< Aabenbaringen 16 >
1 Og jeg hørte en høj Røst fra Templet sige til de syv Engle: Gaar hen og udgyder Guds Harmes syv Skaaler over Jorden!
Acunüng Temple k’um üngka kthai naw khankhawngsä he khyüha veia angsang yea, “Cit u lü Pamhnama mlungsonak kbe he cen khawmdeka khana huk ua,” ti se ka ngjak.
2 Og den første gik hen og udgød sin Skaal over Jorden, og der kom slemme og onde Bylder paa de Mennesker, som havde Dyrets Mærke, og dem, som tilbade dets Billede.
Acunüng khankhawngsä akcük säih naw cit lü a kbe khawmdek khana a huk. Acunüng Sakyung msingnak taki he la a juktuh sawkkhahki he khana ngthet mnehkse awm lawki.
3 Og den anden Engel udgød sin Skaal i Havet, og det blev til Blod som af en død, og hver levende Sjæl i Havet døde.
Acunüng khankhawngsä anghngihnak naw a kbe mliktuia khana a huk. Khyang kthia thisena mäiha ngläng lawki. Acunüng tui üng awmkia xüngksei naküt thi bäiki he.
4 Og den tredje Engel udgød sin Skaal i Floderne og Vandkilderne, og de bleve til Blod.
Acunüng khankhawngsä akthumnak naw a kbe cun mliktui he la tuihna he üng huk se thisena ngläng lawki.
5 Og jeg hørte Vandenes Engel sige: Retfærdig er du, som er, og som var, du hellige, fordi du har fældet denne Dom;
Acunüng tui ukia khankhawngsä naw, “Na ngthumkhya ngtäi ve, Ngcimcaih veki. Nang cun ve khawi lü atuh pi na awmkia na kyaki.
6 thi de have udøst helliges og Profeters Blod, og du har givet dem Blod at drikke; de ere det værd.
Amimi naw Pamhnama khyang he la sahma hea thisen msawi u se, nang naw ami awk vaia thisen na jah peki. Ami yah vai nglawi kung yahki he ni,” a ti ka ngjak.
7 Og jeg hørte Alteret sige: Ja, Herre, Gud, du almægtige! sande og retfærdige ere dine Domme.
Acunüng kphyawnkunga, “Akhlüngtai säih Bawipa Pamhnam, na ngthumkhyanake cun ngsungpyun lü ngsing ve,” tia kthai ka ngjak.
8 Og den fjerde Engel udgød sin Skaal over Solen; og det blev givet den at brænde Menneskene med Ild.
Acunüng khankhawngsä akphyünak naw a kbe khawnghngi üng huk se, khawnghngi naw khyang he aktäa a hlawknak am jah ui khaia khyaihbahnak ami pet.
9 Og Menneskene brændtes i stor Hede og bespottede Guds Navn, som har Magt over disse Plager; og de omvendte sig ikke til at give ham Ære.
Aktäa a hlawknak naw khyang he jah ui se acuna khuikhanaka khana ana takia Pamhnama ngming yünceki he. Acunsepi Pamhnama hlüngtainak mküimto khaia ami katnak üngka naw am ngjut be u.
10 Og den femte Engel udgød sin Skaal over Dyrets Trone; og dets Rige blev formørket, og de tyggede deres Tunger af Pine.
Acunüng khankhawngsä amhmanak naw a kbe Sakyunga bawingawhnak üng huk se, sakyunga khaw avan nghmüp lawki. Acunüng aktäa jah hui se, ami mnicui hamcepki he.
11 Og de bespottede Himmelens Gud for deres Piner og for deres Bylder; og de omvendte sig ikke fra deres Gerninger.
Ami natnak la ami mnehksea phäha khan Pamhnam yünceki he. Acunsepi am dawki ami bilawhnak he am jah nghlat ta u.
12 Og den sjette Engel udgød sin Skaal over den store Flod Eufrat; og dens Vand borttørredes, for at Vejen kunde beredes for Kongerne fra Solens Opgang.
Acunüng khankhawngsä akhyuknak naw a kbe Epharetis Mliktui kdäm üng huk se, nghngi law lam üngka naw lawki sangpuxang hea lam vai mliktui käiei lawki.
13 Og jeg saa, at der af Dragens Mund og af Dyrets Mund og af den falske Profets Mund udgik tre urene Aander, som lignede Padder.
Acunüng k’ua mäih lawki am ngcimkia ngmüimkhya kthum ka hmuh. Acun he cun mnakaa mka, Sakyunga mka la am sahma kcanga mka üngka naw lut lawki he.
14 Thi de ere Dæmoners Aander, som gøre Tegn; og de gaa ud til hele Jorderiges Konger for at samle dem til Krigen paa Guds, den almægtiges, store Dag.
Acun he cun müncankse pawh khawiki khawyai hea ngmüimkhya kyaki he. Acuna ngmüimkhya kthum he cun khawmdek khana awmki sangpuxang hea veia cit u lü ahmäi Khyaihbahkia Pamhnama Khawmhmüp nu üng ngtu khai hea ngcunki he.
15 — Se, jeg kommer som en Tyv. Salig er den, som vaager og bevarer sine Klæder, saa han ikke skal gaa nøgen, og man skal se hans Skam. —
(“Ngai u m'yuk’eia kba ka law khai! Ana ngtün lü suisak suisaki ta jekyai ve; akpuma am citcawn hü lü khyanga ksunga a hmai am se khai.”)
16 Og de samlede dem til det Sted, som kaldes paa Hebraisk Harmagedon.
Acunüng Hebru ngthu am Armakedon ngmingnaki hmüna ngmüimkhya he naw sangpuxang he ami jah ngcun lawpüi.
17 Og den syvende Engel udgød sin Skaal i Luften; og fra Templet, fra Tronen udgik der en høj Røst, som sagde: Det er sket.
Acunüng khankhawngsä akhyühnak naw kbe khawkhi üng huk se Temple na k’um Bawingawhnak üngka naw, “Ngpängki,” tia kthai angsanga ngthang lawki.
18 Og der kom Lyn og Røster og Tordener; og der blev et stort Jordskælv, hvis Mage ikke har været, siden der blev Mennesker til paa Jorden, et saadant Jordskælv, saa stort.
Acunüng khawmlaih law lü, kthai ng’yüng law lü, khaw nghmüm law lü, kyühksekia mkhyü ngsün lawki. Nghngicim khawmdeka khana a awm üng tün lü acuna mäih sena kyüh phyakia mkhyüa ngsünak am awm khawi.
19 Og den store Stad blev til tre Dele, og Folkeslagenes Stæder faldt; og Gud kom det store Babylon i Hu for at give det Bægeret med sin Vredes Harmes Vin.
Acunüng mlüh ngbaünu cun hmün kthuma ngtai law se, pe naküta mlüh he cun pyeki he. Pamhnam naw Babalung mlüh ngbaünu cun süm lü a mlungsonaka capyittui kbe a awk sak.
20 Og hver Ø flyede, og Bjerge bleve ikke fundne.
Khawkawng naküt khyük bäiki he; khawmcung he pi dikam lawki he.
21 Og en stærk Hagel, centnertung, faldt ned fra Himmelen paa Menneskene; og Menneskene bespottede Gud for Hagelens Plage, thi dens Plage var meget stor.
Yenlungnu angbaü kcang he pawng phya mat cia yühkie cun khan üngka naw nghngicim khyang hea khana kya lawki he. Acunüng yenlung naw a jah mkhuimkhaa phäha Pamhnam aktäa yünceki he. Acuna khuikhanak cun aktäa kyühkse leng lengki.