Aabenbaringen 19

1 Derefter hørte jeg ligesom en høj Røst af en stor Skare i Himmelen, som sagde: Halleluja! Frelsen og Herligheden og Kraften tilhører vor Gud.

Tukun ma inge, nga lohng pusra se oana pusren u na lulap se ke mwet inkusrao, ac elos fahk, “Kaksakin God! Molela, wolana, ac ku ma lun God lasr!

2 Thi sande og retfærdige ere hans Domme, at han har dømt den store Skøge, som fordærvede Jorden med sin Utugt, og krævet sine Tjeneres Blod af hendes Haand.

Nununku lal uh pwaye ac suwohs! El sulela tari mwe kalya nu sin mutan kosro se su akkolukyela faclu ke moul in kosro lal uh. God El kalyael mweyen el uniya mwet kulansap lal.”

3 Og de sagde anden Gang: Halleluja! og Røgen fra hende opstiger i Evighedernes Evigheder. (aiōn g165)

Elos sifilpa wowoyak ac fahk, “Kaksakin God! Kulasr ke e ma furreak siti lulap se ingo fosryak ma pahtpat ac ma pahtpat!” (aiōn g165)

4 Og de fire og tyve Ældste og de fire levende Væsener faldt ned og tilbade Gud, som sad paa Tronen, og de sagde: Amen! Halleluja!

Ac mwet elder longoul akosr ac ma moul akosr elos epasr ac alu nu sin God su muta fin tron. Elos fahk, “Amen! Kaksakin God!”

5 Og en Røst udgik fra Tronen og sagde: Lover vor Gud, alle hans Tjenere, I, som frygte ham, de smaa og de store!

Ac sie pusra tuku liki tron ac fahk, “Kowos in kaksakin God lasr, kowos mwet kulansap lal nukewa ac mwet nukewa su sunakunul — mwet fulat ac mwet pusisel!”

6 Og jeg hørte som en Røst af en stor Skare og som en Lyd af mange Vande og som en Lyd af stærke Tordener, der sagde: Halleluja! thi Herren, Gud, den almægtige, har tiltraadt Kongedømmet.

Na nga lohng sie pusra oana pusren sie u lulap, oana kusen kof putat ac oana kusen pulahl upa. Nga lohng ke elos fahk, “Kaksakin God! Leum, God Kulana lasr, El pa Tokosra!

7 Lader os glæde og fryde os og give ham Æren; thi Lammets Bryllup er kommet, og hans Brud har gjort sig rede.

Lela kut in arulana engan ac insewowo; lela kut in kaksakin fulatlana lal! Tuh pacl in marut lun Lamb pa inge, ac mutan kial el akola.

8 Og det blev givet hende at iføre sig skinnende, rent Linklæde; thi Linklædet er de helliges Retfærdshandlinger.

Itukyang nu sin mutan sac nuknuk linen nasnas ac saromrom elan nokomang.” (Nuknuk linen inge pa orekma wo lun mwet lun God.)

9 Og han siger til mig: Skriv: Salige ere de, som ere budne til Lammets Bryllups-Nadvere! Og han siger til mig: Disse ere de sande Guds Ord.

Na lipufan se fahk nu sik, “Simusla ma inge: Insewowo nu selos su suliyuk nu ke kufwen marut lun Lamb.” Ac lipufan sac sifilpa fahk, “Kas inge kas pwaye lun God.”

10 Og jeg faldt ned for hans Fødder for at tilbede ham, og han siger til mig: Gør det ikke! Jeg er din Medtjener og dine Brødres, som have Jesu Vidnesbyrd; tilbed Gud! thi Jesu Vidnesbyrd er Profetiens Aand.

Ac nga putati nu ke nial in alu nu sel, a el fahk nu sik, “Nimet oru ouingan! Nga sie mwet kulansap wiom ac ma wien mwet lulalfongi nukewa su sruokya ku kas pwaye su Jesus El fahkak. Kom in alu nu sin God!” Tuh ma pwaye ma Jesus El fahkak kac pa akkeye mwet su fahkak kas lun God.

11 Og jeg saa Himmelen aaben, og se en hvid Hest, og han, som sad paa den, kaldes trofast og sanddru, og han dømmer og kæmper med Retfærdighed.

