Aabenbaringen 17

1 Og en af de syv Engle, som havde de syv Skaaler, kom og talte med mig og sagde: Kom! jeg vil vise dig Dommen over den store Skøge, som sidder over mange Vande,

Kuang sali a nei vantungmi sali sung pan khat hongpai a, hong paupui hi, himun ah hongpai tan; tui tampi tung ah a to a lian pumpi zuak nu thukhenna kong lak tu hi:

2 med hvem Jordens Konger have bolet, og de, som bo paa Jorden, ere blevne drukne af hendes Utugts Vin.

Ama sia leitung kumpi te taw paktat na vawt a, leitungmi theampo zong paktat na sapittui khamsak siat hi, hong ci hi.

3 Og han førte mig i Aanden ud i en Ørken; og jeg saa en Kvinde siddende paa et skarlagenfarvet Dyr, som var fuldt af Bespottelsens Navne; det havde syv Hoveder og ti Horn.

Thaa in duisung ah hong paipui hi: taciang lu sali le ki sawm nei a, Pathian mindaisak na min te taw a kidim, sapi sannum tung ah a to nupi khat ka mu hi.

4 Og Kvinden var klædt i Purpur og Skarlagen og straalede af Guld og Ædelstene og Perler; hun havde et Guldbæger i sin Haand, fuldt af Vederstyggeligheder og hendes Utugts Urenheder.

Taciang nupi nu sia puan sandup le sannum sil a, kham, suang manpha le pale taw kizeam hi, a niin le a lipkhaphuai paktatna taw a dim kham hai toai hi:

5 Og paa hendes Pande var skrevet et Navn, en Hemmelighed: Babylon den store, Moderen til Jordens Skøger og Vederstyggeligheder.

A talki tung ah, thuku, a lian babylon, pumpizuak te i nu le leitung lipkhaphuai te i nu, ci in a min ki at hi.

6 Og jeg saa Kvinden, drukken af de helliges Blod og af Jesu Vidners Blod; og jeg undrede mig i stor Forundring, da jeg saa hende.

Tua nupi nu sia mithiangtho te thisan le Jesus atu in ngalhang a ki that te thisan a kham ka mu ciang in, lamdang ka sa mama hi.

7 Og Engelen sagde til mig: Hvorfor undrede du dig? Jeg vil sige dig Hemmeligheden med Kvinden og med Dyret, som bærer hende, og som har de syv Hoveder og de ti Horn.

Vantungmi in, banghang in lamdangsa ni ziam? Nupi nu i thuku ahizong, lu sali le ki sawm nei a, tua nupi nu a pua nganhing thu kong son tu hi, hong ci hi.

8 Dyret, som du saa, har været og er ikke, og det skal stige op af Afgrunden og gaa bort til Fortabelse; og de, som bo paa Jorden, skulle undre sig, de, hvis Navne ikke ere skrevne i Livets Bog fra Verdens Grundlæggelse, naar de se, at Dyret var og er ikke og skal komme. (Abyssos g12)

Na mu nganhing sia sia, a omsa, tu in a om ngawl; mong nei ngawl dum sung pan hong kato tu a, siatsuana sung ah theng tu hi: taciang leitung bitphua pan kipan nuntakna laibu sung ah min ki at te in a omsa, tu in om ngawl a, a om pheang tu nganhing a mu ciang in lamdangsa mama tu hi. (Abyssos g12)

9 Her gælder det den Forstand, som har Visdom. De syv Hoveder ere syv Bjerge, paa hvilke Kvinden sidder,

Himun ah ciimna a nei peuma in ngaisutna nei hi. Lu sali sia nupi nu to na mual sali te a hihi.

10 og de ere syv Konger. De fem ere faldne, den ene er der, den anden er endnu ikke kommen, og naar han kommer, skal han blive en liden Tid.

Kumpi sali om hi: nga te puk zo a, khat om lai hi, taciang a dang khat sia hongpai ngawl lai hi; hongpai ciang in, tawmvei bek kho tu hi.

11 Og Dyret, som var og er ikke, er baade selv en ottende og er en af de syv og farer bort til Fortabelse.

A omsa hi napi tu laitak a om ngawl nganhing sia a liat na hi a, a sali na zong a hihi, taciang siatsuana hong theng tu hi.

12 Og de ti Horn, som du saa, ere ti Konger, som endnu ikke have faaet Rige, men faa Magt som Konger een Time sammen med Dyret.

Kii sawm na mu te sia kumpingam a nga ngawl lai kumpi te a hihi; ahihang sapi taw kumpi te bang in nai khat sung vangletna nga khawm tu uh hi.

13 Disse have eet Sind, og deres Kraft og Magt give de til Dyret.

Amate theampo lungkim in, vangletna le thuneina sia sapi tung ah pia tu uh hi.

14 Disse skulle føre Krig med Lammet, og Lammet skal sejre over dem — fordi det er Herrers Herre og Kongers Konge — og de, som ere med det, de kaldede og udvalgte og trofaste.

Hi te in Tuuno sia do tu uh a, Tuuno in amate zo tu hi; banghangziam cile Tuuno sia to theampo te i To, le kumpi theampo te i Kumpi a hihi: taciang Ama taw a om te sia a sap te, a teal te le a thuman te a hihi.

15 Og han sagde til mig: De Vande, som du saa, der hvor Skøgen sidder, ere Folk og Skarer og Folkeslag og Tungemaal.

Taciang ama in, na mu pumpizuak nu i tona mun tui tampi sia, mi tampi te, mihonpi te, minam tampi te le kam nam tatuam te a hihi.

16 Og de ti Horn, som du saa, og Dyret, disse ville hade Skøgen og gøre hende øde og nøgen og æde hendes Kød og opbrænde hende med Ild.

Taciang sapi tung ah na mu kii sawm te in pumpizuak nu sia, ensan in ama bek ngeam tu uh hi, taciang a pumnguak in koi tu uh a, a sa zong ne in mei taw hal tu uh hi.

17 Thi Gud har indgivet dem i deres Hjerte at gøre efter hans Sind og at handle af eet Sind og at give Dyret deres Kongemagt, indtil Guds Ord blive fuldbyrdede.

Banghangziam cile amate in Pathian deina seam tu ahizong, Pathian thu bang in a tangtun dong lungkim in, amate kumpingam te sia sapi tung ah pia tu ahizong, Pathian in amate i thinsung ah ngaisutna pia tu hi.

18 Og Kvinden, som du saa, er den store Stad, som har Herredømme over Jordens Konger.

Na mu nupi nu sia leitung kumpi te a uk khuapi a hihi, hong ci hi.