Aabenbaringen 5

1 ag jeg saa i hans højre Haand, som sad paa Tronen, en Bog, beskreven indeni og udenpaa, forseglet med syv Segl.

Mme ka bona lokwalo lo lo mennweng mo let sogong je legolo la yo o neng a ntse mo setilong sa bogosi, lokwalo lo kwadilwe mo teng le ka fa morago, e bile lo kaneletswe ka dikano di supa.

2 Og jeg saa en vældig Engel, som udraabte med høj Røst: Hvem er værdig til at aabne Bogen og bryde dens Segl?

Moengele yo o nonofileng a goa ka lentswe le legolo a botsa potso e, a re, “Ke mang yo o nonofileng go ka kanolola dikano tse di mo lokwalong lo, le go lo menolola?”

3 Og ingen i Himmelen, ej heller paa Jorden, ej heller under Jorden, formaaede at aabne Bogen eller at se i den.

Mme go ne go se ope mo legodimong lotlhe, kgotsa mo lefatsheng kgotsa mo baswing yo o neng a letleletswe go lo bula le go lo bala.

4 Og jeg græd saare, fordi ingen fandtes værdig til at aabne Bogen eller at se i den.

Hong ka lela ka maswabi a magolo gonne go ne go se ope gope yo o neng a na le tshwanelo; go ne go sena ope yo o ka re bolelelang se lo se buang.

5 Og en af de Ældste sagde til mig: Græd ikke! se, sejret har Løven af Judas Stamme, Davids Rodskud, saa han kan aabne Bogen og dens syv Segl.

Mme mongwe wa bagolwane ba ba masome a mabedi le bone a nthaya a re, “Lesa go lela, gonne bona! Tau ya lotso lwa Juda, Modi wa ga Dafide, o fentse, ebile o itshupile a nonofile go bula lokwalo le go kanolola dikano tsa lone tse supa!”

6 Og jeg saa, midt imellem Tronen med de fire Væsener og de Ældste stod et Lam, ligesom slagtet: Det havde syv Horn og syv Øjne, hvilke ere de syv Guds Aander, som ere udsendte til hele Jorden.

Ka leba mme ka bona Kwana e eme foo fa pele ga bagolwane ba ba masome a mabedi le bone, fa pele ga setilo sa bogosi le fa pele ga ditshedi, mo go Kwana go ne go na le dintho tse di kileng tsa dira loso lwa gagwe. O ne a na le dinaka di supa le matlho a supa, tse di emetseng Mewa e supa ya Modimo e e rometsweng mo ntlheng tsotlhe tsa lefatshe.

7 Og det kom og tog Bogen af hans højre Haand, som sad paa Tronen.

A sutelela kwa pele a tsaya lokwalo lo lo mennweng mo letsogong je legolo la yo o ntseng mo setilong sa bogosi.

8 Og da det tog Bogen, faldt de fire Væsener og de fire og tyve Ældste ned for Lammet, holdende hver sin Harpe og Guldskaaler fyldte med Røgelse, som er de helliges Bønner.

Mme ya re a tsaya lokwalo, bagolwane ba ba masome a mabedi le bone ba obama fa pele ga Kwana, mongwe le mongwe ka harepa le ka mabotlolo a gauta a tletse maswalo, dithapelo tsa batho ba Modimo!

9 Og de sang en ny Sang og sagde: Du er værdig til at tage Bogen og aabne dens Segl, fordi du blev slagtet og med dit Blod købte til Gud Mennesker af alle Stammer og Tungemaal og Folk og Folkeslag,

Ba ne ba mo opelela sefela se sesha ka mafoko a. “O nonofile go tsaya lokwalo o lo kanolola o bo o lo bula; gonne o ne wa tlhajwa, mme madi a gago a rekile batho mo morafeng mongwe le mongwe e le dimpho tsa Modimo.

10 og du har gjort dem for vor Gud til et Kongerige og til Præster, og de skulle være Konger paa Jorden.

Mme o ba phuthetse mo bogosing mme wa ba dira baperesiti ba Modimo wa rona; ba tlaa busa lefatshe.”

11 Og jeg saa, og jeg hørte rundt om Tronen og Væsenerne og de Ældste en Røst af mange Engle, og deres Tal var Titusinder Gange Titusinder, og Tusinder Gange Tusinder,

Hong mo ponatshegelong ya me ka utlwa moopelo wa didikadike tsa baengele ba dikaganyeditse setilo sa bogosi le ditshedi le bagolwane:

12 og de sagde med høj Røst: Værdigt er Lammet, det slagtede, til at faa Kraften og Rigdom og Visdom og Styrke og Ære og Pris og Velsignelse!

Ba opelela kwa godimo ba re, “Kwana e nonofile, Kwana e e neng e tlhabilwe. E tshwanetswe ke go amogela nonofo, le mahumo le botlhale, le thata, le tlotlego, le kgalalelo, le tshegofatso.”

13 Og hver Skabning, som er i Himmelen og paa Jorden og under Jorden og paa Havet, ja, alt, hvad der er i dem, hørte jeg sige: Ham, som sidder paa Tronen, og Lammet tilhører Velsignelsen og Æren og Prisen og Magten i Evighedernes Evigheder! (aiōn g165)

Mme foo ka utlwa mongwe le mongwe mo legodimong le mo lefatshing, le mo baswing ka fa tlase ga lefatshe mo teng ga lewatle, ba goa ba re, “Tshegofatso le tlotlo le kgalalelo le nonofo ke tsa yo o ntseng mo setilong sa bogosi, le kwa go Kwana ka metlha le metlha.” (aiōn g165)

14 Og de fire Væsener sagde: Amen! Og de Ældste faldt ned og tilbade.

Mme ditshedi tse nne tsa tswelela di ntse di re, “Amen!” Mme bagolwane ba ba masome a mabedi le bone ba wela fa fatshe ba mo obamela.