< Aabenbaringen 21 >

1 Og jeg saa en ny Himmel og en ny Jord; thi den forrige Himmel og den forrige Jord var veget bort, og Havet var ikke mere.
Andin, yengi asman wǝ yengi zeminni kɵrdüm; qünki burunⱪi asman wǝ zemin ɵtüp kǝtkǝnidi, dengizmu mǝwjut bolmidi.
2 Og jeg saa den hellige Stad, det nye Jerusalem, stige ned fra Himmelen fra Gud, beredet som en Brud, der er smykket for sin Brudgom.
Muⱪǝddǝs xǝⱨǝrning, yǝni Hudadin qiⱪⱪan, huddi ɵz yigitigǝ toy pǝrdazlirini ⱪilip ⱨazirlanƣan ⱪizdǝk yengi Yerusalemning ǝrxtin qüxüwatⱪanliⱪni kɵrdüm.
3 Og jeg hørte en høj Røst fra Himmelen, som sagde: Se, Guds Telt er hos Menneskene, og han skal bo hos dem, og de skulle være hans Folk, og Gud selv skal være hos dem og være deres Gud.
Ərxtin yuⱪiri kɵtürülgǝn bir awazning mundaⱪ degǝnlikini anglidim: «Mana, Hudaning makani insanlarning arisididur; U ular bilǝn billǝ makanlixip turidu, ular Uning hǝlⱪi bolidu. Huda Ɵzimu ular bilǝn billǝ turup, ularning Hudasi bolidu.
4 Og han skal aftørre hver Taare af deres Øjne, og Døden skal ikke være mere, ej heller Sorg, ej heller Skrig, ej heller Pine skal være mere; thi det forrige er veget bort.
U ularning kɵzliridiki ⱨǝr tamqǝ yaxni sürtidu; ǝmdi ɵlüm ǝsla bolmaydu, nǝ matǝm, nǝ yiƣa-zar, nǝ ⱪayƣu-ǝlǝm bolmaydu, qünki burunⱪi ixlar ɵtüp kǝtti».
5 Og han, som sad paa Tronen, sagde: Se, jeg gør alle Ting nye. Og han siger til mig: Skriv; thi disse Ord ere troværdige og sande.
Tǝhttǝ Olturƣuqi: — Mana, ⱨǝmmini yengi ⱪilimǝn! — dedi. U manga yǝnǝ: Bularni hatiriliwal! Qünki bu sɵzlǝr ⱨǝⱪiⱪiy wǝ ixǝnqliktur, — dedi.
6 Og han sagde til mig: De ere skete. Jeg er Alfa og Omega, Begyndelsen og Enden. Jeg vil give den tørstige af Livets Vands Kilde uforskyldt.
U yǝnǝ manga mundaⱪ dedi: — «Ix tamam boldi! Mǝn «Alfa» wǝ «Omega»durmǝn, Muⱪǝddimǝ wǝ Hatimǝ Ɵzümdurmǝn. Ussiƣan ⱨǝrkimgǝ ⱨayatliⱪ süyining buliⱪidin ⱨǝⱪsiz berimǝn.
7 Den, som sejrer, skal arve dette, og jeg vil være hans Gud, og han skal være min Søn.
Ƣǝlibǝ ⱪilƣuqi ⱨǝrkim bularƣa mirashorluⱪ ⱪilidu; Mǝn uning Hudasi bolimǝn, umu Mening oƣlum bolidu.
8 Men de fejge og utro og vederstyggelige og Morderne og de utugtige og Troldkarlene og Afgudsdyrkerne og alle Løgnerne, deres Lod skal være i Søen, som brænder med Ild og Svovl; dette er den anden Død. (Limnē Pyr g3041 g4442)
Lekin ⱪorⱪunqaⱪlar, etiⱪadsizlar, yirginqliklǝr, ⱪatillar, buzuⱪluⱪ ⱪilƣuqilar, seⱨirgǝrlǝr, butpǝrǝslǝr wǝ barliⱪ yalƣanqilarƣa bolsa, ularning ⱪismiti ot bilǝn günggürt yenip turuwatⱪan kɵldur — bu bolsa ikkinqi ɵlümdur». (Limnē Pyr g3041 g4442)
9 Og en af de syv Engle, som havde de syv Skaaler, der vare fulde af de syv sidste Plager, kom og talte med mig og sagde: Kom, jeg vil vise dig Bruden, Lammets Hustru.
