Aabenbaringen 6
1 Og jeg saa, da Lammet aabnede et af de syv Segl, og jeg hørte et af de fire Væsener sige som en Tordens Røst: Kom!
Tuucaa mah paongh ih catui kangdaeng ca tangoengh maeto ka hnuk; to naah kahing sak ih hmuen palito thung ih maeto mah, khopazih tuen baktiah Angzo ah loe khenah, tiah thuih ih lok to ka thaih.
2 Og jeg saa, og se en hvid Hest, og han, som sad paa den, havde en Bue; og der blev givet ham en Krone, og han drog ud sejrende og til Sejr.
Ka khet naah, hrang kanglung maeto ka hnuk: to hrang nuiah angthueng Anih loe kalii maeto sin; anih hanah angraeng lumuek to paek o, anih loe misatuk pazawk moe, taa thai hanah a caeh.
3 Og da det aabnede det andet Segl, hørte jeg det andet Væsen sige: Kom!
Anih mah catui kangdaeng hnetto haih to paongh naah, hnetto haih kahing sak ih hmuen mah, Angzo ah loe khenah, tiah thuih ih lok to ka thaih.
4 Og der udgik en anden Hest, som var rød; og ham, som sad paa den, blev det givet at tage Freden bort fra Jorden, og at de skulde myrde hverandre; og der blev givet ham et stort Sværd.
To naah kalah hrang kathim maeto tacawt: to hrang angthueng kami khaeah, long ah kaom angdaehhaih to lak ving moe, long kaminawk maeto hoi maeto anghumsak hanah sakthaihaih akaa to paek: kalen pui sumsen doeh anih hanah paek.
5 Og da det aabnede det tredje Segl, hørte jeg det tredje Væsen sige: Kom! Og jeg saa, og se en sort Hest, og han, der sad paa den, havde en Vægt i sin Haand.
Anih mah catui kangdaeng thumto haih to paongh naah, thumto haih kahing sak ih hmuen mah, Angzo ah loe khenah, tiah thuih ih lok to ka thaih. To pongah ka khet, to naah hrang kamnum to ka hnuk; to hrang nuiah angthueng kami loe banah hmuen tahhaih to sinh.
6 Og jeg hørte ligesom en Røst midt iblandt de fire Væsener, som sagde: Et Maal Hvede for en Denar og tre Maal Byg for en Denar; og Olien og Vinen skal du ikke gøre Skade.
Kahing sak ih hmuen palito ih a um hoiah, Cang boengloeng maeto loe phoisa sen maeto hoiah ating, barli cang boengloeng thumto loe phoisa sen maeto hoiah ating, toe Olive situi hoi misurtui loe amrosak hmah, tiah thuih ih lok to ka thaih.
7 Og da det aabnede det fjerde Segl, hørte jeg en Røst af det fjerde Væsen sige: Kom!
Anih mah catui kangdaeng palito haih to paongh naah, palito haih kahing sak ih hmuen mah, Angzo ah loe khenah, tiah thuih ih lok to ka thaih.
8 Og jeg saa, og se en grøngul Hest, og han, som sad paa den, hans Navn var Døden, og Dødsriget fulgte med ham; og der blev givet dem Magt over Fjerdedelen af. Jorden til at ihjelslaa med Sværd og med Hunger og med Pest og ved Jordens vilde Dyr. (Hadēs g86)
To pongah ka khet, to naah kanglung bok hrang to ka hnuk: to hrang nuiah angthueng kami ih ahmin loe, Duekhaih, tiah oh, Hell loe anih hnukah bang. Long ahmuen palito thungah ahmuen maeto ukhaih to nihcae hanah paek, sumsen hoiah kaminawk humhaih, caaknaek tawn ai ah dueksakhaih, nathaih hoiah dueksakhaih, moi kasannawk han kaeksakhaih akaa to paek. (Hadēs g86)
9 Og da det aabnede det femte Segl, saa jeg under Alteret deres Sjæle, som vare myrdede for Guds Ords Skyld og for det Vidnesbyrds Skyld, som de havde.
Anih mah catui kangdaeng pangato haih to paongh naah, bokhaih hmuenciim tlim ah kaom Sithaw lok taphong moe, angmacae tanghaih kawng a thuih o pongah hum ah kaom kaminawk ih pakhra to ka hnuk.
10 Og de raabte med høj Røst og sagde: Hvor længe, Herre, du hellige og sanddru! undlader du at dømme og hævne vort Blod paa dem, som bo paa Jorden?
Nihcae mah, Aw Angraeng, nang loe na ciimcai moe, loktang ah na oh, long ah kaicae hum kaminawk lu la ai ah atue nasetto maw na oh han vop? tiah tha hoi a hang o.
11 Og der blev givet dem hver især en lang hvid Klædning, og der blev sagt til dem, at de skulde hvile endnu en liden Tid, indtil ogsaa Tallet paa deres Medtjenere og deres Brødre blev fuldt, hvilke skulde ihjelslaas ligesom de.
Nihcae boih hanah kahni kanglung to a paek moe, nangcae baktih toengah hum han suek ih nangcae ih ampui tamnanawk hoi nawkamyanawk hum o ai karoek to, atue setta thung zing o raeh, tiah a naa.
12 Og jeg saa, da det aabnede det sjette Segl, da skete der et stort Jordskælv, og Solen blev sort som en Haarsæk, og Maanen blev helt som Blod.
Anih mah catui kangdaeng tarukto haih paongh naah, khenah, kalen parai talihnawhaih to oh; ni loe buri qui hoi sak ih kahni baktiah amnum moe, khrah doeh athii baktiah oh.
13 Og Himmelens Stjerner faldt ned paa Jorden, ligesom et Figentræ nedkaster sine umodne Figen, naar det rystes af et stærkt Vejr.
Van ih cakaehnawk loe takhi ham song naah atue pha ai ah kangmuen thaiduet thaih baktiah long ah krak o.
14 Og Himmelen veg bort, lig en Bog, der sammenrulles, og hvert Bjerg og hver Ø flyttedes fra deres Steder.
Van loe caqam tangoengh baktiah anghaeh phaeng, maenawk hoi tui mah takui ih longnawk loe angmacae ohhaih ahmuen hoiah anghmaat o king.
15 Og Kongerne paa Jorden og Stormændene og Krigsøversterne og de rige og de vældige og hver Træl og fri skjulte sig i Hulerne og i Bjergenes Kløfter,
To naah long siangpahrangnawk, lensawk kaminawk, angraengnawk, misatuh angraengnawk, thacak kaminawk, tamnanawk hoi tamna ah kaom ai kaminawk loe lungpuk hoi mae ih thlung khaw thungah anghawk o;
16 og de sagde til Bjergene og Klipperne: Falder over os og skjuler os for hans Aasyn, som sidder paa Tronen, og for Lammets Vrede!
mae hoi thlungnawk khaeah, Kaicae nuiah krah ah, angraeng tangkhang nuiah anghnu kami ih mikhmai hoi Tuucaa palungphuihaih thung hoiah kaicae hae hawk ving ah, tiah a naa o:
17 Thi deres Vredes store Dag er kommen; og hvem kan bestaa?
Anih palungphuihaih ni kalen loe phak boeh, mi mah maw khaang thai tih?
