Aabenbaringen 19

1 Derefter hørte jeg ligesom en høj Røst af en stor Skare i Himmelen, som sagde: Halleluja! Frelsen og Herligheden og Kraften tilhører vor Gud.

Ate naa olaꞌ basa, ma au rena hara makandesi onaꞌ manasodꞌa bubꞌue monaeꞌ sa sodꞌa sia surga. Ara sodꞌa rae, “Haleloya! Haleloya! Ata koa-kio hita Lamatualain na, huu Eni manaseliꞌ Haleloya! Haleloya! Ata koa-kio hita Lamatualain na, huu Eni koasan manaseliꞌ, Lamatuaꞌ mana fee nggita tasodꞌa, mia sala tara, Lamatuaꞌ mana tao natetu nggita, mia dꞌala sala-singgo tara.

2 Thi sande og retfærdige ere hans Domme, at han har dømt den store Skøge, som fordærvede Jorden med sin Utugt, og krævet sine Tjeneres Blod af hendes Haand.

Ata koa-kio Lamatualain, huu eni mana naꞌetuꞌ dedꞌeat no matetuꞌ. Ata koa-kio Lamatualain, huu eni mana naꞌondaꞌ huku-dokiꞌ tungga dꞌalan. Lamatualain naꞌetuꞌ huku-dokiꞌ fee ina dalaꞌ a, huu ana akaꞌ kokoe atahori sia raefafoꞌ, fo tungga hohongge ro e, ma tungga deꞌulakan. Lamatualain bala-bꞌae ina deꞌulakaꞌ naa, huu ana akaꞌ tao nisa Lamatuaꞌ atahori dedenu nara.”

3 Og de sagde anden Gang: Halleluja! og Røgen fra hende opstiger i Evighedernes Evigheder. (aiōn g165)

Basa naa ma, ara sodꞌa sosodꞌat laen sia sorga rae, “Haleloya! Koa-kio Lamatualain! Haleloya! Minanaru Lamatualain naran! Huu masuꞌ mia ai mana naa inaꞌ a ao-sisin, hene nakandoo nda naloeꞌ sa. No masuꞌ mia ai mana naa kota manaseliꞌ naa, hene nakandoo nda basa-bꞌasa sa.” (aiōn g165)

4 Og de fire og tyve Ældste og de fire levende Væsener faldt ned og tilbade Gud, som sad paa Tronen, og de sagde: Amen! Halleluja!

Basa naa ma, malangga karua nulu haaꞌ ra ro banda kahaa manaseliꞌ ra, sendeꞌ lululangga nara mbali Lamatualain kadera parendan. Ara fee hadꞌa-hormat neu E rae, “Tebꞌe! Ima fo ata koa-kio Lamatualain! Haleloya! Ima fo ata tananaru Naran!”

5 Og en Røst udgik fra Tronen og sagde: Lover vor Gud, alle hans Tjenere, I, som frygte ham, de smaa og de store!

Basa ma, au rena haraꞌ sa fai nema mia kadera parendaꞌ nae, “Wei, Lamatualain atahori dedenu nara! Wei, Lamatualain ana nara! Ima fo ata soꞌu tananaru Lamatualain naran. Ima basa anak-moko koa-kio E.”

6 Og jeg hørte som en Røst af en stor Skare og som en Lyd af mange Vande og som en Lyd af stærke Tordener, der sagde: Halleluja! thi Herren, Gud, den almægtige, har tiltraadt Kongedømmet.

Au rena onaꞌ atahori hetar ola-olaꞌ. Hara nara monaeꞌ onaꞌ oe mandaliꞌ, ma onaꞌ ndelas nakaruruluk natute-nanato. Ara olaꞌ rae, “Haleloya! Hai koa-kio Lamatualain. Haleloya! Hai soꞌu minanaru naran. Huu Eni mana koasa manaseliꞌ. Ma Eni mana parenda basaꞌ e.

