< Aabenbaringen 19 >
1 Derefter hørte jeg ligesom en høj Røst af en stor Skare i Himmelen, som sagde: Halleluja! Frelsen og Herligheden og Kraften tilhører vor Gud.
Hathnukkhu kalvan kaawm e kalenpounge tamihu lawk patetlae lawk ka thai. Ahnimanaw ni, Hallelujah, rungngangnae hoi bawilennae, bahu teh Cathut e doeh.
2 Thi sande og retfærdige ere hans Domme, at han har dømt den store Skøge, som fordærvede Jorden med sin Utugt, og krævet sine Tjeneres Blod af hendes Haand.
Bangkongtetpawiteh, Ama e lawkcengnae teh a lan, atueng. Kamsoumhoehe napui tongpa yonnae lahoi talaipui rawknae koe ka phat sak e, kâyawt e napui hah Bawipa ni lawkceng vaiteh, Ama e a taminaw a thei e dawk Ama ni moipathung toe ati.
3 Og de sagde anden Gang: Halleluja! og Røgen fra hende opstiger i Evighedernes Evigheder. (aiōn )
Hahoi ahnimouh ni, Hallelujah, ahnie hmaikhu teh a yungyoe hoi a yungyoe a luen telah bout ati awh. (aiōn )
4 Og de fire og tyve Ældste og de fire levende Væsener faldt ned og tilbade Gud, som sad paa Tronen, og de sagde: Amen! Halleluja!
Kacuenaw 24 touh hoi moithang pali touh ni a tabo awh teh, bawitungkhung dawk ka tahung e Cathut hah a bawk awh teh, Amen! Hallelujah ati awh.
5 Og en Røst udgik fra Tronen og sagde: Lover vor Gud, alle hans Tjenere, I, som frygte ham, de smaa og de store!
Hahoi bawitungkhung koehoi e lawk ni, Cathut e a sannaw hoi Cathut ka taket e tami kalen kathoeng pueng maimae Cathut teh pholen awh ati.
6 Og jeg hørte som en Røst af en stor Skare og som en Lyd af mange Vande og som en Lyd af stærke Tordener, der sagde: Halleluja! thi Herren, Gud, den almægtige, har tiltraadt Kongedømmet.
Hahoi tamihupui e lawk, moikapap e tuicapa lawk, athakaawme khoparit lawk patet e lawk ni, Hallelujah. Maimae Bawipa Cathut, Athakasaipounge ni a uk toe.
7 Lader os glæde og fryde os og give ham Æren; thi Lammets Bryllup er kommet, og hans Brud har gjort sig rede.
Bangkongtetpawiteh, tuca yu paluennae atueng teh a pha toung dawkvah, a paluen hane tangla teh coungkacoe a kamthoup toe. Hatdawkvah, lunghawi awh sei, ahni teh konawmnae hoi bawilennae poe awh sei.
8 Og det blev givet hende at iføre sig skinnende, rent Linklæde; thi Linklædet er de helliges Retfærdshandlinger.
Hote tangla teh kathoungpounge lukkarei hoi kamthoupnae kâ a tawn. Hote lukkarei hateh tami kathoungnaw e lannae doeh tie ka thai.
9 Og han siger til mig: Skriv: Salige ere de, som ere budne til Lammets Bryllups-Nadvere! Og han siger til mig: Disse ere de sande Guds Ord.
Hahoi kalvantami ni, tuca yu paluennae pawi tangmin bu vennae koe coun e taminaw teh a yawhawi awh telah thun haw. Hete lawknaw teh Cathut e lawk roeroe doeh bout ati.
10 Og jeg faldt ned for hans Fødder for at tilbede ham, og han siger til mig: Gør det ikke! Jeg er din Medtjener og dine Brødres, som have Jesu Vidnesbyrd; tilbed Gud! thi Jesu Vidnesbyrd er Profetiens Aand.
Hatnavah hote kalvantami bawk hanlah a khoksampha koe ka tabo. Ahni ni hattelah sak hanh. Kai hai nang hoi Jisuh e lawkpanuesaknae nange hmaunawnghanaw patetlah van doeh ka o. Cathut ma bawk. Bangkongtetpawiteh, sutdeilawk muitha ni a deingainae lawk teh, Jisuh e lawkpanuesaknae lah ao telah kai koe a dei.
11 Og jeg saa Himmelen aaben, og se en hvid Hest, og han, som sad paa den, kaldes trofast og sanddru, og han dømmer og kæmper med Retfærdighed.
