Aabenbaringen 18
1 Derefter saa jeg en anden Engel stige ned fra Himmelen; han havde stor Magt, og Jorden blev oplyst af hans Herlighed.
Yaatidi, gita maati de7iya hara kiitanchchoy saloppe wodhdhishin ta be7as. He kiitanchchuwa bonchchoy sa7a poo7isis.
2 Og han raabte med stærk Røst og sagde: Falden, falden er Babylon den store, og den er bleven Dæmoners Bolig og et Fængsel for alle Haande urene Aander og et Fængsel for alle Haande urene og afskyede Fugle!
He kiitanchchoy ba qaala dhoqqu oothidi, “Iya kunddasu! Gita Baabilooney kunddasu! Baabilooney tuna ayyaanati aqiya bessi gidasu. Dumma dumma iitabatas keethe gidasu; tuna kafotinne do7ati shemppiya bessi gidasu.
3 Thi af hendes Utugts Harmes Vin have alle Folkeslagene drukket, og Jordens Konger have bolet med hende, og Jordens Købmænd ere blevne rige af hendes Yppigheds Fylde.
Hiza, asa zerethi ubbaa ba laymatetha woyniya ushshasu. Sa7aa kawoti iira laymatidosona. I miikkotethaafe denddoyssan biittan de7iya zal77anchchoti durettidosona” yaagis.
4 Og jeg hørte en anden Røst fra Himmelen, som sagde: Gaar ud fra hende, mit Folk! for at I ikke skulle blive meddelagtige i hendes Synder og ikke rammes af hendes Plager.
Hessafe guye, ta saloppe hayssada yaagiya hara qaala si7as. “I nagaraa iira koxonna melanne, iya ekkanaw de7iya seera hintte ekkonna mela, ta deriyaw iippe keyite.
5 Thi hendes Synder ere opdyngede indtil Himmelen, og Gud har kommet hendes Uretfærdigheder i Hu.
Hiza, I nagaray salo gakkanaw doorettis. Xoossay I naaquwa akeekis.
6 Betaler hende, som hun har betalt eder, og gengælder hende dobbelt efter hendes Gerninger; skænker hende dobbelt i det Bæger, som hun har iskænket.
Iya immidayssa mela zaaridi iw immite. Iya oothida oosuwas nam77u kushe iw zaarite. Iya giigisida ushshaa bolla hintte nam77u kushe mathoya ushshaa I xuu7an kunthite.
7 Saa meget, som hun har forherliget sig selv og levet i Yppighed, saa meget skulle I give hende af Pine og Sorg! Fordi hun siger i sit Hjerte: Jeg sidder som en Dronning og er ikke Enke, og Sorg skal jeg ingenlunde se,
Iya baw bonchchettidayssadanne iw injjetidayssa mela, iyo metoothitenne kayoyite. Iya ba wozanan, ‘Taani kaweeda uttas; ta azini baynna maccas gidikke; taani ubbaka kayottike’ yaagasu.
8 derfor skulle hendes Plager komme paa een Dag: Død og Sorg og Hunger, og hun skal opbrændes med Ild; thi stærk er den Herre Gud, som har dømt hende.
Hessa gisho, bosha ubbay, harggey, kayoynne koshi iyo issi gallas oykkana. Qassi iya taman xuugettana; ays giikko, I bolla pirddiya Xoossay wolqqaama” yaagis.
9 Og Jordens Konger, som have bolet og levet yppigt med hende, skulle græde og hyle over hende, naar de se Røgen af hendes Brand,
“Iira laymatidayssatinne I miikkotethan de7ida, alamiya kawoti he katamiya xuugettin keyaa cuya be7ida wode iw waassidi yeekkana.
10 medens de staa langt borte af Frygt for hendes Pinsel og sige: Ve! ve! du store Stad, Babylon, du stærke Stad, thi paa een Time er din Dom kommen.
Entti he katamee waaya be7idi yayyida gisho, haakki eqqidi, ‘Ha gita katamee! Wolqqaama katamee! Baabiloonee, nena ayye! Neeni issi saate giddon ne pirdda ekkadasa’ yaagana.
11 Og Jordens Købmænd græde og sørge over hende, fordi ingen mere køber deres Ladning:
“Entta markkabiya caanaa hizappe shammiya asi baynna gisho, sa7an de7iya zal77anchchoti he katamaas waassananne kayottana.
12 Ladning af Guld og Sølv og Ædelstene og Perler og fint Linned og Purpur og Silke og Skarlagen og alle Haande vellugtende Træ og alle Haande Arbejde af Elfenben og alle Haande Arbejde af kostbart Træ og af Kobber og Jern og Marmor,
Entta worqqaa, biraa, bonchcho shuchchaa, inqo giya al77o shuchchaa, kaalose ma7o, liino ma7o, haare ma7o, zo7o ma7o, dumma dumma sawo mithaa, zaale, al77o mithaa, naase biraata, goole shuchchu,
13 og Kanelbark og Haarsalve og Røgelser og Salve og Virak og Vin og Olie og fint Mel og Hvede og Okser og Faar og Heste og Vogne og Slaver, ja, Menneskesjæle.
qarafa, qimame, ixaane, karbbe, shitto, woyne, zayte, liiqo dhiille, gistte, mehe, dorsse, paraa, para gaare, aylletanne hara asata shammiya oonikka baawa.
