< Romerne 10 >

1 Brødre! mit Hjertes Ønske og Bøn til Gud for dem er om deres Frelse.
Brethren, indeed the desire of my heart and my prayer to God in their behalf, is for their salvation.
2 Thi jeg giver dem det Vidnesbyrd, at de have Nidkærhed for Gud, men ikke med Forstand;
For I testify to them, that they have a zeal of God, but not according to perfect knowledge;
3 thi da de ikke kendte Guds Retfærdighed og tragtede efter at opstille deres egen Retfærdighed, saa bøjede de sig ikke under Guds Retfærdighed.
for being ignorant of God's righteousness, and seeking to establish their own righteousness, they have not submitted to the righteousness of God.
4 Thi Kristus er Lovens Ende til Retfærdighed for hver den, som tror.
For Christ is the end of the law unto righteousness to every one who believes.
5 Moses skriver jo, at det Menneske, som gør den Retfærdighed, der er af Loven, skal leve ved den.
For Moses describes the righteousness which is of the law, that the man having done this shall live in it.
6 Men Retfærdigheden af Tro siger saaledes: Sig ikke i dit Hjerte: Hvem vil fare op til Himmelen? nemlig for at hente Kristus ned;
But the righteousness of faith speaks thus, Say not in thy heart, Who shall ascend up into heaven? that is, to bring Christ down:
7 eller: Hvem vil fare ned i Afgrunden? nemlig for at hente Kristus op fra de døde. (Abyssos g12)
or, Who shall descend into the abyss? that is, to bring him up from the dead. (Abyssos g12)
8 Men hvad siger den? Ordet er dig nær, i din Mund og i dit Hjerte, det er det Troens Ord, som vi prædike.
But what says it? The word is nigh thee, in thy mouth, and in thy heart: that is, the word of faith, which we preach.
9 Thi dersom du med din Mund bekender Jesus som Herre og tror i dit Hjerte, at Gud oprejste ham fra de døde, da skal du blive frelst.
That if you may confess with your mouth the Lord Jesus, and may believe with your heart that God raised him from the dead, you shall be saved:
10 Thi med Hjertet tror man til Retfærdighed, og med Munden bekender man til Frelse.
for with the heart it is believed unto righteousness; and with the mouth it is confessed unto salvation.
11 Skriften siger jo: „Hver den, som tror paa ham, skal ikke blive til Skamme.‟
For the scripture says, Every one believing on him shall not be ashamed.
12 Thi der er ikke Forskel paa Jøde og Græker; thi den samme er alles Herre, rig nok for alle dem, som paakalde ham.
For there is no difference between Jew and Greek: for the same is Lord of all, rich unto all that call on him.
13 Thi hver den, som paakalder Herrens Navn, skal blive frelst.
For every one who may call on the name of the Lord shall be saved.
14 Hvorledes skulde de nu paakalde den, paa hvem de ikke have troet? og hvorledes skulde de tro den, som de ikke have hørt? og hvorledes skulde de høre, uden der er nogen, som prædiker?
Then how can they call on him on whom they have not believed? and how can they believe on him of whom they have not heard? and how shall they hear without a preacher?
15 og hvorledes skulde de prædike, dersom de ikke bleve udsendte? Som der er skrevet: „Hvor dejlige ere deres Fødder, som forkynde godt Budskab.‟
And how can they preach, unless they may be sent forth? as has been written, How beautiful are the feet of those, who preach the gospel of good things!
16 Dog ikke alle løde Evangeliet; thi Esajas siger: „Herre! hvem troede det, han hørte af os?‟
But they have not all heard the gospel. For Isaiah says, Lord, who has believed our report?
17 Altsaa kommer Troen af det, som høres, men det, som høres, kommer igennem Kristi Ord.
Then faith comes by hearing, and hearing by the word of Christ.
18 Men jeg siger: Have de ikke hørt? Jo vist, „over hele Jorden er deres Røst udgaaet og til Jorderiges Grænser deres Ord.‟
But I say, Have they not all heard? Yea, truly, Their sound has gone out into all the earth, and their words unto the ends of the world.
19 Men jeg siger: Har Israel ikke forstaaet det? Først siger Moses: „Jeg vil gøre eder nidkære paa et Folk, som ikke er et Folk, imod et uforstandigt Folk vil jeg opirre eder.‟
But I say, Whether does not Israel know? Moses first says, I will provoke you to jealousy with that which is no nation, and with a nation void of understanding I will anger you.
20 Men Esajas drister sig til at sige: „Jeg blev funden af dem, som ikke søgte mig; jeg blev aabenbar for dem, som ikke spurgte efter mig.‟
But Isaiah is bold, and says, I was found by those not seeking after me; and made manifest to those not inquiring after me.
21 Men om Israel siger han: „Den hele Dag udstrakte jeg mine Hænder imod et ulydigt og genstridigt Folk.‟
But to Israel he says, All day long have I reached forth my hands to a gainsaying and disobedient people.

< Romerne 10 >