Aabenbaringen 5
1 ag jeg saa i hans højre Haand, som sad paa Tronen, en Bog, beskreven indeni og udenpaa, forseglet med syv Segl.
Hathnukkhu, bawitungkhung dawk ka tahung e ni aranglah e kut dawk, cakalawng a sin e ka hmu. Hote cakalawng teh athung avan lahai ca thut lah ao, tacik hoi vai sari touh kin e lah ao.
2 Og jeg saa en vældig Engel, som udraabte med høj Røst: Hvem er værdig til at aabne Bogen og bryde dens Segl?
Hattoteh a thakaawmpounge kalvantami buet touh ni, hote cakalawng paawng vaiteh taciknaw buet touh hnukkhu buet touh rathap hanlah apimouh ka kamcu aw telah kacaipounglah a dei e hah ka hmu.
3 Og ingen i Himmelen, ej heller paa Jorden, ej heller under Jorden, formaaede at aabne Bogen eller at se i den.
Hatei, kalvan hai thoseh, talai van hai thoseh, talai rahim hai thoseh hote cakalawng rathap vaiteh, khet hanelah kamcu e apihai pâphawng hoeh dawkvah, kai teh thâhoi ka ka.
4 Og jeg græd saare, fordi ingen fandtes værdig til at aabne Bogen eller at se i den.
Hat torei teh kacuenaw thung dawk e buet touh ni kap hanh. Judah catoun dawk hoi ka tâcawt e sendek, Devit khawngyang lah kaawm e ni,
5 Og en af de Ældste sagde til mig: Græd ikke! se, sejret har Løven af Judas Stamme, Davids Rodskud, saa han kan aabne Bogen og dens syv Segl.
cakalawng hoi tacik sari touh e hah a paawng thai han telah na dei pouh.
6 Og jeg saa, midt imellem Tronen med de fire Væsener og de Ældste stod et Lam, ligesom slagtet: Det havde syv Horn og syv Øjne, hvilke ere de syv Guds Aander, som ere udsendte til hele Jorden.
Hathnukkhu tuca buet touh, bawitungkhung lungui a kangdue teh moithang pali touh hoi kacuenaw ni a ven awh e ka hmu. Tuca teh kadout e patetlah ao. Ki sari, mit sari touh a tawn teh hote mit sari touh e teh Cathut e Kathoung Muitha sari touh talai van a patoun e hah doeh.
7 Og det kom og tog Bogen af hans højre Haand, som sad paa Tronen.
Tuca ni a tho teh bawitungkhung dawk ka tahung e aranglah e kut dawk a sin e cakalawng teh a la.
8 Og da det tog Bogen, faldt de fire Væsener og de fire og tyve Ældste ned for Lammet, holdende hver sin Harpe og Guldskaaler fyldte med Røgelse, som er de helliges Bønner.
Hote cakalawng a la toteh, moithang pali touh hoi kacuenaw 24 touh ni, tami kathoungnaw e ratoumnae lah kaawm e hmuitui hoi ka kawi e sui tongben hoi ratoung hai rip a sin awh teh tuca hmalah a tabo awh.
9 Og de sang en ny Sang og sagde: Du er værdig til at tage Bogen og aabne dens Segl, fordi du blev slagtet og med dit Blod købte til Gud Mennesker af alle Stammer og Tungemaal og Folk og Folkeslag,
Bawipa nang teh cakalawng na la vaiteh tacik hoi kin e naw hah paawng hanlah kamcu e Bawi lah na o. Bangkongtetpawiteh, nang teh thei e lah na o teh nama e thi hoi miphun cawngca hoi lawk cawngca ka dei e pueng, khoram cawngca e tami pueng teh, Cathut hanelah na ratang toe.
10 og du har gjort dem for vor Gud til et Kongerige og til Præster, og de skulle være Konger paa Jorden.
Ahnimanaw hah maimae Cathut hanelah uknaeram buet touh hoi vaihmanaw lah na coung sak teh ahnimouh ni talai van a uk awh han.
11 Og jeg saa, og jeg hørte rundt om Tronen og Væsenerne og de Ældste en Røst af mange Engle, og deres Tal var Titusinder Gange Titusinder, og Tusinder Gange Tusinder,
Hathnukkhu ka khet navah, bawitungkhung, moithang pali touh hoi kacuenaw e tengpam hoi touklek thai hoeh e kalvantami e lawk ka thai.
12 og de sagde med høj Røst: Værdigt er Lammet, det slagtede, til at faa Kraften og Rigdom og Visdom og Styrke og Ære og Pris og Velsignelse!
Ahnimouh ni kacaipounglah la a sak awh. A thei awh e tuca teh bahu, tawntanae, lungangnae, thaonae, barinae, bawinae, hoi yawhawinae teh coe hanelah a kamcu ati awh.
13 Og hver Skabning, som er i Himmelen og paa Jorden og under Jorden og paa Havet, ja, alt, hvad der er i dem, hørte jeg sige: Ham, som sidder paa Tronen, og Lammet tilhører Velsignelsen og Æren og Prisen og Magten i Evighedernes Evigheder! (aiōn g165)
Hathnukkhu, kalvan hoi, talai van e kaawm hoi talai rahim hoi talî thung kaawm e hoi ka hring e naw pueng ni bawitungkhung dawk ka tahung e tuca teh barinae, bawilennae hoi bahu teh a tak dawk yungyoe hoi yungyoe ditouh awm lawiseh titeh la sak e a pawlawk ka thai. (aiōn g165)
14 Og de fire Væsener sagde: Amen! Og de Ældste faldt ned og tilbade.
Hattoteh moithang pali touh ni Amen ati awh. Kacuenaw nihai a tabo awh teh a bawk awh.