7 Lader os glæde og fryde os og give ham Æren; thi Lammets Bryllup er kommet, og hans Brud har gjort sig rede.

Ia naa, hai rala mara ramahoꞌo ena. Ia naa, hai rala mara bꞌuna-bꞌuna. Hai koa-kio E, huu Lombo Anaꞌ fai kakabꞌin na losa ena. Hai soꞌu minanaru naran, huu Lombo Anaꞌ a lemba-doden nenesadꞌiaꞌ ena.

8 Og det blev givet hende at iføre sig skinnende, rent Linklæde; thi Linklædet er de helliges Retfærdshandlinger.

Lamatualain fee ne bꞌua lemba-dodeꞌ mia teme meulauꞌ. Lamatualain fee ne bꞌuas muti makahahadok.” (Buas muti makahahadok naa, naeni Lamatualain atahori nara tatao malole nara.)

9 Og han siger til mig: Skriv: Salige ere de, som ere budne til Lammets Bryllups-Nadvere! Og han siger til mig: Disse ere de sande Guds Ord.

Boe ma ate mia sorga nafadꞌe au nae, “Yohanis! Ho musi suraꞌ taꞌo ia: ‘Basa atahori mana hambu nerolot rema risiꞌ Lombo Anaꞌ fefeta kabin na, dei fo ara onton tebꞌe-tebꞌeꞌ!’” Basa ma, ate naa tute oꞌolan nae, “Lamatualain Hara-liin ia, memaꞌ tebꞌe!”

10 Og jeg faldt ned for hans Fødder for at tilbede ham, og han siger til mig: Gør det ikke! Jeg er din Medtjener og dine Brødres, som have Jesu Vidnesbyrd; tilbed Gud! thi Jesu Vidnesbyrd er Profetiens Aand.

Boe ma au beꞌutee sendeꞌ lululangga ngga neu ate a. Te ana ai au oi, “Afiꞌ beꞌutee neu au taꞌo naa! Au ia Lamatuaꞌ atahori dedenun onaꞌ nggo, mo toronoo mara mana dui-bꞌengga atahori soꞌal Yesus. Yesus nenorin, onaꞌ maꞌahulun Lamatualain nafadꞌe neu mana ola-ola nara. De afiꞌ beꞌutee neu au, te beꞌutee neuꞌ a Lamatualain!”

11 Og jeg saa Himmelen aaben, og se en hvid Hest, og han, som sad paa den, kaldes trofast og sanddru, og han dømmer og kæmper med Retfærdighed.

Basa naa ma, au botiꞌ mata ngga, ma ita sorga nenesoiꞌ. Aiboiꞌ ma, ita ndara mutiꞌ sa dea nema. Atahori mana endoꞌ sia ndara naa, naran, “Atahori mana toꞌu dedꞌea-oꞌolan” ma “Atahori Ndoosꞌ”. Leleꞌ Ana naꞌetuꞌ dedꞌeat, Naꞌetuꞌ no matetuꞌ. Mete ma neu natati, Ana neu tungga Lamatualain hihii-nanaun.

12 Men hans Øjne vare Ildslue, og paa hans Hoved var der mange Kroner; han havde et Navn skrevet, hvilket ingen kender, uden han selv;

Matan naronda onaꞌ ai. Ana pake solo maneꞌ hetar sia langgan. Naran nenesuraꞌ sia aon, te mesaꞌ ne nahine naraꞌ naa ra sosoan.

13 og han Var iført en Kappe, dyppet i Blod, og hans Navn kaldes: Guds Ord.

Bua-baꞌun, neneboroꞌ sia raaꞌ. Atahori roe E rae, “Lamatualain hara-liin”.

14 Og Hærene i Himmelen fulgte ham paa hvide Heste, iført hvidt, rent Linklæde.

Au o ita soldꞌadꞌu ra mia sorga sae ndara mutiꞌ de tungga E. Basa se pake bꞌua-bꞌaꞌu muti meulauꞌ

15 Og af hans Mund udgik der et skarpt Sværd, for at han dermed skulde slaa Folkeslagene; og han skal vogte dem med en Jernstav, og han skal træde Guds, den almægtiges, Vredes Harmes Vinperse.

