< Aabenbaringen 8 >

1 Og da det aabnede det syvende Segl, blev der Tavshed i Himmelen omtrent en halv Time.
Aru jitia Mer pora sat-ta chihna to khuli se, purah sorgote adha ghonta tak ekdom chup thakise.
2 Og jeg saa de syv Engle, som staa for Guds Aasyn; og der blev givet dem syv Basuner.
Titia moi sat-ta sorgodoth khan kun Isor usorte khara hoi thaka dikhise, aru taikhan ke sat-ta bhigul dise.
3 Og en anden Engel kom og stillede sig ved Alteret med et Guldrøgelsekar, og der blev givet ham megen Røgelse, for at han skulde føje den til alle de helliges Bønner paa Guldalteret foran Tronen.
Dusra ekjon sorgodoth ahise, tai suna laga bati bhal gundh pora bhorta kori kene thaka dhori thakise, aru bedi usorte khara hoi kene thakise. Bisi mitha sugandh taike dise kelemane tai pora he etu daan koribo, sob pobitro manu khan laga prathana loi kene, utu suna laga bedi te juntu singhason usorte ase.
4 Og Røgen af Røgelsen steg op, med de helliges Bønner, fra Engelens Haand for Guds Aasyn.
Etu mitha sugandh laga dhuwa, pobitro manu khan laga prathana logote, sorgodoth laga hath pora uthi kene Isor usorte jaise.
5 Og Engelen tog Røgelsekarret og fyldte det med Ild fra Alteret og kastede den paa Jorden; og der kom Torden og Røster og Lyn og Jordskælv.
Titia sorgodoth etu mitha sugandh laga bati loi kene puja kora laga bedi laga jui pora bhorta kori loise. Tai prithibi te etu phelai dise, aru titia bhijili nisena dangor awaj ulaise, ujala hoise aru mati khan hili se.
6 Og de syv Engle, som havde de syv Basuner, gjorde sig rede til at basune.
Titia sat-ta sorgodoth khan kunke sat-ta bhigul dise, taikhan awaj kori bole nimite taiyar korise.
7 Og den første basunede, og der kom Hagel og Ild, blandet med Blod, og blev kastet paa Jorden; og Tredjedelen af Jorden blev opbrændt, og alt grønt Græs opbrændtes.
Prothom sorgodoth pora tai laga bhigul bojaise, aru titia pathor aru khun logote jui milai kene ulaise. Titia etu ke prithibi te phelai dise, aru prithibi laga tin bhag juli jaise, aru tin bhag laga ghas khan juli jaise, aru jiman bhi hara ghas thakise, eitu khan sob juli jaise.
8 Og den anden Engel basunede, og det var, som et stort brændende Bjerg blev kastet i Havet; og Tredjedelen af Havet blev til Blod
Titia dusra sorgodoth pora tai laga bhigul bojaise, aru kiba ekta dangor pahar jui pora juli thaka nisena samundar te phelai dise. Aru tin bhag laga samundar khun hoi jaise,
9 Og Tredjedelen af de Skabninger i Havet, som havde Liv, døde; og Tredjedelen af Skibene blev ødelagt.
aru tin bhag samundar te jinda thaka janwar khan sob mori jaise, aru tin bhag jahaaj khan sob khotom hoi jaise.
10 Og den tredje Engel basunede, og fra Himmelen faldt der en stor Stjerne, brændende som en Fakkel, og den faldt paa Tredjedelen af Floderne og paa Vandkilderne.
Titia tisra sorgodoth pora tai laga bhigul bojaise, aru dangor ekta tara akas pora girise, ujala kori kene ase, aru etu tin bhag laga nodi te girise aru sapha panite giri jaise.
11 Og Stjernens Navn kaldes Malurt; og Tredjedelen af Vandene blev til Malurt, og mange af Menneskene døde af Vandene, fordi de vare blevne beske.
Etu tara laga naam to Wormwood thakise. Aru etu laga tin bhag pani pura tita hoi jaise, aru bisi manu etu pani khai kene mori jaise.
12 Og den fjerde Engel basunede, og Tredjedelen af Solen og Tredjedelen af Maanen og Tredjedelen af Stjernerne blev ramt, saa at Tredjedelen af dem blev formørket, og Dagen mistede Tredjedelen af sit Lys og Natten ligesaa.
Titia choutha sorgodoth tai laga bhigul bojaise, aru suryo laga tin bhag te lagi jaise, aru chand laga tin bhag eneka hoise aru tara khan laga tin bhag bhi eneka hoi jaise, etu pora tin bhag pura andhera hoi jaise. Din laga tin bhag te ujala nathaka hoise, aru etu nisena rati bhi eneka hoi jaise.
13 Og jeg saa, og jeg hørte en Ørn flyve midt oppe under Himmelen og sige med høj Røst: Ve, ve, ve dem, som bo paa Jorden, for de øvrige Basunrøster fra de tre Engle, som skulle basune.
Titia moi saise, aru moi chil chiriya laga awaj hunise tai matha uporte uri kene dangor awaj pora mati kene koi thakise, “Hai, hai, hai ase jun manu prithibi te thaki ase, kelemane aru bhi tinta sorgodoth khan laga bhigul bajabole ase.”

< Aabenbaringen 8 >