< Romerne 10 >

1 Brødre! mit Hjertes Ønske og Bøn til Gud for dem er om deres Frelse.
Mwet lili ac lulu luk, ke insiuk nufon, nga kena ma lulap tuh mwet srahk fah ku in eis molela sin God! Ac nga arulana pre nu sin God kaclos!
2 Thi jeg giver dem det Vidnesbyrd, at de have Nidkærhed for Gud, men ikke med Forstand;
Nga ku in fahk lah elos arulana sang insialos nu sin God; tusruktu moniyuk lalos tia oakwuk ke etauk pwaye.
3 thi da de ikke kendte Guds Retfærdighed og tragtede efter at opstille deres egen Retfærdighed, saa bøjede de sig ikke under Guds Retfærdighed.
Elos tia etu ouiya ma God El aksuwosye mwet uh nu sel kac, a elos srike in oakiya ouiya lalos sifacna. Ouinge elos tia eisalosyang nu ke inkanek ma God El orekmakin in aksuwosye mwet uh nu ye mutal.
4 Thi Kristus er Lovens Ende til Retfærdighed for hver den, som tror.
Tuh Christ el aksafyela ku lun Ma Sap, ouinge mwet nukewa su lulalfongi elos aksuwosyeyukla ye mutun God.
5 Moses skriver jo, at det Menneske, som gør den Retfærdighed, der er af Loven, skal leve ved den.
Moses el simusla kas inge ke ma mwet uh enenu in oru tuh elos in suwohs ye mutun God. El fahk mu, “Kutena mwet su akos ma sapkinyuk in Ma Sap fah moul.”
6 Men Retfærdigheden af Tro siger saaledes: Sig ikke i dit Hjerte: Hvem vil fare op til Himmelen? nemlig for at hente Kristus ned;
Tusruktu, pa inge ma simla in Ma Simusla ke ouiyen aksuwosyeyukla ke sripen lulalfongi: “Kom fah tia siyuk sum sifacna, Su fah utyak nu in kusrao?” (su kalmac pa siyuk tuh Christ elan oatui).
7 eller: Hvem vil fare ned i Afgrunden? nemlig for at hente Kristus op fra de døde. (Abyssos g12)
“Kom fah tia pac siyuk, Su fah oatula nu yen laollana ye faclu?” (su kalmac pa in usalak Christ liki misa). (Abyssos g12)
8 Men hvad siger den? Ordet er dig nær, i din Mund og i dit Hjerte, det er det Troens Ord, som vi prædike.
Na pa inge ma fwack uh: “Mwe fahkak lun God apkuran nu sum, in oalum ac oan insiom” — aok, pa inge kas ke lulalfongi ma kut luti kac uh.
9 Thi dersom du med din Mund bekender Jesus som Herre og tror i dit Hjerte, at Gud oprejste ham fra de døde, da skal du blive frelst.
Kom fin fahkak lemtulauk lah Jesus el Leum, ac lulalfongi ku lah God El akmoulyalak liki misa, kom ac fah moulla.
10 Thi med Hjertet tror man til Retfærdighed, og med Munden bekender man til Frelse.
Tuh ke lulalfongi lasr kut aksuwosyeyuk yurin God, ac kut eis moul ke sripen fahkak lasr.
11 Skriften siger jo: „Hver den, som tror paa ham, skal ikke blive til Skamme.‟
Ma Simusla uh fahk mu, “El su lulalfongi in el, fah tiana toasrla.”
12 Thi der er ikke Forskel paa Jøde og Græker; thi den samme er alles Herre, rig nok for alle dem, som paakalde ham.
Kas inge ma nu sin mwet nukewa, mweyen wangin ekla inmasrlon mwet Jew ac mwet sayen mwet Jew. God sefanna El Leum lun mwet nukewa, ac El arulana akinsewowoyalos nukewa su pre nu sel.
13 Thi hver den, som paakalder Herrens Navn, skal blive frelst.
Oana Ma Simusla uh fahk, “Elos nukewa su pang nu sin Leum fah moliyukla.”
14 Hvorledes skulde de nu paakalde den, paa hvem de ikke have troet? og hvorledes skulde de tro den, som de ikke have hørt? og hvorledes skulde de høre, uden der er nogen, som prædiker?
Tusruktu elos ac pang nu sel fuka elos fin tia lulalfongi in el? Ac elos ac lulalfongel fuka elos fin tia lohng mwe luti kacl? Ac elos ac lohng mwe luti fuka fin wangin mwet fahkak nu selos?
15 og hvorledes skulde de prædike, dersom de ikke bleve udsendte? Som der er skrevet: „Hvor dejlige ere deres Fødder, som forkynde godt Budskab.‟
Ac mwe fahkak ac sulkakinyuk fuka fin tia supweyukla mwet in sulkakin? Oana na ke Ma Simusla uh fahk, “Fuka woiyen tuku lun mwet su us pweng wo uh?”
16 Dog ikke alle løde Evangeliet; thi Esajas siger: „Herre! hvem troede det, han hørte af os?‟
Tusruktu tia mwet nukewa eis Pweng Wo. Isaiah sifacna el fahk, “Leum, su lulalfongi mwe fahkak lasr uh?”
17 Altsaa kommer Troen af det, som høres, men det, som høres, kommer igennem Kristi Ord.
Ke ma inge, mwet uh elos lulalfongi ke elos lohng mwe fahkak, ac mwe fahkak uh pa kas in luti ke Christ.
18 Men jeg siger: Have de ikke hørt? Jo vist, „over hele Jorden er deres Røst udgaaet og til Jorderiges Grænser deres Ord.‟
Inge nga siyuk: Ya pwaye lah elos tiana lohng kas ma fwackyak ah? Aok, elos lohng — tuh oana Ma Simusla fahk: “Pusralos fahsrelik nu fin faclu nufon; Kas lalos sun saflaiyen faclu.”
19 Men jeg siger: Har Israel ikke forstaaet det? Først siger Moses: „Jeg vil gøre eder nidkære paa et Folk, som ikke er et Folk, imod et uforstandigt Folk vil jeg opirre eder.‟
Nga sifilpa siyuk: Ku mwet Israel elos tia kalem? Mwet se oemeet in topuk pa Moses sifacna, su fahk: “Nga fah orekmakin sie mutunfacl lusrongten In oru mwet luk in sok; Ac ke sie mutunfacl lalfon Nga fah oru mwet luk in kasrkusrak.”
20 Men Esajas drister sig til at sige: „Jeg blev funden af dem, som ikke søgte mig; jeg blev aabenbar for dem, som ikke spurgte efter mig.‟
Ac Isaiah el arulana pulaik ke el fahk mu, “Elos su tia sukyu elos koneyuyak; Nga sikyang nu selos su tia siyuk keik.”
21 Men om Israel siger han: „Den hele Dag udstrakte jeg mine Hænder imod et ulydigt og genstridigt Folk.‟
A funu ke mwet Israel, Isaiah el fahk, “Nga asroela pouk len fon in paing mwet su likkeke ac seakos.”

< Romerne 10 >