Aabenbaringen 2
1 Skriv til Menighedens Engel i Efesus: Dette siger han, som holder de syv Stjerner i sin højre Haand, han, som vandrer midt imellem de syv Guldlysestager:
Efesonits Ik' maa melakiyosh, «Shawat k'eenwotsi b́ k'ani kishots detsdek'tso, shawat c'eesh kurefwots dagotse ananiruwo,
2 Jeg kender dine Gerninger og dit Arbejde og din Udholdenhed og at du ikke kan fordrage de onde; og du prøvede dem, som kalde sig selv Apostle og ikke ere det, og du har fundet, at de ere Løgnere;
n fino, kúp'at nfiintsok'o, n k'amo danfee, gondwotsnomó k'amo n maawtsok'o, woshetswotsi bowoterawo ‹wosheetsots noone› etirwotsi maramarat kootetsi bowoto n daatstsok'o danfee.
3 og du har Udholdenhed, og du har døjet ondt for mit Navns Skyld og er ikke bleven træt.
K'amoon nkup'tsok'ont t shútsosh n taahraniyere gondo n bek'tsok'ono danfee,
4 Men jeg har det imod dig, at du har forladt din første Kærlighed.
Ernmó ik keewo niyatsere t shit'tso detsfe, bíwere n shun shintso k'azk'rerne,
5 Kom derfor i Hu, hvorfra du er falden, og omvend dig, og gør de forrige Gerninger; men hvis ikke, da kommer jeg over dig, og jeg vil flytte din Lysestage fra dens Sted, hvis du ikke omvender dig.
awuk'o een beyoke n dihitsok'o gawde'e! naandre eree! shin finat nteshtsok'o andoru mank'o finowe, jaman k'alo n k'azalomó niyok weetwe, naandere eto n k'azal, n c'eeshi beyoko b́ beyoke k'a'úbazetwe.
6 Dog, dette har du, at du hader Nikolaiternes Gerninger, som ogsaa jeg hader.
Ernmó neen t udit ik keewo fa'e, taa t shit'iru Nik'olawiyots fino neewere shit'rne.
7 Den, som har Øre, høre, hvad Aanden siger til Menighederne! Den, som sejrer, ham vil jeg give at æde af Livets Træ, som er i Guds Paradis.
«Shayiro Ik' mooshwwotssh bí etirwo waaz detstso k'ewe! Da'a dek'etwo Ik' Genetotse fa'a kash mitatse b́ meetwok'o woshitwe.» etfe err guud'e.
8 Og skriv til Menighedens Engel i Smyrna: Dette siger den første og den sidste, han, som var død og blev levende:
Semrnes Ik' maa melakiyosh, «Shintsonat s'watsts wottso, k'irt teshtsonat beyat beyirwo,
9 Jeg kender din Trængsel og din Fattigdom (dog, du er rig), og Bespottelsen fra dem, som kalde sig selv Jøder og ikke ere det, men ere Satans Synagoge.
n gond bek'onat n tugron danfee, wotowa eree gaaletsk neene, ayhudi bowoterawo ayhudi noone etiru, Shed'ani mabari wottswots, n shúútso bo t'afitsok'o danfee,
10 Frygt ikke, for hvad du vil komme til at lide! Se, Djævelen vil kaste nogle af eder i Fængsel, for at I skulle fristes, og I skulle have Trængsel i ti Dage. Vær tro indtil Døden, saa vil jeg give dig Livets Krone.
shino maants niyats bodet gondbek'osh shatk'aye, eshe it fadetwok'o ititsere ik ikuwotsi Diyablos tipi moots gedetwe, tats aawosh gond bek'o daatsitute, n k'irfetsosh amanetso wotowe, kash akliliyo neesh imetwe.
11 Den, som har Øre, høre, hvad Aanden siger til Menighederne! Den, som sejrer, skal ingenlunde skades af den anden Død.
«Shayiro Ik' moowwotssh b́ etirwo waaz detstso shiye! Da'adek'etwo gitl k'irosh eegor woteratse.» etfe err guud'e.
12 Og skriv til Menighedens Engel i Pergamus: Dette siger han, som har det tveæggede, skarpe Sværd:
P'ergamon Ik' maa melakiyosh, «Git weeron shash detsts shiki gorad detsdek'tso,
13 Jeg ved, hvor du bor, der, hvor Satans Trone er; og du holder fast ved mit Navn og fornægtede ikke min Tro, i Antipas's, mit tro Vidnes Dage, han, som blev ihjelslaaet hos eder, der, hvor Satan bor.
nee Shed'ani naashi jori beyoke n beyirwok'o danfee, wotowa eree t shútso kúp'idek'at detsrne, taash amanets gaw wottso Antip'asi Shed'ani beyirwoke it kitotse úd'ewor dab tiyatse ndetsts imnetiyo haleratsne.
14 Men jeg har noget lidet imod dig, at du har nogle hos dig, som holde fast ved Bileams Lære, der lærte Balak at sætte Snare for Israels Børn, for at de skulde spise Afgudsofferkød og bedrive Utugt.