Na nga liye kusrao ikakla, ac oasr soko horse fasrfasr we. El su muta fac pangpang Oaru ac Pwaye; el oru nununku lal ac mweuni meun lal ke suwoswos.

12 Men hans Øjne vare Ildslue, og paa hans Hoved var der mange Kroner; han havde et Navn skrevet, hvilket ingen kender, uden han selv;

Atronmutal firirrir oana e, ac oasr tefuro puspis fin sifal. Oasr sie ee simla kacl, su wangin mwet etu kac a el mukena.

13 og han Var iført en Kappe, dyppet i Blod, og hans Navn kaldes: Guds Ord.

El nokomang sie nuknuk loeloes twenyuki ke srah, ac ineel pa “Kas lun God.”

14 Og Hærene i Himmelen fulgte ham paa hvide Heste, iført hvidt, rent Linklæde.

Ac un mwet mweun inkusrao elos kasrusr tokol fin horse fasrfasr pac, ac nuknukyang ke nuknuk linen nasnas ac fasrfasr.

15 Og af hans Mund udgik der et skarpt Sværd, for at han dermed skulde slaa Folkeslagene; og han skal vogte dem med en Jernstav, og han skal træde Guds, den almægtiges, Vredes Harmes Vinperse.

Sie cutlass kosroh tume liki oalul, ma el ac sang kutangla mutunfaclu. El ac fah leum faclos ke soko sikal osra. Ac el ac fac lolongya grape ke nien fut wain in kasrkusrak lun God Kulana.

16 Og paa Kappen, paa sin Lænd har han et Navn skrevet: Kongers Konge og Herrers Herre.

Simla ke nuknuk lal ac finyepal ee se inge: “Tokosra lun tokosra uh, ac Leum lun leum uh.”

17 Og jeg saa en Engel staaende i Solen, og han raabte med høj Røst og sagde til alle Fugle, som flyve midt oppe under Himmelen: Kommer og samler eder til Guds store Nadvere

Ac nga liye sie lipufan tu fin faht uh. El wowoyak ke sie pusra lulap nu sin won nukewa sohksok yen engyeng uh ac fahk, “Fahsru wi tukeni ke kufwa lulap lun God!

18 for at æde Kød af Konger og Kød af Krigsøverster og Kød af vældige og Kød af Heste og af dem, som sidde paa dem, og Kød af alle, baade frie og Trælle, smaa og store.

Fahsru ac kang ikwen tokosra, ikwen captain, ikwen mwet mweun, ac ikwen horse ac elos su muta fac, ac ikwen mwet nukewa — mwet kohs ac mwet sukosok, mwet fulat ac mwet pusisel!”

19 Og jeg saa Dyret og Jordens Konger og deres Hære samlede for at føre Krig imod ham, som sad paa Hesten, og imod hans Hær.

Na nga liye kosro sulallal soko ah ac tokosra lun faclu ac un mwet mweun lalos ke elos toeni in mweun lain el su muta fin horse soko ac un mwet mweun lal.

20 Og Dyret blev grebet og med det den falske Profet, som havde gjort Tegnene for dets Aasyn, hvormed han havde forført dem, som toge Dyrets Mærke, og dem, som tilbade dets Billede; de bleve begge kastede levende i Ildsøen, som brænder med Svovl. (Limnē Pyr g3041 g4442)

Sruoh kosro sulallal soko ah, wi mwet palu kikiap se su tuh oru mwenmen ye mutal. (Ke mwenmen inge el kiapwelosla su tuh eis akul lun kosro soko ah, oayapa elos su alu nu ke ma sruloala lun kosro soko ah.) Kosro soko ah ac mwet palu kikiap sac moul na sisiyang nu ke lulu in e su firirrir ke sulfur. (Limnē Pyr g3041 g4442)

21 Og de andre bleve ihjelslaaede med hans Sværd, som sad paa Hesten, det, der udgik af hans Mund, og alle Fuglene bleve mættede af deres Kød.

Un mwet mweun lalos uh anwuki ke cutlass se ma tume liki oalin el su muta fin horse soko ah. Ac won nukewa elos kang ikwalos nwe ke na elos kihpi.