Aabenbaringen 4
1 Derefter saa jeg, og se, der var en Dør aabnet i Himmelen, og den første Røst, hvilken jeg havde hørt som af en Basun, der talte med mig, sagde: Stig herop, og jeg vil vise dig, hvad der skal ske herefter.
ⲁ̅ⲙⲛⲛⲥⲁ ⲛⲁⲓ ⲁⲓⲛⲁⲩ ⲉⲩⲣⲟ ⲉϥⲟⲩⲏⲛ ϩⲣⲁⲓ ϩⲛ ⲧⲡⲉ ⲁⲩⲱ ⲧϣⲟⲣⲡ ⲛⲥⲙⲏ ⲛⲧⲁⲓⲥⲱⲧⲙ ⲉⲣⲟⲥ ⲛⲑⲉ ⲛⲟⲩⲥⲁⲗⲡⲓⲅⲝ ⲉⲥϣⲁϫⲉ ⲛⲙⲙⲁⲓ ⲉⲥϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ϫⲉ ⲁⲙⲟⲩ ⲉϩⲣⲁⲓ ⲉⲡⲉⲓⲙⲁ ⲧⲁⲧⲥⲁⲃⲟⲕ ⲉⲛⲉⲧⲛⲁϣⲱⲡⲉ ⲙⲛⲛⲥⲁ ⲛⲁⲓ
2 Straks henryktes jeg i Aanden; og se, en Trone stod i Himmelen, og en sad paa Tronen,
ⲃ̅ⲛⲧⲉⲩⲛⲟⲩ ⲁⲓϣⲱⲡⲉ ϩⲙ ⲡⲉⲡⲛⲁ ⲁⲩⲱ ⲉⲓⲥ ϩⲏⲏⲧⲉ ⲛⲉ ⲟⲩⲛ ⲟⲩⲑⲣⲟⲛⲟⲥ ⲕⲏ ⲉϩⲣⲁⲓ ϩⲛ ⲧⲡⲉ ⲉⲣⲉⲟⲩⲁ ϩⲙⲟⲟⲥ ϩⲓ ⲡⲉⲑⲣⲟⲛⲟⲥ
3 og den siddende var at se til ligesom Jaspissten og Sarder, og der var en Regnbue omkring Tronen, at se til ligesom Smaragd.
ⲅ̅ⲁⲩⲱ ⲡⲉⲧϩⲙⲟⲟⲥ ϩⲓ ⲡⲉⲑⲣⲟⲛⲟⲥ ⲉϥⲉⲓⲛⲉ ⲛⲑⲟⲣⲁⲥⲓⲥ ⲛⲟⲩⲱⲛⲉ ⲛⲓⲁⲥⲡⲓⲥ ⲁⲩⲱ ⲛⲥⲁⲣⲇⲓⲛⲟⲥ ⲉⲣⲉⲟⲩⲟⲉⲓⲛ ⲕⲱⲧⲉ ⲉⲡⲉϥⲑⲣⲟⲛⲟⲥ ⲉϥⲟ ⲙⲡⲉⲓⲛⲉ ⲛⲟⲩⲥⲁⲣⲇⲓⲟⲛ
4 Og omkring Tronen var der fire og tyve Troner, og paa Tronerne sad der fire og tyve Ældste, iførte hvide Klæder og med Guldkranse paa deres Hoveder.
ⲇ̅ⲁⲩⲱ ⲉⲣⲉϫⲟⲩⲧⲁϥⲧⲉ ⲛⲑⲣⲟⲛⲟⲥ ⲙⲡⲕⲱⲧⲉ ⲙⲡⲉⲑⲣⲟⲛⲟⲥ ⲉⲣⲉϩⲉⲛⲡⲣⲉⲥⲃⲩⲧⲉⲣⲟⲥ ϩⲙⲟⲟⲥ ϩⲓ ⲡϫⲟⲩⲧⲁϥⲧⲉ ⲛⲑⲣⲟⲛⲟⲥ ⲉⲩϭⲟⲟⲗⲉ ⲛϩⲉⲛϩⲟⲓⲧⲉ ⲛⲟⲩⲟⲃϣ ⲉⲣⲉϩⲉⲛⲕⲗⲟⲙ ⲛⲛⲟⲩⲃ ϩⲓϫⲛ ⲛⲉⲩⲁⲡⲏⲩⲉ
5 Og fra Tronen udgaar der Lyn og Røster pg Tordener, og syv Ildfakler brænde foran Tronen, hvilke ere de syv Guds Aander.