14 Og den Frugt, din Sjæl lystedes ved, er vegen fra dig, og alt det lækre og glimrende er forbi for dig, og man skal aldrig finde det mere.
“Zal77anchchoti maccaseekko, ‘Neeni amottida lo77obaa ubbay neeppe dhays. Ne aqoynne alleeqettidabaa ubbay neeppe haakkis. Neeni zaarada entta ubbaa demmaka’ yaagidosona.
15 De, som handlede dermed og ere blevne rige ved hende, skulle staa langt borte af Frygt for hendes Pinsel grædende og sørgende og sige:
He kataman zal77idi durettida zal77anchchoti I metuwa babbidi iippe haakkidi eqqana. Entti yeekkananne kayottana.
16 Ve! ve! den store Stad, som var klædt i fint Linned og Purpur og Skarlagen og straalede af Guld og Ædelstene og Perler; thi i een Time er saa stor en Rigdom lagt øde.
Qassi, ‘Liino ma7o, kaalose ma7onne zo7o ma7o ma77ada, worqqan, bonchcho shuchchaninne inqo giya al77o shuchchan alleeqettida, he gita katamees ayye!
17 Og alle Styrmænd og alle Skippere og Søfolk og alle, som arbejde paa Havet, stode langt borte
Hayssa mela gita shalo ubbay issi saate giddon dhays’ yaagidosona. Markkabiya laaggiya ubbay, markkabiyan biya ubbay, markkabiya bolla oothiya ubbaynne abban zal77iya ubbay haakki eqqidosona.
18 og raabte, da de saa Røgen af hendes Brand, og sagde: Hvor var der Mage til den store Stad?
He katamiya xuugettin keyaa cuya be7ida wode, “Ha gita katamiw daaniya hara katami de7ishshaa?” yaagidosona.
19 Og de kastede Støv paa deres Hoveder og raabte grædende og sørgende og sagde: Ve! ve! den store Stad, hvori alle, som havde Skibe paa Havet, berigedes ved dens Pragt; thi i een Time er den bleven lagt øde.
Entti bantta huu7en baana qolidi, waassidosonanne kayottidosona. “Abbaa bolla markkabeti de7iya ubbay, I shaluwan durettida ubbay, he katamiya issi saaten dhayida gisho, ayye! Ayye!
20 Fryd dig over den, du Himmel, og I hellige og Apostle og Profeter! fordi Gud har skaffet eder Ret over den.
Saluwaw, I dhayuwan ufaytta! Geeshshato, hawaareto, nabeto, Xoossay hintte gisho I bolla pirddida gisho ufayttite.” yaagidosona.
21 Og en vældig Engel løftede en Sten som en stor Møllesten og kastede den i Havet og sagde: Saaledes skal Babylon, den store Stad, nedstyrtes i Hast og ikke findes mere.
Yaatin, mino kiitanchchoy woxa daaniya gita shuchchu denthidi abban holishe, “Gita katamiya Baabilooney wolqqan holettada hayssada kunddana; iya hachchife guye ubbaka benttuku.
22 Og Lyd af Harpespillere og Sangere og Fløjtespillere og Basunblæsere skal ikke høres i dig mere; og ingen Kunstner i nogen Kunst skal findes i dig mere; og Lyd af Mølle skal ikke høres i dig mere;
Diithi diixeyssatinne yexeyssati, suusul77enne moyze punneyssati, hizappe guye ne giddon ubbaka si7ettokona. Ay kochcha zal77e zal77iya asikka ne giddon benttenna. Woxa girssi hizappe guye ne giddon si7ettenna.
23 og Lys af Lampe skal ikke skinne i dig mere, og Brudgoms og Bruds Røst skal ikke høres i dig mere, fordi dine Købmænd vare Jordens Stormænd, fordi alle Folkeslagene bleve forførte ved dit Trylleri.
xomppe poo7oy zaaridi ne giddon poo7enna. Machcho ekkeysinne azina geliyari qaali hizappe guye ne giddon si7ettenna. Ne zal77anchchoti biitta ubban erettida wolqqaamata. Ne bitan kawotethata ubbaa cimmadasa” yaagis.
24 Og i den blev Profeters og helliges Blod fundet og alle deres, som ere myrdede paa Jorden.
Nabeta suuthay, geeshshata suuthaynne biitta bolla hayqqida asa ubbaa suuthay I giddon benttida gisho Baabilooney pirddettasu.