Hahoi ka khet boteh, kalvan a kamawng teh marang pangaw buet touh ka hmu. Marang van kâcuie teh Yuemkamcu hoi Katang, hahoi lannae telah kaw e lah ao. Lannae lahoi lawk a ceng teh taran a tuk.
12 Men hans Øjne vare Ildslue, og paa hans Hoved var der mange Kroner; han havde et Navn skrevet, hvilket ingen kender, uden han selv;
A mit teh hmaipalai patetlah ao teh a lû dawk lukhungnaw a kâmuk. Avan vah a min buet touh a kâthut. Ama ni dueng doeh a panue, apinihai hote min panuek hoeh.
13 og han Var iført en Kappe, dyppet i Blod, og hans Navn kaldes: Guds Ord.
Thi dawk ranup e hni a kâkhu teh ahnie min teh Cathut e lawk telah kaw e lah ao.
14 Og Hærene i Himmelen fulgte ham paa hvide Heste, iført hvidt, rent Linklæde.
Rasahu ni kathounge lukkarei a kâkhu awh teh marang pangaw a kâcui laihoi a hnuk a kâbang awh.
15 Og af hans Mund udgik der et skarpt Sværd, for at han dermed skulde slaa Folkeslagene; og han skal vogte dem med en Jernstav, og han skal træde Guds, den almægtiges, Vredes Harmes Vinperse.
A kâko hoi miphun pueng runae poe thainae kahran poung e tahloi a tâco. Ahni ni miphun pueng hah sum sonron hoi a uk han. Ahni ni Athakasaipounge, Cathut e lungkhueknae misur katinnae thung a katin han.
16 Og paa Kappen, paa sin Lænd har han et Navn skrevet: Kongers Konge og Herrers Herre.
Ama e hni hoi a phai dawkvah, SIANGPAHRANG PUENG E SIANGPAHRANG, BAWI PUENG E BAWI telah a kâthut.
17 Og jeg saa en Engel staaende i Solen, og han raabte med høj Røst og sagde til alle Fugle, som flyve midt oppe under Himmelen: Kommer og samler eder til Guds store Nadvere
Hahoi, kanî dawk kangdout e kalvantami buet touh ka hmu. Kalvan e kamleng e tavanaw pueng hah, tho awh, Cathut e tangmin bu vennae pawi kalenpoung koe tho nateh kamkhueng awh.
18 for at æde Kød af Konger og Kød af Krigsøverster og Kød af vældige og Kød af Heste og af dem, som sidde paa dem, og Kød af alle, baade frie og Trælle, smaa og store.
Siangpahrangnaw e moi, ransa bawinaw e moi, athakaawme taminaw e moi, marangnaw e moi, marangransanaw naw e moi, tami kahloutnaw e moi, sannaw hoi tami kalen kathoeng puengpa e moinaw hah tho nateh cat awh telah kacaipounglah a hramkikhai.
19 Og jeg saa Dyret og Jordens Konger og deres Hære samlede for at føre Krig imod ham, som sad paa Hesten, og imod hans Hær.
Hattoteh sarang hoi talai siangpahrangnaw teh amamae ransanaw ni marang dawk kâcuie hoi amae ransahu hah taran tuk hanelah a kamkhueng awh e hah ka hmu.
20 Og Dyret blev grebet og med det den falske Profet, som havde gjort Tegnene for dets Aasyn, hvormed han havde forført dem, som toge Dyrets Mærke, og dem, som tilbade dets Billede; de bleve begge kastede levende i Ildsøen, som brænder med Svovl. (Limnē Pyr )
Hatei sarang teh profetkaphawk hoi mek man lah ao. Hote profetkaphawk teh sarang hmalah mitnoutnaw a sak teh, hote mitnout e lahoi sarang e tacik ka kâkin e taminaw, amae meikaphawk ka bawk e naw hah ka dumyen e tami doeh. Ahnimouh roi teh ganhmaitali dawk a hring o lahoi mek tâkhawng e lah ao. (Limnē Pyr )
21 Og de andre bleve ihjelslaaede med hans Sværd, som sad paa Hesten, det, der udgik af hans Mund, og alle Fuglene bleve mættede af deres Kød.
Aloukenaw teh marang kâcuie a kâko hoi ka tâcawt e tahloi hoi thei lah ao awh teh, tavanaw pueng ni ahnimae moi teh kaboumcalah a ca awh.