Aabenbaringen 4

1 Derefter saa jeg, og se, der var en Dør aabnet i Himmelen, og den første Røst, hvilken jeg havde hørt som af en Basun, der talte med mig, sagde: Stig herop, og jeg vil vise dig, hvad der skal ske herefter.

Pärast seda ma nägin taevas avatud ust! Ja pasunaheli taoline hääl, mida ma olin esmalt kuulnud minuga rääkivat, ütles: „Tule siia üles ja ma näitan sulle, mis peab sündima pärast kõike seda!“

2 Straks henryktes jeg i Aanden; og se, en Trone stod i Himmelen, og en sad paa Tronen,

Sedamaid olin ma vaimus: ennäe, taevas seisis troon ja troonil istus keegi,

3 og den siddende var at se til ligesom Jaspissten og Sarder, og der var en Regnbue omkring Tronen, at se til ligesom Smaragd.

kelle välimus meenutas jaspise- ja karneoolikivi, ja trooni ümber oli vikerkaar, mis helkis nagu smaragd.

4 Og omkring Tronen var der fire og tyve Troner, og paa Tronerne sad der fire og tyve Ældste, iførte hvide Klæder og med Guldkranse paa deres Hoveder.

Trooni ümber oli veel kakskümmend neli trooni ning neil troonidel istus kakskümmend neli vanemat, valged rõivad seljas ja peas kuldpärjad.

5 Og fra Tronen udgaar der Lyn og Røster pg Tordener, og syv Ildfakler brænde foran Tronen, hvilke ere de syv Guds Aander.

Troonist tuli välgusähvatusi, mürinat ja kõuekõminat, ja seitse tõrvikut põles trooni ees, need on Jumala seitse vaimu,

6 Og foran Tronen er der som et Glarhav, ligesom Krystal, og midt for Tronen og rundt om Tronen fire levende Væsener, fulde af Øjne fortil og bagtil.

ja trooni ees oli midagi, mis oli kui kristallselge klaasmeri. Keskel, trooni ümber oli neli olevust, eest ja tagant üleni silmi täis.

7 Og det første Væsen ligner en Løve; og det andet Væsen ligner en Okse; og det tredje Væsen har Ansigt som et Menneske; og det fjerde Væsen ligner en flyvende Ørn.

Esimene olevus oli lõvi sarnane, teine olevus härja sarnane, kolmandal oli otsekui inimese nägu ja neljas sarnanes lendava kotkaga.

8 Og de fire Væsener have hvert især seks Vinger, rundt om og indadtil ere de fulde af Øjne; og uden Ophør sige de Dag og Nat: Hellig, hellig, hellig er Herren, Gud, den almægtige, han, som var, og som er, og som kommer!

Ja neil neljal olevusel oli igaühel kuus tiiba, väljast ja seestpoolt silmi täis. Nad ei lakanud ööl ega päeval hüüdmast:

9 Og naar Væsenerne give Ære og Pris og Tak til ham, som sidder paa Tronen, ham, som lever i Evighedernes Evigheder, (aiōn g165)

Ja iga kord, kui need olevused andsid austust, kiitust ja tänu sellele, kes istub troonil ja elab igavesest ajast igavesti, (aiōn g165)

10 da falde de fire og tyve Ældste ned for ham, som sidder paa Tronen, og tilbede ham, som lever i Evighedernes Evigheder, og lægge deres Kranse ned for Tronen og sige: (aiōn g165)

langesid kakskümmend neli vanemat troonil istuja ette ning kummardasid teda, kes elab igavesest ajast igavesti ja heitsid oma pärjad trooni ette, hüüdes: (aiōn g165)

11 Værdig er du, vor Herre og Gud, til at faa Prisen og Æren og Magten; thi du har skabt alle Ting, og paa Grund af din Villie vare de, og bleve de skabte.

„Sina, meie Issand ja Jumal, oled väärt võtma vastu austust, kiitust ja väge, sest sina oled loonud kõik, see kõik on tekkinud ja loodud sinu tahtel!“