Aabenbaringen 7
1 Og derefter saa jeg fire Engle staa paa Jordens fire Hjørner; de holdt Jordens fire Vinde, for at ingen Vind skulde blæse over Jorden, ej heller over Havet, ej heller over noget Træ.
Aftir these thingis Y sai foure aungels stondinge on the foure corneris of the erthe, holdinge foure wyndis of the erthe, that thei blewen not on the erthe, nether on the see, nether on ony tre.
2 Og jeg saa en anden Engel stige op fra Solens Opgang med den levende Guds Segl; og han raabte med høj Røst til de fire Engle, hvem det var givet at skade Jorden og Havet, og sagde:
And Y sawy anothir aungel stiynge fro the risynge of the sunne, that hadde a signe of the lyuynge God. And he criede with a greet vois to the foure aungels, to whiche it was youun to noye the erthe, and the see,
3 Skader ikke Jorden, ej heller Havet, ej heller Træerne, førend vi have beseglet vor Guds Tjenere paa deres Pander.
and seide, Nyle ye noye the erthe, and see, nether trees, til we marken the seruauntis of oure God in the forhedis of hem.
4 Og jeg hørte Tallet paa de beseglede, hundrede og fire og fyrretyve Tusinde beseglede af alle Israels Børns Stammer:
And I herde the noumbre of men that weren markid, an hundrid thousynde and foure and fourti thousynde markid, of euery lynage of the sones of Israel;
5 Af Judas Stamme tolv Tusinde beseglede, af Rubens Stamme tolv Tusinde, af Gads Stamme tolv Tusinde,
of the lynage of Juda, twelue thousynde markid; of the lynage of Ruben, twelue thousynde markid; of the lynage of Gad, twelue thousynde markid;
6 af Asers Stamme tolv Tusinde, af Nafthalis Stamme tolv Tusinde, af Manasses Stamme tolv Tusinde,
of the lynage of Aser, twelue thousynde markid; of the lynage of Neptalym, twelue thousynde markid; of the lynage of Manasse, twelue thousynde markid;
7 af Simeons Stamme tolv Tusinde, af Levis Stamme tolv Tusinde, af Isaskars Stamme tolv Tusinde,
of the lynage of Symeon, twelue thousynde markid; of the lynage of Leuy, twelue thousynde markid; of the lynage of Isachar, twelue thousynde markid;
8 af Sebulons Stamme tolv Tusinde, af Josefs Stamme tolv Tusinde og af Benjamins Stamme tolv Tusinde beseglede.
of the lynage of Zabulon, twelue thousynde markid; of the lynage of Joseph, twelue thousynde markid; of the lynage of Beniamyn, twelue thousynde markid.
9 Derefter saa jeg, og se en stor Skare, som ingen kunde tælle, af alle Folkeslag og Stammer og Folk og Tungemaal, som stod for Tronen og for Lammet, iførte lange hvide Klæder og med Palmegrene i deres Hænder;
Aftir these thingis Y sai a greet puple, whom no man myyte noumbre, of alle folkis, and lynagis, and puplis, and langagis, stondinge bifore the trone, in the siyt of the lomb; and thei weren clothid with white stoolis, and palmes weren in the hondis of hem.
10 og de raabte med høj Røst og sagde: Frelsen tilhører vor Gud, som sidder paa Tronen, og Lammet!
And thei crieden with greet vois, and seiden, Heelthe to oure God, that sittith on the troone, and to the lombe.
11 Og alle Englene stode rundt om Tronen og om de Ældste og om de fire Væsener og faldt ned for Tronen paa deres Ansigt og tilbade Gud og sagde:
And alle aungels `stoden al aboute the trone, and the eldre men, and the foure beestis. And thei fellen doun in the siyt of the trone, on her faces, and worschipiden God,
12 Amen! Velsignelsen og Prisen og Visdommen og Taksigelsen og Æren og Kraften og Styrken tilhører vor Gud i Evighedernes Evigheder! Amen. (aiōn g165)
and seiden, Amen! Blessyng, and clerenesse, and wisdom, and doynge of thankingis, and honour, and vertu, and strengthe to oure God, in to worldis of worldis. Amen. (aiōn g165)
13 Og en af de Ældste tog til Orde og sagde til mig: Disse, som ere iførte de lange hvide Klæder, hvem ere de? og hvorfra ere de komne?
And oon of the senyours answerde, and seide to me, Who ben these, that ben clothid with white stoolis? and fro whennus came thei?
14 Og jeg sagde til ham: Min Herre! du ved det. Og han sagde til mig: Det er dem, som komme ud af den store Trængsel, og de have tvættet deres Klæder og gjort dem hvide i Lammets Blod.
And Y seide to hym, My lord, thou woost. And he seide to me, These ben thei, that camen fro greet tribulacioun, and waischiden her stoolis, and maden hem white in the blood of the lomb.
15 Derfor ere de foran Guds Trone og tjene ham Dag og Nat i hans Tempel; og han, som sidder paa Tronen, skal opslaa sit Telt over dem.
Therfor thei ben bifor the trone of God, and seruen to hym dai and niyt, in his temple. And he that sittith in the trone, dwellith on hem.
16 De skulle ikke hungre mere, ej heller tørste mere, ej heller skal Solen eller nogen Hede falde paa dem.
Thei schulen no more hungur, nether thirste, nether sunne schal falle on hem, ne ony heete.
17 Thi Lammet, som er midt for Tronen, skal vogte dem og lede dem til Livets Vandkilder; og Gud skal aftørre hver Taare af deres Øjne.
For the lomb, that is in the myddil of the trone, schal gouerne hem, and schal lede forth hem to the wellis of watris of lijf; and God schal wipe awei ech teer fro the iyen of hem.