Ernmó niatse tshit'ts múk' keewwotsi detsfe, manúwere Bel'am dants dano detsdek'ts ik ik ashuwots it dagotse fa'ane, Bela'mhan Isra'el ash ashuwots woteraw ik'uwotssh shukeets móó máár widetsi fino finar bodihitwok'o Balak'i iztsoniye.
15 Saaledes har ogsaa du dem, som holde fast ved Nikolaiternes Lære paa lignende Vis.
Mank'owere Nik'olots jírwots dano detsts ashuwotswere ititse fa'ane,
16 Omvend dig! Men hvis ikke, kommer jeg snart over dig og vil stride imod dem med min Munds Sværd.
Mansh naandre eree, man nk'azal káári niyok waar tnoni shikonowere boon kaaritwe.
17 Den, som har Øre, høre, hvad Aanden siger til Menighederne! Den, som sejrer, ham vil jeg give af den skjulte Manna, og jeg vil give ham en hvid Sten og paa Stenen et nyt Navn skrevet, som ingen kender, uden den, der faar det.
«Shayro Ik'i moowwotssh bíetirwo waaz detstso shiye! da'adek'etwosh ááshts mano bísh imetuwe, handr shúútso bítse guut'ets shúts nas'unowere bísh imetwe, deek'etwoniyere okoon k'osho konwor man danatse.» etfe err guud'e.
18 Og skriv til Menighedens Engel i Thyatira: Dette siger Guds Søn, der har Øjne som Ildslue, og hvis Fødder ere som skinnende Malm:
Tiyat'ron Ik' moowtsi melakiyosh, «Taw lalu arts ááwwotsi detstso taw k'ak'on wos'ts k'áázok'o arts tufuwotsi detsts Ik' na'o,
19 Jeg kender dine Gerninger og din Kærlighed og Tro og Tjeneste og Udholdenhed, ja, dine Gerninger, de sidste flere end de første.
n finonat nshunon, n imnetiyonat n finon, k'amoon n kúp'onowere danfee, ili n fino shintsoniyere b́ bogtsok'o danfee.
20 Men jeg har imod dig, at du finder dig i Kvinden Jesabel, som kalder sig selv en Profetinde og lærer og forfører mine Tjenere til at bedrive Utugt og spise Afgudsofferkød.
Ernmó niyatse tshit'ts keew iko detsfe, manwere ‹Nebiyi taane› etiru máátsu Elzabeli s'ik etaat k'azk'rerne, biwere t guutswots bo gusiyitwok'onat woteraw ik'uwotssh wosheets misho bo meetwok'o daniyon sheelirane.
21 Og jeg har givet hende Tid til at omvende sig, men hun vil ikke omvende sig fra sin Utugt.
Naandre bi etetwok'o bish gizewo imre b́ teshi bimó b widatsere naandre err aano geratsane.
22 Se, jeg kaster hende paa Sygelejet og hendes Bolere i stor Trængsel, dersom de ikke omvende sig fra deres Gerninger.
Mansh kúúni es'ats bin dikitwe, binton bofints gond finatse aanar naandrone eto bok'azal binton wido finiru jamwotsats een kúúno dowetwe,
23 Og hendes Børn vil jeg slaa med Død, og alle Menighederne skulle kende, at jeg er den, som ransager Nyrer og Hjerter; og jeg vil give eder, hver efter eders Gerninger.
b nanaúwotsno k'iron fayitwe, Ik' maa jamwotswere ash hasabiyonat tewnon p'ec'ar danetwo taa twottsok'o danetúne, it ik ikoshowere it finok'o imetwe.
24 Men til eder, de øvrige, som ere i Thyatira, saa mange som ikke have denne Lære, fordi de ikke kende Satans Dybder, som de kalde det, til eder siger jeg: Jeg lægger ingen anden Byrde paa eder.
«Tiyat'rosn fa'a danan de'aniyere oorts jamwotssh, mank'owere ik ikwots Shed'ani ayidek't ááshts keewe bo etirwi shuutso sha'eraniye oortswotssh k'osh kuro itats kuriratse,
25 Kun skulle I holde fast ved det, I have, indtil jeg kommer.
b́ wotefere taa twafetsosh it detstso kup'shde'er deshde'ere.
26 Og den, som sejrer, og som indtil Enden tager Vare paa mine Gerninger, ham vil jeg give Magt over Hedningerne;
Da'adek'etwosh t fino finefetsr b́ s'uwaats b́borfetso kup'itwosh ay ash naaratse bí alituwok'o woshitwe,
27 og med en Jernstav skal han vogte dem, ligesom Lerkar sønderknuses, ligesom ogsaa jeg har modtaget det af min Fader;
Bri gúmbonowere boon keewitwe, shali k'ac'ok'owere boon k'ic'de'er k'arintsitwe, alanwere taa t nihoke tdek'tsi naarok'oyiye,
28 og jeg vil give ham Morgenstjernen.
Dats gatsi k'enonowere bísh imetwe.
29 Den, som har Øre, høre, hvad Aanden siger til Menighederne!
«Shayiro Ik' moowwotssh bíetirwo waaz detstso shiye!» etfe err guud'e.
