Aabenbaringen 17

1 Og en af de syv Engle, som havde de syv Skaaler, kom og talte med mig og sagde: Kom! jeg vil vise dig Dommen over den store Skøge, som sidder over mange Vande,

Muvasuhwa saba yuomo uvieale nifidhiendulilo akhiencha alikhumbula, “Wienche, neikhuvonesye uvuhieghi uwa ndieghu umbaha uveitama pakyanya pamaghasi aminghi,

2 med hvem Jordens Konger have bolet, og de, som bo paa Jorden, ere blevne drukne af hendes Utugts Vin.

yuywa avavaha avakhuludheva ava khielungha vavombiele ienongwa iencha vuolieghu numwene avaghanchienche nuvughiembie uwavulieghu uwa mwene avietama mukhielungha vaghanchiwe.”

3 Og han førte mig i Aanden ud i en Ørken; og jeg saa en Kvinde siddende paa et skarlagenfarvet Dyr, som var fuldt af Bespottelsens Navne; det havde syv Hoveder og ti Horn.

Unsuhwa akhanola mu Numbula akhanchikhumbekha khuludhasi, pwu niekhambona undhala atamile pakyanya pakhiekhanu eikhiedhuhu unkhulutilila, uviadhieghile amataw agha madhusi. Eikhiekhanu kyale niemientwe saba nie nsugha khienchigho.

4 Og Kvinden var klædt i Purpur og Skarlagen og straalede af Guld og Ædelstene og Perler; hun havde et Guldbæger i sin Haand, fuldt af Vederstyggeligheder og hendes Utugts Urenheder.

Undhala afyaliele iemyendha eigya sambalau nie amawe aghaghalama, nie lulu, mumavokho akholiele ifinu ifyaluovipho ifya vuovivi uwa vuolieghu uwa mwene.

5 Og paa hendes Pande var skrevet et Navn, en Hemmelighed: Babylon den store, Moderen til Jordens Skøger og Vederstyggeligheder.

Pakyeni kya mwene liesiembiwe eilitawa eilya khuvutitu: “BABELI VEI MBAVA, VEINDALA VA VAVALIGHI NIE FINU IFYA KUVIPHIENCHA IFYA KHILUNGA.”

6 Og jeg saa Kvinden, drukken af de helliges Blod og af Jesu Vidners Blod; og jeg undrede mig i stor Forundring, da jeg saa hende.

Pwu niekhavona undhala uoywa aviele aghaliele khuo nkhisa ughwa viedhiekhi vavo vafwiele khuo nonghwa ieya Yesu. Unsiekhie vuniembwene, pwu nieliekhudhegha ukhulutieliela.

7 Og Engelen sagde til mig: Hvorfor undrede du dig? Jeg vil sige dig Hemmeligheden med Kvinden og med Dyret, som bærer hende, og som har de syv Hoveder og de ti Horn.

Hanghe unsuhwa akhata, “Khikhi ekhe wiedhegha? Neikhukhuva viikhulumanya eikyagheghile (eikhie khanu eikyo khielieniemintwe saba nie nsugha khienchiegho).

8 Dyret, som du saa, har været og er ikke, og det skal stige op af Afgrunden og gaa bort til Fortabelse; og de, som bo paa Jorden, skulle undre sig, de, hvis Navne ikke ere skrevne i Livets Bog fra Verdens Grundlæggelse, naar de se, at Dyret var og er ikke og skal komme. (Abyssos g12)

Eikhiekhano eikyukhakhiewene khikhale phuokhiele, khiesiphali apha lieno, hanghe khiesawile ukhutogha ukhuhuoma mundhighuli eilitalieilyusalie siela. Pwu khielutielielagha ukhunangha. Vala avientama pakyanya phakhielungha, vavo amantawa ghaveene saghasimbiwe mukheitabhu eiky wumi ukhuhoma ukhuviekhiewa ulwuoto ulwa khilungha - uyuvidheghagha vuviekhu khievona eikhiekhanu khiekyo phukhiele, ulwakhuva lieno khiesiphali hangha khielephakwincha. (Abyssos g12)

9 Her gælder det den Forstand, som har Visdom. De syv Hoveder ere syv Bjerge, paa hvilke Kvinden sidder,

Ulwielangho uolu lwa luhala nue nukwisaghila. Eimintwe saba fyuo fyamba saba fifwo undhala atamile phakyanya pha fyamba.

