Aabenbaringen 17

1 Og en af de syv Engle, som havde de syv Skaaler, kom og talte med mig og sagde: Kom! jeg vil vise dig Dommen over den store Skøge, som sidder over mange Vande,

Yǝttǝ qinisi bar yǝttǝ pǝrixtining biri kelip, manga sɵzlǝp: — Bu yǝrgǝ kǝl, nurƣun sular üstidǝ olturƣan qong paⱨixǝ ayalning tartidiƣan jazasini sanga kɵrsitip ⱪoyay.

2 med hvem Jordens Konger have bolet, og de, som bo paa Jorden, ere blevne drukne af hendes Utugts Vin.

Yǝr yüzidiki padixaⱨlar uning bilǝn buzuⱪluⱪ ɵtküzdi, yǝr yüzidikilǝr uning buzuⱪluⱪining xarabidin mǝst boluxti, — dedi.

3 Og han førte mig i Aanden ud i en Ørken; og jeg saa en Kvinde siddende paa et skarlagenfarvet Dyr, som var fuldt af Bespottelsens Navne; det havde syv Hoveder og ti Horn.

Xuning bilǝn u pǝrixtǝ meni Roⱨning ilkidiki ⱨalǝttǝ bir qɵlgǝ elip bardi. U yǝrdǝ yǝttǝ baxliⱪ, on münggüzlük, pütün ǝzayini kupurluⱪ namliri ⱪapliƣan bir toⱪ ⱪizil diwining üstidǝ olturƣan bir ayalni kɵrdüm.

4 Og Kvinden var klædt i Purpur og Skarlagen og straalede af Guld og Ædelstene og Perler; hun havde et Guldbæger i sin Haand, fuldt af Vederstyggeligheder og hendes Utugts Urenheder.

Ayal sɵsün wǝ toⱪ ⱪizil kiyim kiygǝn bolup, altun, ⱪimmǝtlik yaⱪut wǝ mǝrwayitlar bilǝn pǝrdazlanƣanidi. Ⱪolida yirginqlik nomussizliⱪlar wǝ ɵz buzuⱪluⱪining nijasǝtliri bilǝn tolƣan bir altun ⱪǝdǝⱨ bar idi.

5 Og paa hendes Pande var skrevet et Navn, en Hemmelighed: Babylon den store, Moderen til Jordens Skøger og Vederstyggeligheder.

Pexanisigǝ bir sir — «Katta Babil, paⱨixilǝrning wǝ dunyadiki pütkül yirginqlik nomussizliⱪlarning anisi» degǝn nam pütüklük idi.

6 Og jeg saa Kvinden, drukken af de helliges Blod og af Jesu Vidners Blod; og jeg undrede mig i stor Forundring, da jeg saa hende.

Mǝn ayalning muⱪǝddǝs bǝndilǝrning ⱪeni wǝ Əysaƣa guwaⱨliⱪ bǝrgüqilǝrning ⱪeni bilǝn mǝst bolƣanliⱪini kɵrdüm. Uni kɵrüp tolimu tǝǝjjüp ⱪilip intayin ⱨǝyran ⱪaldim.

7 Og Engelen sagde til mig: Hvorfor undrede du dig? Jeg vil sige dig Hemmeligheden med Kvinden og med Dyret, som bærer hende, og som har de syv Hoveder og de ti Horn.

Pǝrixtǝ manga mundaⱪ dedi: — «Nemigǝ ⱨǝyran ⱪalding? Ayalning wǝ uni kɵtürüp turƣan yǝttǝ baxliⱪ, on münggüzlük diwining sirini sanga eytip berǝy.

8 Dyret, som du saa, har været og er ikke, og det skal stige op af Afgrunden og gaa bort til Fortabelse; og de, som bo paa Jorden, skulle undre sig, de, hvis Navne ikke ere skrevne i Livets Bog fra Verdens Grundlæggelse, naar de se, at Dyret var og er ikke og skal komme. (Abyssos g12)

Sǝn kɵrgǝn diwǝ bir zamanlarda bar idi, ⱨazir yoⱪ; uzun ɵtmǝy tegi yoⱪ ⱨangdin qiⱪip, ⱨalakǝtkǝ ⱪarap mangidu. Yǝr yüzidǝ turuwatⱪanlar — dunya apiridǝ bolƣandin buyan isimliri ⱨayatliⱪ dǝptirigǝ pütülmigǝn kixilǝr diwini kɵrüp intayin ⱨǝyran ⱪalidu. Qünki u bir zamanlarda bar idi, ⱨazir yoⱪ, lekin yǝnǝ pǝyda bolidu. (Abyssos g12)

9 Her gælder det den Forstand, som har Visdom. De syv Hoveder ere syv Bjerge, paa hvilke Kvinden sidder,

Mana buni qüxinixkǝ lazim bolƣan ⱨekmǝt: — yǝttǝ bax bolsa u ayal olturƣan yǝttǝ taƣⱪa, xundaⱪla yǝttǝ padixaⱨⱪa wǝkillik ⱪilidu.