ⲉ̅ⲁⲩⲱ ⲛⲉⲩⲛⲏⲩ ⲉⲃⲟⲗ ϩⲙ ⲡⲉⲑⲣⲟⲛⲟⲥ ⲛϭⲓ ϩⲉⲛⲉⲃⲣⲏϭⲉ ⲙⲛ ϩⲉⲛⲥⲙⲏ ⲙⲛ ϩⲉⲛϩⲣⲟⲩⲃⲃⲁⲓ ⲉⲣⲉⲥⲁϣϥ ⲛⲗⲁⲙⲡⲁⲥ ⲛⲕⲱϩⲧ ⲙⲟⲩϩ ⲙⲡⲙⲧⲟ ⲉⲃⲟⲗ ⲙⲡⲉⲑⲣⲟⲛⲟⲥ ⲉⲧⲉⲛⲁⲓ ⲛⲉ ⲡⲥⲁϣϥ ⲙⲡⲛⲁ ⲛⲧⲉ ⲡⲛⲟⲩⲧⲉ
6 Og foran Tronen er der som et Glarhav, ligesom Krystal, og midt for Tronen og rundt om Tronen fire levende Væsener, fulde af Øjne fortil og bagtil.
ⲋ̅ⲁⲩⲱ ⲙⲡⲙⲧⲟ ⲉⲃⲟⲗ ⲙⲡⲉⲑⲣⲟⲛⲟⲥ ⲛⲉⲟⲩⲛ ⲟⲩⲑⲁⲗⲁⲥⲥⲁ ⲛⲁⲃⲁϭⲏⲉⲓⲛ ⲉⲥⲉⲓⲛⲉ ⲛⲟⲩⲕⲣⲩⲥⲧⲁⲗⲟⲥ ⲁⲩⲱ ⲛⲧⲙⲏⲧⲉ ⲙⲡⲉⲑⲣⲟⲛⲟⲥ ⲙⲛ ⲡⲉϥⲕⲱⲧⲉ ⲛⲉⲩⲛ ϥⲧⲟⲟⲩ ⲛⲍⲱⲟⲛ ⲉⲩⲙⲉϩ ⲛⲃⲁⲗ ϩⲓⲑⲏ ⲁⲩⲱ ϩⲓⲡⲁϩⲟⲩ
7 Og det første Væsen ligner en Løve; og det andet Væsen ligner en Okse; og det tredje Væsen har Ansigt som et Menneske; og det fjerde Væsen ligner en flyvende Ørn.
ⲍ̅ⲡϣⲟⲣⲡ ⲛⲍⲱⲟⲛ ⲉϥⲉⲓⲛⲉ ⲛⲟⲩⲙⲟⲩⲓ ⲡⲙⲉϩⲥⲛⲁⲩ ⲛⲍⲱⲟⲛ ⲉϥⲉⲓⲛⲉ ⲛⲟⲩⲙⲁⲥⲉ ⲡⲙⲉϩϣⲟⲙⲛⲧ ⲛⲍⲱⲟⲛ ⲉϥⲟ ⲛϩⲟ ⲛⲣⲱⲙⲉ ⲡⲙⲉϩϥⲧⲟⲟⲩⲉ ⲛⲍⲱⲟⲛ ⲉϥⲉⲓⲛⲉ ⲛⲟⲩⲁⲉⲧⲟⲥ ⲉϥϩⲏⲗ
8 Og de fire Væsener have hvert især seks Vinger, rundt om og indadtil ere de fulde af Øjne; og uden Ophør sige de Dag og Nat: Hellig, hellig, hellig er Herren, Gud, den almægtige, han, som var, og som er, og som kommer!
