Aabenbaringen 1
1 Jesu Kristi Aabenbaring, som Gud gav ham for at vise sine Tjenere, li vad der skal ske snart, og han sendte Bud ved sin Engel og fremstillede det i Billeder for sin Tjener Johannes,
Bu kitab Əysa Mǝsiⱨning wǝⱨiysi, yǝni Huda Uningƣa Ɵz ⱪul-hizmǝtkarliriƣa yeⱪin kǝlgüsidǝ yüz berixi muⱪǝrrǝr bolƣan ixlarni kɵrsitixi üqün tapxurƣan wǝⱨiydur. Mǝsiⱨ buni Ɵz pǝrixtisini ǝwǝtip ⱪuli Yuⱨannaƣa alamǝtlǝr bilǝn ayan ⱪildi.
2 som har vidnet om Guds Ord og Jesu Kristi Vidnesbyrd: Alt, hvad han har set.
Yuⱨanna bolsa Hudaning sɵz-kalami ⱨǝmdǝ Əysa Mǝsiⱨ toƣrisidiki guwaⱨliⱪⱪa kɵrgǝnlirining ⱨǝmmisigǝ guwaⱨliⱪ bǝrdi.
3 Salig er den, som oplæser, og de, som høre Profetiens Ord og bevare det, som er skrevet i den; thi Tiden er nær.
Bu bexarǝtni oⱪup bǝrgüqi wǝ uning sɵzlirini anglap, uningda yezilƣanlarƣa itaǝt ⱪilƣuqi bǝhtliktur! Qünki wǝⱨiyning waⱪti yeⱪindur.
4 Johannes til de syv Menigheder i Asien: Naade være med eder og Fred fra ham, som er, og som var, og som kommer, og fra de syv Aander, som ere foran hans Trone,
Mǝnki Yuⱨannadin Asiya [ɵlkisidiki] yǝttǝ jamaǝtkǝ salam! Ⱨazir bar bolƣan, ɵtkǝndimu bolƣan ⱨǝm kǝlgüsidǝ Kǝlgüqidin, Uning tǝhtining aldidiki yǝttǝ Roⱨtin
5 og fra Jesus Kristus, det troværdige Vidne, den førstefødte af de døde og Jordens Kongers Fyrste. Ham, som elsker os og har udløst os af vore Synder med sit Blod
wǝ sadiⱪ Guwaⱨqi, ɵlümdin tunji Tirilgüqi, jaⱨandiki padixaⱨlarning Ⱨɵkümrani bolƣan Əysa Mǝsiⱨtin silǝrgǝ meⱨir-xǝpⱪǝt wǝ hatirjǝmlik bolƣay. Əmdi bizni sɵygüqi, yǝni Ɵz ⱪeni bilǝn bizni gunaⱨlirimizdin yuƣan
6 og har gjort os til et Kongerige, til Præster for sin Gud og Fader: Ham være Æren og Magten i Evighedernes Evigheder! Amen. (aiōn g165)
wǝ bizni bir padixaⱨliⱪⱪa uyuxturup, Ɵz Atisi Hudaƣa kaⱨinlar ⱪilƣanƣa barliⱪ xan-xǝrǝp wǝ küq-ⱪudrǝt ǝbǝdil’ǝbǝdgiqǝ bolƣay, amin! (aiōn g165)
7 Se, han kommer med Skyerne, og hvert Øje skal se ham, ogsaa de, som have gennemstunget ham, og alle Jordens Stammer skulle jamre ved hans Komme. Ja, Amen!
Mana, U bulutlar bilǝn kelidu, xundaⱪla ⱨǝr bir kɵz, ⱨǝtta Uni sanjiƣanlarmu Uni kɵridu. Yǝr yüzidiki pütkül ⱪǝbilǝ-hǝlⱪ U sǝwǝblik aⱨ-zar kɵtüridu. Xundaⱪ bolidu, amin!
8 Jeg er Alfa og Omega, siger Gud Herren, han, som er, og som var, og som kommer, den Almægtige.
Mǝn «Alfa» wǝ «Omega», Muⱪǝddimǝ wǝ Hatimǝ Ɵzümdurmǝn, ⱨazir bar bolƣan, burunmu bar bolƣan ⱨǝm kǝlgüsidimu bar Bolƣuqidurmǝn, xundaⱪla Ⱨǝmmigǝ Ⱪadirdurmǝn, dǝydu Pǝrwǝrdigar Huda.
9 Jeg Johannes, eders Broder og meddelagtig i Trængselen og Riget og Udholdenheden i Jesus, var paa den Ø, som kaldes Patmos, for Guds Ords og for Jesu Vidnesbyrds Skyld.