Hambu fela tafa tandeꞌ sa kalua mia atahori naa bafan. Ana pake fela tafaꞌ naa, fo neu natati labꞌan basa nusaꞌ sia raefafoꞌ. Mateꞌen Ana nasenggiꞌ se. Boe ma Ana dꞌadi maneꞌ nara. Ana parenda se no deres, de ara medꞌa Lamatualain mana koasa seliꞌ a nasan boe. Naa onaꞌ atahori tatabꞌu ralutu anggor bꞌoaꞌ fo eꞌe rala oen.

16 Og paa Kappen, paa sin Lænd har han et Navn skrevet: Kongers Konge og Herrers Herre.

Sia atahori Naa bua-baꞌun, ma sakan, nenesuraꞌ taꞌo ia: Maneꞌ mia basa maneꞌ ra Malangga mia basa malangga ra.

17 Og jeg saa en Engel staaende i Solen, og han raabte med høj Røst og sagde til alle Fugle, som flyve midt oppe under Himmelen: Kommer og samler eder til Guds store Nadvere

Basa ma, au ita ate sa mia sorga nambariiꞌ sia relo a ata. Ana nggasi neu basa mbui mana raa sisi mburuꞌ mana matambele seku sia lalai ata nae, “Ima miꞌibꞌubꞌue sia ia leo, fo mia Lamatualain fefeta monaen!

18 for at æde Kød af Konger og Kød af Krigsøverster og Kød af vældige og Kød af Heste og af dem, som sidde paa dem, og Kød af alle, baade frie og Trælle, smaa og store.

Hei bisa mia basa atahori mates ra ao-sisin; naeni mane-maneꞌ, malangga-malangga soldꞌadꞌu, ma soldꞌadꞌu ra. Hei o bisa mia basa ndara no soldꞌadꞌu mana sae ndara ra sisin boe. Hei bisa mia ate do atahori mana leo-aoꞌ do, atahori anak-moko ao-sisi nara. Eꞌekun, ima mia basa naa ra, sisi nara!”

19 Og jeg saa Dyret og Jordens Konger og deres Hære samlede for at føre Krig imod ham, som sad paa Hesten, og imod hans Hær.

Basa naa ma, au ita banda deꞌulakaꞌ fo maꞌahulun mana kalua mia tasiꞌ a. Ana neu maꞌiraꞌ no basa maneꞌ sia raefafoꞌ ro basa soldꞌadꞌu nara. De reu ratati labꞌan atahori mana endoꞌ sia ndara mutiꞌ a ata, ma basa soldꞌadꞌu nara mia sorga.

20 Og Dyret blev grebet og med det den falske Profet, som havde gjort Tegnene for dets Aasyn, hvormed han havde forført dem, som toge Dyrets Mærke, og dem, som tilbade dets Billede; de bleve begge kastede levende i Ildsøen, som brænder med Svovl. (Limnē Pyr g3041 g4442)

Te atahori mana endoꞌ sia ndara mutiꞌ a ata, humu nala banda deꞌulakaꞌ nenetatiꞌ a no banda mana pepeko-lelekoꞌ a. Mana ola-olan naa naeni maꞌahulun mana tao manadꞌadiꞌ mataꞌ-mataꞌ fo edꞌiꞌ atahori mana simbo banda deꞌulakaꞌ a dedꞌedꞌen ma songgo paton a. Te ia naa, Atahori mana endoꞌ sia ndara mutiꞌ a, mbia hendi banda deꞌulakaꞌ a no mana ola-olan risiꞌ tasiꞌ ai baliran mana mbilaꞌ nda naloeꞌ a sa. (Limnē Pyr g3041 g4442)

21 Og de andre bleve ihjelslaaede med hans Sværd, som sad paa Hesten, det, der udgik af hans Mund, og alle Fuglene bleve mættede af deres Kød.

Basa ma Atahori mana endoꞌ sia ndara mutiꞌ a, neu tati nisa soldꞌadꞌu laen ra. nendiꞌ fela tafaꞌ mana kalua mia bafan. Boe ma, mbuiꞌ mana raa sisi mburuꞌ ra rema raa rabasaꞌ aosisi nara.