10 og de ere syv Konger. De fem ere faldne, den ene er der, den anden er endnu ikke kommen, og naar han kommer, skal han blive en liden Tid.

Eifyo vuva Nkhuludheva saba. Avakhuludheva vahano vaghwiele, yuomo pwale, uyounghe badho; sinchiele anghienche ayietama unsienkhi indhebhe vuvule.

11 Og Dyret, som var og er ikke, er baade selv en ottende og er en af de syv og farer bort til Fortabelse.

Eikhiekhanu khiekyo khiekhale pwukhieli, lieno pwu khisiephali, umwene vienkhuludheva uvane; vieniene navankhuludheva vala saba, hanghe eiluta khuvunanghi.

12 Og de ti Horn, som du saa, ere ti Konger, som endnu ikke have faaet Rige, men faa Magt som Konger een Time sammen med Dyret.

Insuogha khienchigho unchuokhanchiewene vuva nkhuludeva, khienchingho vavo savuophielile uludheva ulwakhuva valuophieliela uvuvaha ndha avankhuludheva khunsiekhi ghuomo pwu phanie nieniekiekhanu.

13 Disse have eet Sind, og deres Kraft og Magt give de til Dyret.

Ava vuvalienienonghwa yiemo, vuo valampha amankha ghavene nuvutwa uwakhiekhanu khiela.

14 Disse skulle føre Krig med Lammet, og Lammet skal sejre over dem — fordi det er Herrers Herre og Kongers Konge — og de, som ere med det, de kaldede og udvalgte og trofaste.

Pwu valalanwa nie lieghoha avene nu khakholo. Ulwakhuva ukhakholo valavantoleva ulwakhuva umwene vie Nkhuludheva va vakhuludheva hanghe Vitwa va vatwa - hanghe khumwene twaielanghiwe, tukhahaliwa, twieviedhiekhi.”

15 Og han sagde til mig: De Vande, som du saa, der hvor Skøgen sidder, ere Folk og Skarer og Folkeslag og Tungemaal.

Unsuhwa akhambula, “Amaghasi ghala ughukhaghawene, pwu akhatamiele ula undhieghu vuo vanu, aviengie, avatenghe nie njovele.

16 Og de ti Horn, som du saa, og Dyret, disse ville hade Skøgen og gøre hende øde og nøgen og æde hendes Kød og opbrænde hende med Ild.

Insuogha nchiela khienchigho ienchukha - nchiwene iekyo kyu khiekhanu viekhukhievie philagha nula undhighu. Pwu viekhumbiekhagha mwene vikhunyalulagha nukhulekha ukhufyala, hanghe pwu viekhunyanya mumwoto.

17 Thi Gud har indgivet dem i deres Hjerte at gøre efter hans Sind og at handle af eet Sind og at give Dyret deres Kongemagt, indtil Guds Ord blive fuldbyrdede.

Ulwakhuva Unghuluve aviekhiele munumbula inchavene ukhuphiemba uvuonoghwe uwa mwene khuo ulwiudhihano ghavene ukhulolela ukhudhugha amamenyu agha Nghuluve upwuakhieva ghievonekhagha.

18 Og Kvinden, som du saa, er den store Stad, som har Herredømme over Jordens Konger.

Undhala uola uvyuokhambwene vuvunchenghe vula uvuvaha uvuloleliwa na avankhuludheva avankhielungha.”