Silǝrning ⱪerindixinglar ⱨǝm silǝr bilǝn birgǝ Əysada bolƣan azab-oⱪubǝt, padixaⱨliⱪ wǝ sǝwr-taⱪǝttin ortaⱪ nesipdixinglar bolƣan mǝnki Yuⱨanna Hudaning sɵz-kalami wǝ Əysaning guwaⱨliⱪi wǝjidin Patmos degǝn aralda [mǝⱨbus] bolup turup ⱪalƣandim.
10 Jeg henryktes i Aanden paa Herrens Dag, og jeg hørte bag mig en høj Røst som af en Basun, der sagde:
«Rǝbning küni»dǝ mǝn Roⱨning ilkigǝ elinixim bilǝn, kǝynimdin kanay awazidǝk küqlük bir awazni anglidim.
11 Hvad du ser, skriv det i en Bog, og send det til de syv Menigheder, til Efesus og til Smyrna og til Pergamus og til Thyatira og til Sardes og til Filadelfia og til Laodikea.
Bu awaz: «Kɵridiƣanliringni kitab ⱪilip yaz wǝ uni yǝttǝ jamaǝtkǝ, yǝni Əfǝsus, Smirna, Pǝrgamum, Tiyatira, Sardis, Filadelfiyǝ wǝ Laodikiyadiki jamaǝtlǝrgǝ ǝwǝt» dedi.
12 Og jeg vendte mig for at se Røsten, som talte med mig; og da jeg vendte mig, saa jeg syv Guldlysestager
Manga sɵz ⱪilƣan awazning kimning ikǝnlikini kɵrüx üqün kǝynimgǝ buruldum. Burulƣinimda, kɵzümgǝ yǝttǝ altun qiraƣdan
13 og midt imellem de syv Lysestager en, lig en Menneskesøn, iført en fodsid Kjortel og omgjordet om Brystet med et Guldbælte.
wǝ ularning otturisida uqisiƣa putliriƣiqǝ qüxüp turidiƣan ton kiygǝn, kɵksigǝ altun kǝmǝr baƣliƣan Insan’oƣliƣa ohxaydiƣan biri kɵründi.
14 Men hans Hoved og Haar var hvidt som hvid Uld, som Sne; og hans Øjne som Ildslue;
Uning bax-qeqi aⱪ yungdǝk, ⱨǝtta ⱪardǝk ap’aⱪ idi wǝ kɵzliri goya yalⱪunlap turƣan ottǝk idi.
15 og hans Fødder lignede skinnende Malm, naar det gløder i Ovnen; og hans Røst var som mange Vandes Lyd;
Putliri humdanda tawlinip parⱪiriƣan tuqⱪa ohxaytti, awazi xarⱪirap eⱪiwatⱪan nurƣun sularning awazidǝk idi.
16 og i sin højre Haand havde han syv Stjerner; og af hans Mund udgik der et tveægget, skarpt Sværd, og hans Udseende var som Solen, naar den skinner i sin Kraft.
U ong ⱪolida yǝttǝ yultuz tutⱪan bolup, aƣzidin ikki bisliⱪ ɵtkür ⱪiliq qiⱪip turatti. Qirayi huddi ⱪuyaxning toluⱪ küqidǝ parliƣandǝk yarⱪin idi.
17 Og da jeg saa ham, faldt jeg ned for hans Fødder som død; og han lagde sin højre Haand paa mig og sagde:
Uni kɵrginimdǝ, ayiƣiƣa ɵlüktǝk yiⱪildim. U ong ⱪolini üstümgǝ tǝgküzüp mundaⱪ dedi: — Ⱪorⱪma, Awwalⱪisi wǝ Ahirⱪisi
19 Skriv derfor, hvad du saa, baade det, som er, og det, som skal ske herefter.
Xuning üqün, kɵrgǝn ixlarni, ⱨazir boluwatⱪan ixlarni wǝ bulardin keyin bolidiƣan ixlarni yezip ⱪaldur.
20 Dette er de syv Stjerners Hemmelighed, hvilke du har set i min højre Haand, og de syv Guldlysestager: De syv Stjerner ere de syv Menigheders Engle, og de syv Lysestager ere syv Menigheder.
Sǝn ong ⱪolumda kɵrgǝn yǝttǝ yultuzning wǝ yǝttǝ altun qiraƣdanning siri mana mundaⱪ — yǝttǝ yultuz yǝttǝ jamaǝtning ǝlqiliri wǝ yǝttǝ qiraƣdan bolsa yǝttǝ jamaǝttur.