Ahirⱪi yǝttǝ balayi’apǝt bilǝn tolƣan yǝttǝ qinini tutⱪan yǝttǝ pǝrixtidin biri kelip, manga sɵzlǝp: — Kǝl! Sanga Ⱪozining jorisi bolidiƣan ⱪizni kɵrsitip ⱪoyay, — dedi.
10 Og han førte mig i Aanden hen paa et stort og højt Bjerg og viste mig den hellige Stad, Jerusalem, stigende ned fra Himmelen fra Gud
Andin u meni Roⱨning ilkidǝ bolƣan ⱨalda yoƣan wǝ egiz bir taƣⱪa elip ⱪoydi. U yǝrdin manga Hudadin qiⱪⱪan muⱪǝddǝs xǝⱨǝr Yerusalemning ǝrxtin qüxüwatⱪanliⱪini kɵrsǝtti.
11 med Guds Herlighed. Dens Glans var som den kostbareste Sten, som krystalklar Jaspissten.
Uningda Hudaning xan-xǝripi bar idi, uning julasi intayin ⱪimmǝtlik gɵⱨǝrning, yexil yaⱪuttǝk yaltiriƣan hrustalning julasiƣa ohxaytti.
12 Den havde en stor og høj Mur; den havde tolv Porte og over Portene tolv Engle og paaskrevne Navne, hvilke ere Israels Børns tolv Stammers;
Uning qong ⱨǝm egiz sepili bar idi; sepilning on ikki dǝrwazisi bolup, dǝrwazilarda on ikki pǝrixtǝ turatti. Ⱨǝrbir dǝrwazining üstigǝ Israillarning on ikki ⱪǝbilisidin birining ismi yezilƣanidi.
13 mod Øst tre Porte og mod Nord tre Porte og mod Syd tre Porte og mod Vest tre Porte.
Mǝxriⱪ tǝripidǝ üq dǝrwaza, ximal tǝripidǝ üq dǝrwaza, jǝnub tǝripidǝ üq dǝrwaza wǝ mǝƣrip tǝripidǝ üq dǝrwaza bar idi.
14 Og Stadens Mur havde tolv Grundstene, og paa dem Lammets tolv Apostles tolv Navne.
Xǝⱨǝrning sepilining on ikki ul texi bolup, ularning üstigǝ on ikki isim, yǝni Ⱪozining rosulining isimliri pütüklüktur.
15 Og han, som talte med mig, havde en Maalestok, et Guldrør, for at han skulde maale Staden og dens Porte og dens Mur.
Manga sɵz ⱪilƣan pǝrixtining ⱪolida xǝⱨǝrni, uning dǝrwaziliri wǝ uning sepilini ɵlqǝydiƣan altun ⱪomux ɵlqigüq ⱨasa bar idi.
16 Og Staden ligger i Firkant, og dens Længde er lige saa stor som Bredden. Og han maalte Staden med Røret: Tolv Tusinde Stadier; dens Længde, Bredde og Højde ere lige.
Xǝⱨǝr tɵt qasa bolup, uzunluⱪi bilǝn kǝngliki ohxax idi. Pǝrixtǝ xǝⱨǝrni ⱨasa bilǝn ɵlqidi — on ikki ming stadiyon kǝldi (uzunluⱪi, kǝngliki wǝ egizliki tǝngdur).
17 Og han maalte dens Mur, hundrede og fire og fyrretyve Alen, efter Menneskemaal, hvilket er Englemaal.
U sepilnimu ɵlqidi. Sepilning [ⱪelinliⱪi] insanlarning ɵlqǝm birliki boyiqǝ, yǝni xu pǝrixtining ɵlqimi boyiqǝ bir yüz ⱪiriⱪ tɵt jǝynǝk kǝldi.
