< Aabenbaringen 19 >
1 Derefter hørte jeg ligesom en høj Røst af en stor Skare i Himmelen, som sagde: Halleluja! Frelsen og Herligheden og Kraften tilhører vor Gud.
Après cela, j'entendis dans le ciel une grande voix comme celle d'une multitude innombrable disant: «Alléluia! Salut, et gloire, et puissance à notre Dieu,
2 Thi sande og retfærdige ere hans Domme, at han har dømt den store Skøge, som fordærvede Jorden med sin Utugt, og krævet sine Tjeneres Blod af hendes Haand.
car ses jugements sont vrais et justes, et il a jugé la grande prostituée qui corrompait la terre par sa prostitution, et il a vengé le sang de ses serviteurs versé par sa main!»
3 Og de sagde anden Gang: Halleluja! og Røgen fra hende opstiger i Evighedernes Evigheder. (aiōn )
Et une seconde fois, ils dirent: «Alléluia! la fumée de son incendie monte aux siècles des siècles!» (aiōn )
4 Og de fire og tyve Ældste og de fire levende Væsener faldt ned og tilbade Gud, som sad paa Tronen, og de sagde: Amen! Halleluja!
Alors les vingt-quatre vieillards et les quatre animaux se prosternèrent et adorèrent Dieu, assis sur le trône, disant: «Amen! alléluia!»
5 Og en Røst udgik fra Tronen og sagde: Lover vor Gud, alle hans Tjenere, I, som frygte ham, de smaa og de store!
Et une voix sortit du trône qui disait: «Louez notre Dieu, vous tous qui êtes ses serviteurs, et qui le craignez, petits et grands.»
6 Og jeg hørte som en Røst af en stor Skare og som en Lyd af mange Vande og som en Lyd af stærke Tordener, der sagde: Halleluja! thi Herren, Gud, den almægtige, har tiltraadt Kongedømmet.
Et j'entendis une voix comme celle d'une multitude innombrable, et comme la voix des grandes eaux, et comme le bruit de forts coups de tonnerre disant: «Alléluia! car le Seigneur notre Dieu, le Tout-Puissant est entré dans son règne.
7 Lader os glæde og fryde os og give ham Æren; thi Lammets Bryllup er kommet, og hans Brud har gjort sig rede.
Réjouissons-nous, et livrons-nous à l'allégresse, et rendons-lui gloire, car voici l'heure des noces de l'agneau, et son épouse s'est parée,
8 Og det blev givet hende at iføre sig skinnende, rent Linklæde; thi Linklædet er de helliges Retfærdshandlinger.
et il lui a été donné de revêtir une robe de fin lin, brillant du plus pur éclat.» (Le fin lin symbolise les actes de vertu des saints.)
9 Og han siger til mig: Skriv: Salige ere de, som ere budne til Lammets Bryllups-Nadvere! Og han siger til mig: Disse ere de sande Guds Ord.
Et il me dit: «Écris: Heureux les invités au festin des noces de l'agneau.» Et il me dit: «Ce sont là les véritables paroles de Dieu.»
10 Og jeg faldt ned for hans Fødder for at tilbede ham, og han siger til mig: Gør det ikke! Jeg er din Medtjener og dine Brødres, som have Jesu Vidnesbyrd; tilbed Gud! thi Jesu Vidnesbyrd er Profetiens Aand.
Et je me prosternai à ses pieds pour l'adorer, et il me dit: «Garde-toi de le faire! je suis un serviteur comme toi, et tes frères qui gardent le témoignage de Jésus. Adore Dieu.» (En effet, le témoignage de Jésus c'est l'esprit de la prophétie.)
11 Og jeg saa Himmelen aaben, og se en hvid Hest, og han, som sad paa den, kaldes trofast og sanddru, og han dømmer og kæmper med Retfærdighed.
Et je vis le ciel ouvert, et voici, un cheval blanc; et celui qui le montait s'appelle fidèle et véridique, et il juge et combat avec justice.
12 Men hans Øjne vare Ildslue, og paa hans Hoved var der mange Kroner; han havde et Navn skrevet, hvilket ingen kender, uden han selv;
Ses yeux étaient une flamme ardente et, sur sa tête, plusieurs diadèmes. Il portait écrit un nom que nul ne conne que lui-même,
13 og han Var iført en Kappe, dyppet i Blod, og hans Navn kaldes: Guds Ord.
et il était vêtu d'un manteau teint de sang, et son nom est: «La Parole de Dieu.»
14 Og Hærene i Himmelen fulgte ham paa hvide Heste, iført hvidt, rent Linklæde.
Et les armées du ciel le suivaient sur des chevaux blancs, revêtus d'un fin lin, blanc et pur.
15 Og af hans Mund udgik der et skarpt Sværd, for at han dermed skulde slaa Folkeslagene; og han skal vogte dem med en Jernstav, og han skal træde Guds, den almægtiges, Vredes Harmes Vinperse.
Et de sa bouche sort une épée aiguë dont il doit frapper les nations. Et il les «gouvernera avec une verge de fer», et il foulera le cuve du vin brûlant de la colère du Dieu Tout-Puissant.
16 Og paa Kappen, paa sin Lænd har han et Navn skrevet: Kongers Konge og Herrers Herre.
Et sur son manteau et sur sa cuisse est écrit le nom: Roi des rois et Seigneur des seigneurs.
17 Og jeg saa en Engel staaende i Solen, og han raabte med høj Røst og sagde til alle Fugle, som flyve midt oppe under Himmelen: Kommer og samler eder til Guds store Nadvere
Et je vis un ange debout dans le soleil, et il cria d'une voix éclatante à tous les oiseaux qui volaient au zénith: «Venez, assemblez-vous pour le grand festin de Dieu;
18 for at æde Kød af Konger og Kød af Krigsøverster og Kød af vældige og Kød af Heste og af dem, som sidde paa dem, og Kød af alle, baade frie og Trælle, smaa og store.
venez manger la chair des rois, et la chair des tribuns, et la chair des forts, et la chair des chevaux et de leurs cavaliers, et la chair de tous, hommes libres et esclaves, petits et grands!»
19 Og jeg saa Dyret og Jordens Konger og deres Hære samlede for at føre Krig imod ham, som sad paa Hesten, og imod hans Hær.
Et je vis la bête, et les rois de la terre, et leurs armées réunies pour faire la guerre à celui qui était assis sur le cheval et à son armée.
20 Og Dyret blev grebet og med det den falske Profet, som havde gjort Tegnene for dets Aasyn, hvormed han havde forført dem, som toge Dyrets Mærke, og dem, som tilbade dets Billede; de bleve begge kastede levende i Ildsøen, som brænder med Svovl. (Limnē Pyr )
Et la bête fut saisie, et avec elle le faux prophète qui avait fait des miracles devant elle, par lesquels il avait séduit ceux qui avaient accepté le signe de la bête et qui avaient adoré son image; tous deux furent jetés vivants dans l'étang de feu ardent et de soufre. (Limnē Pyr )
21 Og de andre bleve ihjelslaaede med hans Sværd, som sad paa Hesten, det, der udgik af hans Mund, og alle Fuglene bleve mættede af deres Kød.
Et les autres furent tués par le glaive qui sortait de la bouche de celui qui était assis sur le cheval, et tous les oiseaux se rassasièrent de leur chair.