Aabenbaringen 18
1 Derefter saa jeg en anden Engel stige ned fra Himmelen; han havde stor Magt, og Jorden blev oplyst af hans Herlighed.
Maniyere il een alo detsts k'osh melakiy iko darotse b́ oot'fere tbek'i, b́mangi golaatse tuutson datsú sháán bwtsi,
2 Og han raabte med stærk Røst og sagde: Falden, falden er Babylon den store, og den er bleven Dæmoners Bolig og et Fængsel for alle Haande urene Aander og et Fængsel for alle Haande urene og afskyede Fugle!
k'áári eenonowere hank'o ett b́kúúhi, «Eenú Babilon dihirane! dihirane! Fo'erawwots beyoko woterane! kim shayirwotssh k'eyoko woterane! kim kafwotsnat wic'its shit'its s'otswotssh moo woterane!
3 Thi af hendes Utugts Harmes Vin have alle Folkeslagene drukket, og Jordens Konger have bolet med hende, og Jordens Købmænd ere blevne rige af hendes Yppigheds Fylde.
B widiko weyiniyon dutsets biron mashit ash jamwotssh ishk'rerane, datsatsi nugúswotsu binton widetswotsi woterne, datsatsi jaaktswotswere beyi sheengatse tuutson galetswotsi wotwtserne.»
4 Og jeg hørte en anden Røst fra Himmelen, som sagde: Gaar ud fra hende, mit Folk! for at I ikke skulle blive meddelagtige i hendes Synder og ikke rammes af hendes Plager.
K'osh k'aaronowere darotse hank'o b́ etfere t shishi, «Ti ashuwotso! morr finon binton ik wotk'ayere, biyats bodet een gondbek'atse kaytswotsi wotk'ayere, Biyokere keere!
5 Thi hendes Synder ere opdyngede indtil Himmelen, og Gud har kommet hendes Uretfærdigheder i Hu.
B morri dako darots b́bodtsotse, Ik'o b gond finwotsi gawdek're,
6 Betaler hende, som hun har betalt eder, og gengælder hende dobbelt efter hendes Gerninger; skænker hende dobbelt i det Bæger, som hun har iskænket.
Bi imtsok'o betsde bish imre, b fints finok'o git kisho bish dayere, Bi k'osh k'osh úshúwotsi bi'eekts wanc'ots git kisho eenshde'er bish eekk'roore,
7 Saa meget, som hun har forherliget sig selv og levet i Yppighed, saa meget skulle I give hende af Pine og Sorg! Fordi hun siger i sit Hjerte: Jeg sidder som en Dronning og er ikke Enke, og Sorg skal jeg ingenlunde se,
Bi b took mangosh beyi sheengo bi imtsok'o bodtso kúúnonat shiyano bish imere Bi b nibon ‹Nugúsuk'o beedek're, t'owu mááts taanaliye, shiyanonwere b́ jamon tiyats boratse› etaat b ít'iri.
8 derfor skulle hendes Plager komme paa een Dag: Død og Sorg og Hunger, og hun skal opbrændes med Ild; thi stærk er den Herre Gud, som har dømt hende.
Mansh biko een gond bek'jamó ik aawon biyats bodetwe, K'ironat shiyanon k'ak'onwere biyats bodetúne, tawonowere mis'etwane, Biyats angshitwo doonzo Izar Izewer kup'e.»
9 Og Jordens Konger, som have bolet og levet yppigt med hende, skulle græde og hyle over hende, naar de se Røgen af hendes Brand,
Binton wido fintsuwotsnat beyi sheengon beyiru datsatsi nugúsuwots bi b mis'or keshet s'uwo bobek'or b jangosh kuhar bo eepeti,
10 medens de staa langt borte af Frygt for hendes Pinsel og sige: Ve! ve! du store Stad, Babylon, du stærke Stad, thi paa een Time er din Dom kommen.
b kúúno sharr wokoon need'de'er «Nee een kitune, nee kup' kitu Babilone! ni angsho ik sa'atotse niyats b́ waatsotse, indowe neesha!» bo etiri.
11 Og Jordens Købmænd græde og sørge over hende, fordi ingen mere køber deres Ladning:
Bo jaaki k'ac'o haniyak boatse keewitwo bí altsotse datsatsi jaktswots bish eepetune, shiyanitune,
12 Ladning af Guld og Sølv og Ædelstene og Perler og fint Linned og Purpur og Silke og Skarlagen og alle Haande vellugtende Træ og alle Haande Arbejde af Elfenben og alle Haande Arbejde af kostbart Træ og af Kobber og Jern og Marmor,
Bo markabats kuriyets awntso, ambaro, mangts shútso, ink'uwo, tahi sheengo, hamrawiya eteef arts taho, hariyon wozets taho, tahi bironat shak' shaaw wotts mit jamo, dangesh gásho, k'awnts shaaw kishf mitatse dozets jamó, k'áázo, bíronat shenon dozets k'ac' jamo,
13 og Kanelbark og Haarsalve og Røgelser og Salve og Virak og Vin og Olie og fint Mel og Hvede og Okser og Faar og Heste og Vogne og Slaver, ja, Menneskesjæle.
k'erafa, k'memiyo, kerbeya eteetso, it'ano, woyoniyon dutsets biro, woyira eteets miti zeyito, buudo, sndeyo, minzwotsi, mererwotsi, farshwotsi, seregelo, guutswotsnat k'osh ashuwotsiye
14 Og den Frugt, din Sjæl lystedes ved, er vegen fra dig, og alt det lækre og glimrende er forbi for dig, og man skal aldrig finde det mere.
