Aabenbaringen 18
1 Derefter saa jeg en anden Engel stige ned fra Himmelen; han havde stor Magt, og Jorden blev oplyst af hans Herlighed.
U ishlardin kéyin men chong hoquqluq yene bir perishtining asmandin chüshüwatqanliqini kördüm. Yer yüzi uning julaliliqidin yorup ketti.
2 Og han raabte med stærk Røst og sagde: Falden, falden er Babylon den store, og den er bleven Dæmoners Bolig og et Fængsel for alle Haande urene Aander og et Fængsel for alle Haande urene og afskyede Fugle!
Perishte yuqiri awaz bilen mundaq warqiridi: — «Ghulidi! Katta sheher Babil ghulidi! Emdi u jinlarning makani, herbir napak rohlarning solaqxanisi, Herbir mekruh we yirginchlik qushlarning solaq-changgisi boldi!
3 Thi af hendes Utugts Harmes Vin have alle Folkeslagene drukket, og Jordens Konger have bolet med hende, og Jordens Købmænd ere blevne rige af hendes Yppigheds Fylde.
Chünki barliq eller uning zina-buzuqluqining sewdaliq sharabidin ichishti; Yer yüzidiki barliq padishahlar uning bilen buzuqluq ötküzüshti, Yer yüzidiki sodigerler uning eysh-ishritining elwekchilikidin béyishti».
4 Og jeg hørte en anden Røst fra Himmelen, som sagde: Gaar ud fra hende, mit Folk! for at I ikke skulle blive meddelagtige i hendes Synder og ikke rammes af hendes Plager.
Asmandin yene bir awazni anglidim: — «I Méning xelqim, uning gunahlirigha shérik bolmasliqinglar üchün, Hem uning béshigha chüshidighan balayi’apetlerge uchrimasliqinglar üchün, uning ichidin chiqinglar!
5 Thi hendes Synder ere opdyngede indtil Himmelen, og Gud har kommet hendes Uretfærdigheder i Hu.
Chünki uning gunahliri pelekke yetküdek döwilinip ketken, Xuda uning heqqaniyetsizliklirini ésige aldi.
6 Betaler hende, som hun har betalt eder, og gengælder hende dobbelt efter hendes Gerninger; skænker hende dobbelt i det Bæger, som hun har iskænket.
U bashqilargha yandurghinidek uning qilghinini özige yandurunglar; Uning qilmishlirigha muwapiq ikki hesse qoshlap qayturunglar; U [bashqilargha] ebjesh qilip bergen qedehte uninggha ikki hesse qoyuq ebjesh qilinglar.
7 Saa meget, som hun har forherliget sig selv og levet i Yppighed, saa meget skulle I give hende af Pine og Sorg! Fordi hun siger i sit Hjerte: Jeg sidder som en Dronning og er ikke Enke, og Sorg skal jeg ingenlunde se,
U özini qanchilik ulughlighan bolsa, Qanchilik eysh-ishrette yashighan bolsa, Uninggha shunchilik qiynilish we derd béringlar; U könglide: «Men tul emes, belki texte olturghan xanishmen; Men derd-elemni esla körmeymen» dégini tüpeylidin,
8 derfor skulle hendes Plager komme paa een Dag: Død og Sorg og Hunger, og hun skal opbrændes med Ild; thi stærk er den Herre Gud, som har dømt hende.
Bu wejidin bir kün ichidila uninggha chüshidighan balayi’apetler, Yeni ölüm, derd-elem we acharchiliq kélidu, U ot bilen köydürülidu; Chünki uni soraq qilghuchi Perwerdigar Xuda qudretliktur!».
9 Og Jordens Konger, som have bolet og levet yppigt med hende, skulle græde og hyle over hende, naar de se Røgen af hendes Brand,
Uning bilen buzuqluq qilghan we uning bilen eysh-ishrette yashighan yer yüzidiki padishahlar uni örtigen otning is-tüteklirini körgende, uning haligha qarap yigha-zar kötürüshidu.
10 medens de staa langt borte af Frygt for hendes Pinsel og sige: Ve! ve! du store Stad, Babylon, du stærke Stad, thi paa een Time er din Dom kommen.
Ular uning tartiwatqan azabidin qorqup, yiraqta turup deyduki: — «Way isit, way isit, i katta sheher! Ah Babil, küchlük sheher! Chünki bir saet ichidila jazaying béshinggha chüshti!»
11 Og Jordens Købmænd græde og sørge over hende, fordi ingen mere køber deres Ladning:
Yer yüzidiki sodigerlermu uning üstide yigha-zar qilishidu. Chünki emdi ularning kémidiki yük-mallirini,
12 Ladning af Guld og Sølv og Ædelstene og Perler og fint Linned og Purpur og Silke og Skarlagen og alle Haande vellugtende Træ og alle Haande Arbejde af Elfenben og alle Haande Arbejde af kostbart Træ og af Kobber og Jern og Marmor,
yeni altun-kümüsh, qimmetlik yaqutlar, ünche-merwayit, nepis libas rext, sösün rext, yipek, toq qizil renglik gezmal, herxil xushbuy turunj yaghachlar, pil chishi buyumliri, eng ésil yaghach, tuch, tömür we mermerlerdin ishlen’gen xilmuxil buyumlar,
13 og Kanelbark og Haarsalve og Røgelser og Salve og Virak og Vin og Olie og fint Mel og Hvede og Okser og Faar og Heste og Vogne og Slaver, ja, Menneskesjæle.
shuningdek qowzaqdarchin, tétitqular, xushbuy, murmekki, mestiki, sharab, zeytun méyi, aq un, bughday, kala, qoy, at, harwa we insanlarning tenliri we janliri dégen mallirini sétiwalidighan kishi yoqtur.
