Aabenbaringen 5
1 ag jeg saa i hans højre Haand, som sad paa Tronen, en Bog, beskreven indeni og udenpaa, forseglet med syv Segl.
Kumpi tokhum tung ah a to pa i a ziatsang khut sung ah, a sung le a nungsang ah lai ki at a, ceptena sali a ki khen laibu ka mu hi.
2 Og jeg saa en vældig Engel, som udraabte med høj Røst: Hvem er værdig til at aabne Bogen og bryde dens Segl?
Hi laibu le ceptena te hong tu in kua kilawm ziam? ci in a thahat vantungmi khat a tai kawm in aw ngingtak taw a au ka mu hi.
3 Og ingen i Himmelen, ej heller paa Jorden, ej heller under Jorden, formaaede at aabne Bogen eller at se i den.
Vantung ah ahizong, leitung ah ahizong, leinuai ah ahizong, laibu a hong thei tu mihing om ngawl a, a en thei tu peu zong om ngawl hi.
4 Og jeg græd saare, fordi ingen fandtes værdig til at aabne Bogen eller at se i den.
Tabang in laibu hong tu, a sim tu le a en tu a kilawm mihing mu ngawl ahikom, nasiatak in ka kap hi.
5 Og en af de Ældste sagde til mig: Græd ikke! se, sejret har Løven af Judas Stamme, Davids Rodskud, saa han kan aabne Bogen og dens syv Segl.
Upa te sung pan khat in, kap heak in: en in, Judah minam te i Tawpi le David i zungpi in laibu le ceptena sali te hong tu in zawna nga zo hi, hong ci hi.
6 Og jeg saa, midt imellem Tronen med de fire Væsener og de Ældste stod et Lam, ligesom slagtet: Det havde syv Horn og syv Øjne, hvilke ere de syv Guds Aander, som ere udsendte til hele Jorden.
Ka en a, kumpi tokhum, nganhing li le upa te i laizang ah a ki that Tuuno bang khat a ding ka mu hi, tua Tuuno in kii sali le mit sali nei a, tuate sia leitung theampo ah Pathian i sawl Thaa sali te a hi uh hi.
7 Og det kom og tog Bogen af hans højre Haand, som sad paa Tronen.
Ama hongpai a kumpi tokhum tung ah a to pa i ziatsang khutsung pan in laibu sia la hi.
8 Og da det tog Bogen, faldt de fire Væsener og de fire og tyve Ældste ned for Lammet, holdende hver sin Harpe og Guldskaaler fyldte med Røgelse, som er de helliges Bønner.
Laibu a lak zawkciang in, nganhing li le upa kul le li te sia Tuuno mai ah bok uh hi, khatsim in tengtong te le mithiangtho te thungetna ngimnamtui taw a kidim kham kuang te nei tek uh hi.
9 Og de sang en ny Sang og sagde: Du er værdig til at tage Bogen og aabne dens Segl, fordi du blev slagtet og med dit Blod købte til Gud Mennesker af alle Stammer og Tungemaal og Folk og Folkeslag,
Amate in la thak dawngkhat sia hibang in sa khawm uh hi, laibu a la tu le ceptena te a hong tu in na kilawm hi: banghangziam cile nangma sia thalupna thuak in na thisan taw nam sim, minam tatuam le ngam tatuam sung pan in Pathian atu in nong tan zo hi;
10 og du har gjort dem for vor Gud til et Kongerige og til Præster, og de skulle være Konger paa Jorden.
Taciang Pathian tung ah kumpi le thiampi te in nong vawt zo hi: taciang leitung ah i uk tu hi, ci hi.
11 Og jeg saa, og jeg hørte rundt om Tronen og Væsenerne og de Ældste en Røst af mange Engle, og deres Tal var Titusinder Gange Titusinder, og Tusinder Gange Tusinder,
Ka en a, kumpi tokhum, nganhing te le upa te kimkot ah vantungmi tampi te aw ka za hi; tua vantungmi te sia tulsawm a se tul sawm le tul tampi a se tul tampi a hihi;
12 og de sagde med høj Røst: Værdigt er Lammet, det slagtede, til at faa Kraften og Rigdom og Visdom og Styrke og Ære og Pris og Velsignelse!
Thalup na a thuak Tuuno sia vangletna, hauna, ciimna, thahatna, upatna, minthanna le thupha sang tu kilawm hi, ci in aw ngingtak in ci uh hi.
13 Og hver Skabning, som er i Himmelen og paa Jorden og under Jorden og paa Havet, ja, alt, hvad der er i dem, hørte jeg sige: Ham, som sidder paa Tronen, og Lammet tilhører Velsignelsen og Æren og Prisen og Magten i Evighedernes Evigheder! (aiōn g165)
Vantung le leitung a om te ahizong, lei nuai le tuipi sung a om, a bitphuana te theampo in, thupha, upatna, minthanna le vangletna te sia kumpi tokhum tung ah a to pa le Tuuno tung ah, om tawntung tahen, a ci na ka za hi. (aiōn g165)
14 Og de fire Væsener sagde: Amen! Og de Ældste faldt ned og tilbade.
Nganhing li te in, Amen, ci hi. Taciang upa kul le li te in zong a nungta tawntung pa sia kun in bia uh hi.
