< Romerne 10 >
1 Brødre! mit Hjertes Ønske og Bøn til Gud for dem er om deres Frelse.
Brothers, truly my heart's desire and my supplication to God for Israel is for salvation.
2 Thi jeg giver dem det Vidnesbyrd, at de have Nidkærhed for Gud, men ikke med Forstand;
For I testify to them that they have a zeal of God, but not according to knowledge.
3 thi da de ikke kendte Guds Retfærdighed og tragtede efter at opstille deres egen Retfærdighed, saa bøjede de sig ikke under Guds Retfærdighed.
For not understanding the righteousness of God, and seeking to establish their own righteousness, they did not submit to the righteousness of God.
4 Thi Kristus er Lovens Ende til Retfærdighed for hver den, som tror.
For Christ is the end of law for righteousness, to every man who believes.
5 Moses skriver jo, at det Menneske, som gør den Retfærdighed, der er af Loven, skal leve ved den.
For Moses writes in the righteousness from the law, that the man that does them will live in them.
6 Men Retfærdigheden af Tro siger saaledes: Sig ikke i dit Hjerte: Hvem vil fare op til Himmelen? nemlig for at hente Kristus ned;
But the righteousness from faith says thus: Thou should not say in thy heart, Who will ascend into heaven? (that is, to bring Christ down)
7 eller: Hvem vil fare ned i Afgrunden? nemlig for at hente Kristus op fra de døde. (Abyssos )
or, Who will descend into the abyss? (that is, to bring Christ up from the dead). (Abyssos )
8 Men hvad siger den? Ordet er dig nær, i din Mund og i dit Hjerte, det er det Troens Ord, som vi prædike.
But what does it say? The word is near thee, in thy mouth and in thy heart, that is, the word of faith that we preach:
9 Thi dersom du med din Mund bekender Jesus som Herre og tror i dit Hjerte, at Gud oprejste ham fra de døde, da skal du blive frelst.
that if thou will confess with thy mouth, the Lord Jesus, and will believe in thy heart that God raised him from the dead, thou will be saved.
10 Thi med Hjertet tror man til Retfærdighed, og med Munden bekender man til Frelse.
For a man believes in the heart for righteousness, and he confesses with the mouth for salvation.
11 Skriften siger jo: „Hver den, som tror paa ham, skal ikke blive til Skamme.”
For the scripture says, Every man who believes in him will not be shamed.
12 Thi der er ikke Forskel paa Jøde og Græker; thi den samme er alles Herre, rig nok for alle dem, som paakalde ham.
For there is no distinction of a Jew and also of a Greek, for the same Lord is of all men, being rich toward all those who call upon him.
13 Thi hver den, som paakalder Herrens Navn, skal blive frelst.
For every man, whoever may call upon the name of the Lord will be saved.
14 Hvorledes skulde de nu paakalde den, paa hvem de ikke have troet? og hvorledes skulde de tro den, som de ikke have hørt? og hvorledes skulde de høre, uden der er nogen, som prædiker?
How then will they call on whom they have not believed? And how will they believe of whom they have not heard? And how will they hear without preaching?
15 og hvorledes skulde de prædike, dersom de ikke bleve udsendte? Som der er skrevet: „Hvor dejlige ere deres Fødder, som forkynde godt Budskab.”
And how will they preach unless they are sent? Just as it is written, How beautiful are the feet of those who proclaim good news of peace, of those who proclaim good news of good things.
16 Dog ikke alle løde Evangeliet; thi Esajas siger: „Herre! hvem troede det, han hørte af os?”
But not all were obedient to the good news, for Isaiah says, Lord, who has believed our report?
17 Altsaa kommer Troen af det, som høres, men det, som høres, kommer igennem Kristi Ord.
So faith is from hearing, and hearing by the word of God.
18 Men jeg siger: Have de ikke hørt? Jo vist, „over hele Jorden er deres Røst udgaaet og til Jorderiges Grænser deres Ord.”
But I say, did they, no, not hear? Rather, Their voice went forth into all the earth, and their sayings to the limits of the inhabited world.
19 Men jeg siger: Har Israel ikke forstaaet det? Først siger Moses: „Jeg vil gøre eder nidkære paa et Folk, som ikke er et Folk, imod et uforstandigt Folk vil jeg opirre eder.”
But I say, did Israel, no, not know? First Moses says, I will provoke you to jealousy toward a non-nation. Toward a foolish nation, I will make you angry.
20 Men Esajas drister sig til at sige: „Jeg blev funden af dem, som ikke søgte mig; jeg blev aabenbar for dem, som ikke spurgte efter mig.”
And Isaiah is very bold and says, I was found by those not seeking me. I became manifest to those not asking for me.
21 Men om Israel siger han: „Den hele Dag udstrakte jeg mine Hænder imod et ulydigt og genstridigt Folk.”
But to Israel he says, The whole day I stretched forth my hands to a disobedient and rebellious people.