Aabenbaringen 5

1 ag jeg saa i hans højre Haand, som sad paa Tronen, en Bog, beskreven indeni og udenpaa, forseglet med syv Segl.

Linu nichinabona kwiyanza lya bulyo lyozo yabekele hachipula chachilena, mumbuka iñoletwe kumambali yakubusu ni kumbali yakumasule. Ibalamikitwe ni zilamatela zikwana iyanza ni zobele.

2 Og jeg saa en vældig Engel, som udraabte med høj Røst: Hvem er værdig til at aabne Bogen og bryde dens Segl?

Chinabona iñiloi lina maata nilitabeleza chenzwi ikando, “Njeni yoswanela kwiyalula imbuka ni kulamutula chilamatela chateni?”

3 Og ingen i Himmelen, ej heller paa Jorden, ej heller under Jorden, formaaede at aabne Bogen eller at se i den.

Kakwina nanga yenke mwiulu kapa hansi mwikonde lye inkanda ya ba kuwola kwiyalula imbuka kapa kuibala.

4 Og jeg græd saare, fordi ingen fandtes værdig til at aabne Bogen eller at se i den.

Ni balili chakuchiswa kakuti kakwina yenke ya bawaniki yo swanela kwi yalula imbuka kapa kwibala.

5 Og en af de Ældste sagde til mig: Græd ikke! se, sejret har Løven af Judas Stamme, Davids Rodskud, saa han kan aabne Bogen og dens syv Segl.

Kono zumwi wa bakulwana ni chawamba kwangu, “Kanji ulili. Lole! Undavu wamushobo wa Majuda, Muhisi wa Davida, abazundi. U wola kwiyalula imbuka ni zilamatela zateni zikwana iyanza ni obele.

6 Og jeg saa, midt imellem Tronen med de fire Væsener og de Ældste stod et Lam, ligesom slagtet: Det havde syv Horn og syv Øjne, hvilke ere de syv Guds Aander, som ere udsendte til hele Jorden.

Ni baboni Imbelele i zimene mukati kachipula chachilena ni zibumbantu zone zihala ni mukati ka bakulwana. A ba kuboneka sina ya behaitwe. a bena maziya a kwanisa iyanza ni obele ni menso a kwanisa iyanza ni obele; awo nji mahuho a kwanisa iyanza a Ireeza a batumitwe mwinkanda yonse.

7 Og det kom og tog Bogen af hans højre Haand, som sad paa Tronen.

A bayendi mi ni kukaonda imbuka kuzwisa kwi yanza lyachilyo lyozo ya bekele hachipula chachilena.

8 Og da det tog Bogen, faldt de fire Væsener og de fire og tyve Ældste ned for Lammet, holdende hver sin Harpe og Guldskaaler fyldte med Røgelse, som er de helliges Bønner.

Linu Imbelele chiyahinda imbuka, zibumbantu zone zihala ni bakulwana bamakumi obele ni bone ba balibonahazi abo bene habusu bwakwe. Zumwi ni zumwi wabo a bakukwete i harepa ni kasuba ke gauda kezwile isense, zibali intapelo za bazumine.

9 Og de sang en ny Sang og sagde: Du er værdig til at tage Bogen og aabne dens Segl, fordi du blev slagtet og med dit Blod købte til Gud Mennesker af alle Stammer og Tungemaal og Folk og Folkeslag,

Ba bazimbi inzimbo ihya; “U swanela kuhinda imbuka ni kwiyalula zilamatela zateni. kakuti u be haiwa, mi chamalaha ako u baulili Ireeza bantu kwizwilila kumushobo ni mushobo, impuo, bantu, ni chisi chonse.

10 og du har gjort dem for vor Gud til et Kongerige og til Præster, og de skulle være Konger paa Jorden.

U ba bapangi ku ba muleneñi ni baprisita kusebelea Ireeza wetu, mi ka babuse inkanda.”

11 Og jeg saa, og jeg hørte rundt om Tronen og Væsenerne og de Ældste en Røst af mange Engle, og deres Tal var Titusinder Gange Titusinder, og Tusinder Gange Tusinder,

Linu ni nalola mi ni nazuwa mulumo wamañeloi mangi mangi azimbukite chipula chachilena mi zibumbantu zihala ni bakulwana. Inombolo yabo ibali kuchita makiti enaikumi yamakiti enaikumi ni makiti a makiti.

12 og de sagde med høj Røst: Værdigt er Lammet, det slagtede, til at faa Kraften og Rigdom og Visdom og Styrke og Ære og Pris og Velsignelse!

Ba bawambi chamuho mukando, “Iswanela Imbelele i behaiwaya chakutambula ziho, chifumu, butali, maata, kutompwa, ikanya ni kulumbekwa.

13 Og hver Skabning, som er i Himmelen og paa Jorden og under Jorden og paa Havet, ja, alt, hvad der er i dem, hørte jeg sige: Ham, som sidder paa Tronen, og Lammet tilhører Velsignelsen og Æren og Prisen og Magten i Evighedernes Evigheder! (aiōn g165)

Ni bazuwi chimwi ni chimwi chi babumbwa chibena kwiulu ni mwinkanda ni mwikonde lyenkanda ni chibena mwiwate chimwi ni chimwi kuzili chiwamba, “Kozo wikala hachipula chabulena ni kwimbelele, a lumbekwe, kutompwa, ikanya, ni maata a kubusa, kutwala ku samani.” (aiōn g165)

14 Og de fire Væsener sagde: Amen! Og de Ældste faldt ned og tilbade.

Zibumbantu zihala zone zi bawambi, “Amen” mi ni bakulwana ba balibonahazi ni kulapepa uzo yo hala buhalo busamani.