Aabenbaringen 17
1 Og en af de syv Engle, som havde de syv Skaaler, kom og talte med mig og sagde: Kom! jeg vil vise dig Dommen over den store Skøge, som sidder over mange Vande,
Laappun xuu7ata oykkida laappun kiitanchchotappe issoy taakko yidi, “Haaya; daro haathata bolla uttida gita laymatiya maccase bolla yaanaw de7iya pirddaa ta nena bessana.
2 med hvem Jordens Konger have bolet, og de, som bo paa Jorden, ere blevne drukne af hendes Utugts Vin.
Alamiya kawoti iira laymatidosona; alamen de7iya asaykka I laymatetha woyniya uyidi mathottidosona” yaagis.
3 Og han førte mig i Aanden ud i en Ørken; og jeg saa en Kvinde siddende paa et skarlagenfarvet Dyr, som var fuldt af Bespottelsens Navne; det havde syv Hoveder og ti Horn.
He kiitanchchoy tana Geeshsha Ayyaanan bazzo biitta efis. Yan issi maccasiya cashsha sunthay i bolla ubban xaafettidi uttida, zo7o do7aa toggidaaro be7as; he do7aas laappun huu7eynne tammu kacey de7ees.
4 Og Kvinden var klædt i Purpur og Skarlagen og straalede af Guld og Ædelstene og Perler; hun havde et Guldbæger i sin Haand, fuldt af Vederstyggeligheder og hendes Utugts Urenheder.
He maccasiya kaalose ma7onne zo7o ma7o ma77asu; iya worqqan, bonchcho shuchchaninne inqo giya al77o shuchchan alleeqettasu. Iya ba kushen borssiyabaanne laymatetha tunatethan kumida worqqa xuu7a oykkasu.
5 Og paa hendes Pande var skrevet et Navn, en Hemmelighed: Babylon den store, Moderen til Jordens Skøger og Vederstyggeligheder.
I som77on xuura ooso birshshethay de7iya sunthay, “Gita Baabilooney, laymatethasinne sa7an de7iya tunabaa ubbaas aayo” yaagiya xuufey xaafettidi uttis.
6 Og jeg saa Kvinden, drukken af de helliges Blod og af Jesu Vidners Blod; og jeg undrede mig i stor Forundring, da jeg saa hende.
Qassi he maccasiya geeshshata suuthaanne Yesuusas markkattishe hayqqidayssata suuthaa uyada mathottidaaro ta be7ada malaaletas.
7 Og Engelen sagde til mig: Hvorfor undrede du dig? Jeg vil sige dig Hemmeligheden med Kvinden og med Dyret, som bærer hende, og som har de syv Hoveder og de ti Horn.
Kiitanchchoy taakko, “Neeni ays malaalettay? Taani new maccasse xuura odaanne iya tookkida laappun huu7eynne tammu kacey de7iya do7aa xuura odaa odana.
8 Dyret, som du saa, har været og er ikke, og det skal stige op af Afgrunden og gaa bort til Fortabelse; og de, som bo paa Jorden, skulle undre sig, de, hvis Navne ikke ere skrevne i Livets Bog fra Verdens Grundlæggelse, naar de se, at Dyret var og er ikke og skal komme. (Abyssos g12)
Neeni be7ida do7ay koyro de7ees, shin ha77i baawa. He do7ay ciimmo ollaafe keyidi dhayos baana. Sa7ay medhettosappe doomidi, de7o maxaafan entta sunthay xaafettiboonna sa7an de7iya asay do7aa be7idi malaalettana. Hiza, I kase de7ees; ha77i baawa, shin sinthafe yaana. (Abyssos g12)
9 Her gælder det den Forstand, som har Visdom. De syv Hoveder ere syv Bjerge, paa hvilke Kvinden sidder,
“Hayssi cinccatethinne akeeka koyees. Laappun huu7eti maccasiya uttiya laappun dereta; hessati qassi laappun kawota.
10 og de ere syv Konger. De fem ere faldne, den ene er der, den anden er endnu ikke kommen, og naar han kommer, skal han blive en liden Tid.
Enttafe ichchashu kawoti kunddidosona. Issoy ha77i gakkanaw haarees; hankko Kawoy yibeenna. I yidi guutha wode takkanaw bessees.
11 Og Dyret, som var og er ikke, er baade selv en ottende og er en af de syv og farer bort til Fortabelse.
Sinthe de7ida do7ay, ha77i baynnayssi, I ba huu7en hosppuntha do7aa. I laappun do7atappe issuwa; I dhayanaw bees.
12 Og de ti Horn, som du saa, ere ti Konger, som endnu ikke have faaet Rige, men faa Magt som Konger een Time sammen med Dyret.
Neeni be7ida tammu kaceti haaro doomiboonna tammu kawota. Shin entti do7aara issife issi saate kawotidi haaranaw enttaw maati imettana.
13 Disse have eet Sind, og deres Kraft og Magt give de til Dyret.
Entta ubbaas issi qofay de7ees; entti bantta wolqqaanne bantta maataa do7aas immana.
14 Disse skulle føre Krig med Lammet, og Lammet skal sejre over dem — fordi det er Herrers Herre og Kongers Konge — og de, som ere med det, de kaldede og udvalgte og trofaste.
Entti Dorssaara olettana, shin dorssay godata Godaanne kawota Kawo gidiya gisho, I xeegidayssati, dooridayssatinne ammanettidayssati he kawota xoonana” yaagis.
15 Og han sagde til mig: De Vande, som du saa, der hvor Skøgen sidder, ere Folk og Skarer og Folkeslag og Tungemaal.
Kiitanchchoy qassika taakko, “Laymatiyara uttida he neeni be7ida haathati, yarata, kawotethata, zerethatanne dumma dumma doonan odetteyssata.
16 Og de ti Horn, som du saa, og Dyret, disse ville hade Skøgen og gøre hende øde og nøgen og æde hendes Kød og opbrænde hende med Ild.
Qassi neeni be7ida tammu kaceynne do7ay laymatiyaro ixxana. Entti iw de7iya ubbabaa ekkana. Qassi iyo kallo ashshananne I ashuwa midigana; yaatidi entti iyo taman xuuggana.
17 Thi Gud har indgivet dem i deres Hjerte at gøre efter hans Sind og at handle af eet Sind og at give Dyret deres Kongemagt, indtil Guds Ord blive fuldbyrdede.
Hiza, Xoossaa qaalay polettana gakkanaw, entta qofay issino gidana mela entti bantta aysiya wolqqaa do7aas immanaadanne Xoossay qoppidayssa entti oothanaada entta wozanan Xoossay amo wothis.
18 Og Kvinden, som du saa, er den store Stad, som har Herredømme over Jordens Konger.
He neeni be7ida maccasiya sa7a kawota haariya gita katamiw” yaagis.