14 Og den Frugt, din Sjæl lystedes ved, er vegen fra dig, og alt det lækre og glimrende er forbi for dig, og man skal aldrig finde det mere.
([I Babil], jéning mestane bolghan ésil méwiler sendin ketti, Barliq heshemetlik we heywetlik mal-dunyaliring sendin yoqaldi. Ular bularni emdi hergiz tapalmaydu!)
15 De, som handlede dermed og ere blevne rige ved hende, skulle staa langt borte af Frygt for hendes Pinsel grædende og sørgende og sige:
Bu mallarni sétip béyighan sodigerler bolsa sheherning tartiwatqan azabidin qorqup, yiraqta turup uning üstide yigha-zar qiliship déyishiduki: —
16 Ve! ve! den store Stad, som var klædt i fint Linned og Purpur og Skarlagen og straalede af Guld og Ædelstene og Perler; thi i een Time er saa stor en Rigdom lagt øde.
«Way isit, way isit, i katta sheher! Nepis libas rextlerge, sösün we toq qizil renglik gezmallargha orilip, Altun, qimmetlik yaqutlar we ünche-merwayitlar bilen bézelgensen!
17 Og alle Styrmænd og alle Skippere og Søfolk og alle, som arbejde paa Havet, stode langt borte
Bir saet ichidila shunche katta bayliqlar weyran boldi!» Barliq kéme xojayinliri, kémidiki barliq yoluchilar, kémichiler we déngizgha tayinip jan baqidighanlarning hemmisi yiraqta turup,
18 og raabte, da de saa Røgen af hendes Brand, og sagde: Hvor var der Mage til den store Stad?
Uni örtigen otning is-tüteklirini körüp: — Bu katta sheherge qaysi sheher teng kélelisun? — dep peryad kötürüshti.
19 Og de kastede Støv paa deres Hoveder og raabte grædende og sørgende og sagde: Ve! ve! den store Stad, hvori alle, som havde Skibe paa Havet, berigedes ved dens Pragt; thi i een Time er den bleven lagt øde.
Ular bashlirigha topa chéchip, peryad kötürüshüp, yigha-zar qiliship: — Way isit, way isit, u katta sheher! U arqiliq, uning dölitidin, déngizda kémisi barlar béyighanidi! Bir saet ichidila weyran boldi bu sheher! — déyishidu.
20 Fryd dig over den, du Himmel, og I hellige og Apostle og Profeter! fordi Gud har skaffet eder Ret over den.
— «Uning béshigha kelgenlerdin shadlininglar, Ey ersh, ey muqeddes bendiler, rosullar we peyghemberler! Chünki Xuda silerning dewayinglardiki hökümni uning üstidin chiqarghan!».
21 Og en vældig Engel løftede en Sten som en stor Møllesten og kastede den i Havet og sagde: Saaledes skal Babylon, den store Stad, nedstyrtes i Hast og ikke findes mere.
Andin, küchlük bir perishte tügmen téshigha oxshash yoghan bir tashni kötürüp, déngizgha tashlap mundaq dédi: — «Mana shundaq shiddet bilen, Katta sheher Babil ghulitilidu, U qaytidin körünmeydu!
22 Og Lyd af Harpespillere og Sangere og Fløjtespillere og Basunblæsere skal ikke høres i dig mere; og ingen Kunstner i nogen Kunst skal findes i dig mere; og Lyd af Mølle skal ikke høres i dig mere;
Chiltarchilarning, sazchilarning, Neychiler we sunaychilarning awazi séningde qaytidin hergiz anglanmaydu, Herxil hünerni qilidighan hünerwen séningde qaytidin hergiz tépilmaydu, Tügmenningmu awazi séningde qaytidin hergiz anglanmaydu,
23 og Lys af Lampe skal ikke skinne i dig mere, og Brudgoms og Bruds Røst skal ikke høres i dig mere, fordi dine Købmænd vare Jordens Stormænd, fordi alle Folkeslagene bleve forførte ved dit Trylleri.
Hetta chiraghning yoruqi séningde qaytidin hergiz yorumaydu, Toy boluwatqan yigit-qizning awazi séningde qaytidin hergiz anglanmaydu; Chünki séning sodigerliring yer yüzidiki erbablar bolup chiqti, Barliq eller séning séhir-epsunliringgha aldandi;
24 Og i den blev Profeters og helliges Blod fundet og alle deres, som ere myrdede paa Jorden.
Peyghemberlerning, muqeddes bendilerning [tökülgen qanliri], Shundaqla yer yüzide barliq qirghin bolghanlarning qanlirimu uningda tépildi».