18 Og dens Murværk var Jaspis, og Staden var rent Guld, lig det rene Glar.
Sepilning ⱪuruluxi bolsa yexil yaⱪuttin, xǝⱨǝr ǝynǝktǝk süzük sap altundin bina ⱪilinƣanidi.
19 Stadmurens Grundstene vare prydede med alle Haande Ædelstene: Den første Grundsten var Jaspis, den anden Safir, den tredje Kalkedon, den fjerde Smaragd,
Xǝⱨǝr sepilining ulliri ⱨǝrhil ⱪimmǝtlik yaⱪutlar bilǝn bezǝlgǝnidi. Birinqi ul tax yexil yaⱪut, ikkinqisi kɵk yaⱪut, üqinqisi ⱨeⱪiⱪ, tɵtinqisi zumrǝt,
20 den femte Sardonyks, den sjette Sarder, den syvende Krysolit, den ottende Beryl, den niende Topas, den tiende Krysopras, den ellevte Hyacint, den tolvte Ametyst.
bǝxinqisi ⱪizil ⱨeⱪiⱪ, altinqisi ⱪizil ⱪaxtax, yǝttinqisi seriⱪ kwarts, sǝkkizinqisi sus yexil yaⱪut, toⱪⱪuzinqisi topaz, oninqisi yexil kwarts, on birinqisi sɵsün yaⱪut wǝ on ikkinqisi piroza idi.
21 Og de tolv Porte vare tolv Perler, hver af Portene var af een Perle, og Stadens Gade var rent Guld som gennemsigtigt Glar.
On ikki dǝrwaza on ikki mǝrwayit idi, demǝk dǝrwazilarning ⱨǝrbiri birdin mǝrwayittin yasalƣanidi. Xǝⱨǝrning ƣol yoli ǝynǝktǝk süzük sap altundin idi.
22 Og jeg saa intet Tempel i den; thi dens Tempel er Herren, Gud, den almægtige, og Lammet.
Xǝⱨǝrdǝ ⱨeqⱪandaⱪ ibadǝthana kɵrmidim, qünki Ⱨǝmmigǝ Ⱪadir Pǝrwǝrdigar Huda wǝ Ⱪoza uning ibadǝthanisidur.
23 Og Staden trænger ikke til Sol eller Maane til at skinne for den; thi Guds Herlighed oplyste den, og Lammet var dens Lys.
Xǝⱨǝrning yorutuluxi üqün ⱪuyaxⱪa yaki ayƣa moⱨtaj ǝmǝs, qünki Hudaning xan-xǝripi uni yorutⱪanidi, uning qiriƣi bolsa Ⱪozidur.
24 Og Folkeslagene skulle vandre i dens Lys, og Jordens Konger bringe deres Herlighed til den,
Əllǝr xǝⱨǝrdiki yoruⱪluⱪta yüridu; yǝr yüzidiki padixaⱨlar xanuxǝwkitini uning iqigǝ elip kelidu.
25 og dens Porte skulle ikke lukkes om Dagen; thi Nat skal ikke være der,
Uning dǝrwaziliri kündüzdǝ ⱨǝrgiz taⱪalmaydu (ǝmǝliyǝttǝ u yǝrdǝ keqǝ zadi bolmaydu).
26 og de skulle bringe Folkeslagenes Herlighed og Ære til den.
Ⱨǝrⱪaysi ǝllǝrning xanuxǝwkiti wǝ ⱨɵrmǝt-izziti uning iqigǝ elip kelinidu.
27 Og intet urent skal komme ind i den, ej heller nogen, som øver Vederstyggelighed og Løgn; kun de, som ere skrevne i Lammets Livets Bog.
Ⱨǝrⱪandaⱪ ⱨaram nǝrsǝ wǝ ⱨǝrⱪandaⱪ yirginqlik ixlarni ⱪilƣuqi yaki yalƣanqiliⱪ ⱪilƣuqi uningƣa kirǝlmǝydu; pǝⱪǝt nami Ⱪozining ⱨayatliⱪ dǝptiridǝ yezilƣanlarla kirǝlǝydu.

< Aabenbaringen 21 >