10 og de ere syv Konger. De fem ere faldne, den ene er der, den anden er endnu ikke kommen, og naar han kommer, skal han blive en liden Tid.

Bularning bǝxi yiⱪilƣan, birsi bar, yǝnǝ biri tehi kǝlmidi. U kǝlgǝndǝ pǝⱪǝt azla waⱪit turalaydu.

11 Og Dyret, som var og er ikke, er baade selv en ottende og er en af de syv og farer bort til Fortabelse.

Burun bar bolƣan, ǝmdi ⱨazir yoⱪ bolƣan diwining ɵzi sǝkkizinqi padixaⱨdur, xundaⱪla u ⱨǝm yǝttisidin biri bolup ⱨalakǝtkǝ ⱪarap mangidu.

12 Og de ti Horn, som du saa, ere ti Konger, som endnu ikke have faaet Rige, men faa Magt som Konger een Time sammen med Dyret.

Sǝn kɵrgǝn on münggüz on padixaⱨdur. Ularning padixaⱨliⱪliri tehi yoⱪ, ǝmdi ularƣa diwǝ bilǝn billǝ bir saǝtlik padixaⱨliⱪ ⱨoⱪuⱪi berilidu.

13 Disse have eet Sind, og deres Kraft og Magt give de til Dyret.

Bu padixaⱨlar bir oy, bir niyǝttǝ bolup ɵz ⱪudriti wǝ ⱨoⱪuⱪlirini diwigǝ berixidu.

14 Disse skulle føre Krig med Lammet, og Lammet skal sejre over dem — fordi det er Herrers Herre og Kongers Konge — og de, som ere med det, de kaldede og udvalgte og trofaste.

Diwǝ wǝ padixaⱨlar birlixip Ⱪoziƣa ⱪarxi jǝng ⱪilidu. Ⱪoza ularning üstidin ƣalib kelidu, qünki U rǝblǝrning Rǝbbi, padixaⱨlarning Padixaⱨidur. Uning bilǝn birgǝ turƣanlar bolsa qaⱪirilƣan, tallanƣan wǝ Uningƣa sadiⱪ bolƣanlardur».

15 Og han sagde til mig: De Vande, som du saa, der hvor Skøgen sidder, ere Folk og Skarer og Folkeslag og Tungemaal.

Pǝrixtǝ manga yǝnǝ: — Paⱨixǝ ayal üstidǝ olturƣan, sǝn kɵrgǝn sular bolsa millǝtlǝr, ɵzara toplaxⱪan nurƣun kixilǝr, ǝllǝr wǝ ⱨǝr hil tillarda sɵzlixidiƣan kixilǝrdur.

16 Og de ti Horn, som du saa, og Dyret, disse ville hade Skøgen og gøre hende øde og nøgen og æde hendes Kød og opbrænde hende med Ild.

Sǝn kɵrgǝn on münggüz wǝ diwǝ bu paⱨixǝ ayaldin nǝprǝtlinidu, uni talan-taraj ⱪilip yalingaqlap ⱪoyidu, uning gɵxini yǝp, ɵzini otta kɵydüridu.

17 Thi Gud har indgivet dem i deres Hjerte at gøre efter hans Sind og at handle af eet Sind og at give Dyret deres Kongemagt, indtil Guds Ord blive fuldbyrdede.

Qünki Huda Ɵz sɵz-kalamliri ǝmǝlgǝ axⱪuqǝ, axu [on padixaⱨning] kɵngligǝ Ɵz iradisini ijra ⱪilip, bir ⱪararda tohtixip padixaⱨliⱪ ⱨoⱪuⱪini diwigǝ berix niyitini saldi.

18 Og Kvinden, som du saa, er den store Stad, som har Herredømme over Jordens Konger.

Sǝn kɵrgǝn ayal yǝr yüzidiki padixaⱨlar üstidin ⱨɵkümranliⱪ ⱪilidiƣan katta xǝⱨǝrdur, — dedi.