Aabenbaringen 4

1 Derefter saa jeg, og se, der var en Dør aabnet i Himmelen, og den første Røst, hvilken jeg havde hørt som af en Basun, der talte med mig, sagde: Stig herop, og jeg vil vise dig, hvad der skal ske herefter.

MURIN mepukat i kilanger kasansal eu: Kilang, wanim eu ritidar nanlang, o ngil, me i ronger mas, dueta koronete eu kasokasoi ong ia: Koda dong met! I pan kasale ong uk, me pan wiaui mur en mepukat.

2 Straks henryktes jeg i Aanden; og se, en Trone stod i Himmelen, og en sad paa Tronen,

Ngai pitipit katia Ngen. A kilang, mol eu mi nanlang, o amen kotidi pon mol o.

3 og den siddende var at se til ligesom Jaspissten og Sarder, og der var en Regnbue omkring Tronen, at se til ligesom Smaragd.

A sansal en me kotidi poa rasong takai Iaspis o Sardis o aia me liteui mol o, me sansal dueta takai smarakd.

4 Og omkring Tronen var der fire og tyve Troner, og paa Tronerne sad der fire og tyve Ældste, iførte hvide Klæder og med Guldkranse paa deres Hoveder.

O mol o kapilki pena mol rieisok paieu, o lapalap riek pamen kotikot poa, likau kida likau puetepuet o nin kida nin kold.

5 Og fra Tronen udgaar der Lyn og Røster pg Tordener, og syv Ildfakler brænde foran Tronen, hvilke ere de syv Guds Aander.

O sang ni mol o liol, o ngil akai, o nansapwe kai use wei sang, o lamp isu umpumpul mon mol o, iei Ngen isu en Kot.

6 Og foran Tronen er der som et Glarhav, ligesom Krystal, og midt for Tronen og rundt om Tronen fire levende Væsener, fulde af Øjne fortil og bagtil.

O mon mol o dueta sed eu, me rasong klas o kristal, o nan warong en mol o, o impan mol o man maur pamen, me rok ki por en mas mo ar o mur ir.

7 Og det første Væsen ligner en Løve; og det andet Væsen ligner en Okse; og det tredje Væsen har Ansigt som et Menneske; og det fjerde Væsen ligner en flyvende Ørn.

Man en mas me rasong laien amen, o man kariamen rasong kau ol amen, o man kasilimen kar i rasong aramas, o man kapamen rasong manpir ikel.

8 Og de fire Væsener have hvert især seks Vinger, rundt om og indadtil ere de fulde af Øjne; og uden Ophør sige de Dag og Nat: Hellig, hellig, hellig er Herren, Gud, den almægtige, han, som var, og som er, og som kommer!

O man maur pamen ko pa en pir wonu mi ren amen amen, me rokki por en mas ni kaila o lole, o re sota nenenla ni ran o ni pong, indinda: Me saraui, me saraui, me saraui, Kaun Kot, Kaun en meakaros, me kotikot mas, o me kotikot met, o me pan kotin pwarado.

9 Og naar Væsenerne give Ære og Pris og Tak til ham, som sidder paa Tronen, ham, som lever i Evighedernes Evigheder, (aiōn g165)

Ari man maur oko, lao pan kalinganada, o kakaki, o danke i me kotidi pon mol o, me ieias soutuk, (aiōn g165)

10 da falde de fire og tyve Ældste ned for ham, som sidder paa Tronen, og tilbede ham, som lever i Evighedernes Evigheder, og lægge deres Kranse ned for Tronen og sige: (aiōn g165)

Me lapalap riek pamen ap pan poridi ong i, me kotidi pon mol o, o re pan pongi i, me ieiasata kokolata, o re pan pwilikidi mar ar mon mol o, indada: (aiōn g165)

11 Værdig er du, vor Herre og Gud, til at faa Prisen og Æren og Magten; thi du har skabt alle Ting, og paa Grund af din Villie vare de, og bleve de skabte.

Komui Maing, at Kaun, o at Kot, me kon ong, en linganla, o kakala, o manaman, pwe ir me kotin kapikadar meakan karos o pweki kupur omui re mia kier o wiaui kidar.