ⲏ̅ⲁⲩⲱ ⲡⲉϥⲧⲟⲟⲩ ⲛⲍⲱⲟⲛ ⲛⲉⲧⲉⲡⲟⲩⲁ ⲡⲟⲩⲁ ⲙⲙⲟⲟⲩ ⲥⲟⲟⲩ ⲛⲧⲛϩ ϫⲓⲛ ⲛⲉⲩⲉⲓⲃ ⲙⲡⲉⲩⲕⲱⲧⲉ ⲉⲩⲙⲉϩ ⲛⲃⲁⲗ ⲙⲡⲉⲩϩⲟⲩⲛ ⲁⲩⲱ ⲙⲉⲩⲕⲁ ⲧⲟⲟⲧⲟⲩ ⲉⲃⲟⲗ ⲙⲡⲉϩⲟⲟⲩ ⲙⲛ ⲧⲉⲩϣⲏ ⲉⲩϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ ϫⲉ ϥⲟⲩⲁⲁⲃ ϥⲟⲩⲁⲁⲃ ϥⲟⲩⲁⲁⲃ ⲡϫⲟⲉⲓⲥ ⲡⲛⲟⲩⲧⲉ ⲡⲡⲁⲛⲧⲱⲕⲣⲁⲧⲱⲣ ⲡⲉⲧϣⲟⲟⲡ ⲁⲩⲱ ⲡⲉⲧⲉⲛⲉϥϣⲟⲟⲡ ⲁⲩⲱ ⲛⲉⲧⲛⲏⲩ
9 Og naar Væsenerne give Ære og Pris og Tak til ham, som sidder paa Tronen, ham, som lever i Evighedernes Evigheder, (aiōn g165)
ⲑ̅ⲁⲩⲱ ⲉⲣϣⲁⲛⲛⲍⲱⲟⲛ ϯ ⲙⲡⲉⲟⲟⲩ ⲙⲛ ⲡⲧⲁⲓⲟ ⲙⲛ ⲧⲉⲩⲭⲁⲣⲓⲥϯⲁ ⲙⲡⲉⲧϩⲙⲟⲟⲥ ϩⲓϫⲙ ⲡⲉⲑⲣⲟⲛⲟⲥ ⲉⲧⲟⲛϩ ϣⲁ ⲛⲓⲉⲛⲉϩ (aiōn g165)
10 da falde de fire og tyve Ældste ned for ham, som sidder paa Tronen, og tilbede ham, som lever i Evighedernes Evigheder, og lægge deres Kranse ned for Tronen og sige: (aiōn g165)
ⲓ̅ϣⲁⲩⲡⲁϩⲧⲟⲩ ⲛϭⲓ ⲡϫⲟⲩⲧⲁϥⲧⲉ ⲙⲡⲣⲉⲥⲃⲩⲧⲉⲣⲟⲥ ⲙⲡⲙⲧⲟ ⲉⲃⲟⲗ ⲙⲡⲉⲧϩⲙⲟⲟⲥ ϩⲓ ⲡⲉⲑⲣⲟⲛⲟⲥ ⲛⲥⲉⲟⲩⲱϣⲧ ⲙⲡⲉⲧⲟⲛϩ ϣⲁ ⲛⲓⲉⲛⲉϩ ⲛⲉⲛⲉϩ ⲁⲩⲱ ⲛⲥⲉⲛⲟⲩϫ ⲛⲛⲉⲩⲕⲗⲟⲙ ⲙⲡⲉⲙⲧⲟ ⲉⲃⲟⲗ ⲙⲡⲉⲧϩⲙⲟⲟⲥ ϩⲓ ⲡⲉⲑⲣⲟⲛⲟⲥ ⲉⲩϫⲱ ⲙⲙⲟⲥ (aiōn g165)
11 Værdig er du, vor Herre og Gud, til at faa Prisen og Æren og Magten; thi du har skabt alle Ting, og paa Grund af din Villie vare de, og bleve de skabte.
ⲓ̅ⲁ̅ϫⲉ ⲕⲙⲡϣⲁ ⲡϫⲟⲉⲓⲥ ⲡⲉⲛⲛⲟⲩⲧⲉ ⲛϫⲓ ⲙⲡⲉⲟⲟⲩ ⲙⲛ ⲡⲧⲁⲓⲟ ⲙⲛ ⲧϭⲟⲙ ϫⲉ ⲛⲧⲟⲕ ⲁⲕⲥⲛⲧ ⲛⲕⲁ ⲛⲓⲙ ⲁⲩⲱ ⲉⲩϣⲟⲟⲡ ⲁⲩⲱ ⲛⲧⲁⲩⲥⲱⲛⲧ ⲉⲧⲃⲉ ⲡⲉⲕⲟⲩⲱϣ