Bowere «Nee n tewnts sheeng keew jamwots niyatsere wokat k'az amrne, n gaalonu n s'ilalonú b́ jamon t'afwtsere, haniyako jamanots b́jamon daatsratsne!» etetúne biisha.
15 De, som handlede dermed og ere blevne rige ved hende, skulle staa langt borte af Frygt for hendes Pinsel grædende og sørgende og sige:
Jamkeewanotsi keewedek't galetswotsi wotts jaktswots b kúúnman sharr wokoon need'itúne, eefr shiyaanefetsrnwere,
16 Ve! ve! den store Stad, som var klædt i fint Linned og Purpur og Skarlagen og straalede af Guld og Ædelstene og Perler; thi i een Time er saa stor en Rigdom lagt øde.
«Tahi sheengonat bí aro hamrawi wotts tahi bironowere tahef teshtsu, awntsonat mangts shútsono, ink'uwon baatsf teshtsu, een kitush indowe biisha! indowe biisha!
17 Og alle Styrmænd og alle Skippere og Søfolk og alle, som arbejde paa Havet, stode langt borte
mank'o bodts gaalo ik sa'atutse t'af b́wtsi!» etetúne. Markabutse aliru jamwots, markabon sha'iru ash jamwots, markabatse finiru jamo, aats k'aratse jaakiru jamo wokoon need'wtsitúne,
18 og raabte, da de saa Røgen af hendes Brand, og sagde: Hvor var der Mage til den store Stad?
Bi b mis'or keshet s'úwo bobek'tsok'on, «Kit eenani arts kito k'osh kito b́jamon fa'a b́teshi?» ett bokuhi.
19 Og de kastede Støv paa deres Hoveder og raabte grædende og sørgende og sagde: Ve! ve! den store Stad, hvori alle, som havde Skibe paa Havet, berigedes ved dens Pragt; thi i een Time er den bleven lagt øde.
Botookats k'úndo kishfetst, eepfetst, shiyaanefetsr hank'o erfetsr kuuhitúne, «Aats k'aratse markabwotsi detsts jamwots b gaalon galetswotsi bowoti, kit eenman ik sa'atutse di'ebwtstsotse indowe biisha! indowe biisha!»
20 Fryd dig over den, du Himmel, og I hellige og Apostle og Profeter! fordi Gud har skaffet eder Ret over den.
Darono! biyatse tuutson gene'owe! Ik'o it ats bfiintsatse tuutson biyatsats bí angshtsotse it S'ayinwotsnat wosheetswotsu nebiywotswere gene'úwore!
21 Og en vældig Engel løftede en Sten som en stor Møllesten og kastede den i Havet og sagde: Saaledes skal Babylon, den store Stad, nedstyrtes i Hast og ikke findes mere.
Maniyere il melaki kup' iko di'i shútsi eenok'o bodts shúts iko k'aaúdek't hank'o err aats k'aromaants shap'etwe «Een kitu Babilon hank'o angnon gifneyar dihitwaniye, haniyakowere b́ jamon daatseratsane,
22 Og Lyd af Harpespillere og Sangere og Fløjtespillere og Basunblæsere skal ikke høres i dig mere; og ingen Kunstner i nogen Kunst skal findes i dig mere; og Lyd af Mølle skal ikke høres i dig mere;
begena eteetso t'imbok'o t'imbirwotsnat duubi k'ááro, turaro fugirwatsnat gaato fugfuwots k'ááro, aani gitlo niyoke shisheratse, kon naari kishi danon finitu dani telefetso haniyak niyoke daatseratse, di'shútsi k'ááronwere aani niyoke shisheratse.
23 og Lys af Lampe skal ikke skinne i dig mere, og Brudgoms og Bruds Røst skal ikke høres i dig mere, fordi dine Købmænd vare Jordens Stormænd, fordi alle Folkeslagene bleve forførte ved dit Trylleri.
C'eeshi shááno haniyak niyatse c'esheratse, guyonat guyu k'ááro haniyakon niyoke shisheratse, jaakiru nikwotsu datsatsi ash een eenwotsiye boteshi, ni atono ashuwotsi darirne.»
24 Og i den blev Profeters og helliges Blod fundet og alle deres, som ere myrdede paa Jorden.
«Biitsnowere nebiyotsnat S'ayinwots, datsatse ud'etswots ash jami s'atso daatsere.»
