Aabenbaringen 14
1 Og jeg saa, og se, Lammet stod paa Zions Bjerg, og med det hundrede og fire og fyrretyve Tusinde, som havde dets Navn og dets Faders Navn skrevet paa deres Pander.
Andin mǝn kɵrdümki, mana, Ⱪoza Zion teƣi üstidǝ turatti. Uning yenida pexanisigǝ Ɵz nami wǝ Atisining nami yezilƣan bir yüz ⱪiriⱪ tɵt ming kixi bar idi.
2 Og jeg hørte en Lyd fra Himmelen som en Lyd af mange Vande og som en. Lyd af stærk Torden, og den Lyd, jeg hørte, var som af Harpespillere, der spillede paa deres Harper.
Asmandin huddi [xarⱪirap eⱪiwatⱪan] nurƣun sularning awazidǝk wǝ ⱪattiⱪ güldürmamining awazidǝk bir awazni anglidim. Mǝn angliƣan awaz yǝnǝ qiltarqilar qiltarlarni qalƣan awazƣa ohxaytti;
3 Og de sang en ny Sang for Tronen og for de fire levende Væsener og de Ældste; og ingen kunde lære den Sang, uden de hundrede og fire og fyrretyve Tusinde, som ere løskøbte fra Jorden.
ⱨeliⱪi kixilǝr tǝhtning, tɵt ⱨayat mǝhluⱪning wǝ aⱪsaⱪallarning aldida yengi bir küyni eytixti. Bu küyni [gunaⱨlirining] bǝdili tɵlinip bu dunyadin azad ⱪilinƣan kixilǝrdin bir yüz ⱪiriⱪ tɵt mingdin baxⱪa ⱨeqkim ɵginǝlmǝytti.
4 Dette er dem, som ikke have besmittet sig med Kvinder, thi de ere jomfruelige; dette er dem, som følge Lammet, hvor det gaar. Disse ere løskøbte fra Menneskene, en Førstegrøde for Gud og Lammet,
Ular ayallar tǝripidin gunaⱨta bulƣanmiƣan, qünki ular pak adǝmlǝrdur. Ⱪoza nǝgǝ barsa, ularmu Uningƣa ǝgixip xu yǝrgǝ baridu. Ular bǝdǝl bilǝn insanlar arisidin Hudaƣa wǝ Ⱪoziƣa ⱨosulning tunji mewisidǝk bolux üqün setiwelinƣan.
5 og i deres Mund er der ikke fundet Løgn; thi de ere ulastelige.
Ular ǝyibsiz bolup, aƣzidin ⱨeq yalƣan sɵz qiⱪmaydu.
6 Og jeg saa en anden Engel flyve midt oppe under Himmelen, som havde et evigt Evangelium, at forkynde for dem, der bo paa Jorden, og for alle Folkeslag og Stammer og Tungemaal og Folk, (aiōnios g166)
Andin mǝn asmanning otturisida uqup yürgǝn baxⱪa bir pǝrixtini kɵrdüm. Uningƣa yǝr yüzidǝ turuwatⱪanlarƣa, yǝni ⱨǝrbir ǝl, ⱪǝbilǝ, ⱨǝr hil tilda sɵzlixidiƣanlar, ⱨǝr millǝtlǝrgǝ elip yǝtküzüxi üqün mǝnggülük hux hǝwǝr tapxuruldi. (aiōnios g166)
7 og han sagde med høj Røst: Frygter Gud og giver ham Ære, thi hans Doms Time er kommen, og tilbeder ham, som har gjort Himmelen og Jorden og Havet og Vandenes Kilder.
U yuⱪiri awaz bilǝn: — Hudadin ⱪorⱪunglar, Uni uluƣlanglar! Qünki Uning sot ⱪilix saiti yetip kǝldi; asmanni, zeminni, dengizni wǝ su bulaⱪlirini Yaratⱪuqiƣa sǝjdǝ ⱪilinglar! — dǝytti.
8 Og endnu en anden Engel fulgte, som sagde: Falden, falden er Babylon, den store, som har givet alle Folkeslagene at drikke af sin Utugts Harmes Vin.
Uning kǝynidin ikkinqi pǝrixtǝ kelip mundaⱪ dedi: «Ƣulidi! Katta xǝⱨǝr Babil ƣulidi, u ɵz zina-buzuⱪluⱪining sǝwdaliⱪ xarabini pütkül ǝllǝrgǝ iqküzgǝn».
9 Og en tredje Engel fulgte dem og sagde med høj Røst: Dersom nogen tilbeder Dyret og dets Billede og tager Mærke paa sin Pande eller paa sin Haand,
Aldinⱪi ikki pǝrixtining kǝynidin yǝnǝ bir pǝrixtǝ, yǝni üqinqi pǝrixtǝ yuⱪiri awaz bilǝn mundaⱪ dedi: — «Kimdikim diwigǝ wǝ uning but-ⱨǝykiligǝ qoⱪunsa, uning tamƣisini pexanisigǝ yaki ⱪoliƣa ⱪobul ⱪilsa,
10 saa skal han drikke af Guds Harmes Vin, som er iskænket ublandet i hans Vredes Bæger; og han skal pines med Ild og Svovl for de hellige Engles og for Lammets Aasyn.
Hudaning ⱪǝⱨrining ǝbjǝx ⱪilinmiƣan sap xarabini Uning ƣǝzipi bilǝn tolƣan ⱪǝdǝⱨtǝ iqidu. U muⱪǝddǝs pǝrixtilǝrning wǝ Ⱪozining aldida ot wǝ günggürttǝ ⱪiynilidu.
11 Og deres Pines Røg opstiger i Evighedernes Evigheder; og de have ikke Hvile. Dag og Nat, de, som tilbede Dyret og dets Billede, og enhver, som tager dets Navns Mærke. (aiōn g165)
Ularning ⱪiynilixliridin qiⱪⱪan is-tütǝklǝr ǝbǝdil’ǝbǝd purⱪirap turidu; diwigǝ wǝ uning but-ⱨǝykiligǝ qoⱪunƣanlar yaki uning namining tamƣisini ⱪobul ⱪilƣanlarƣa keqǝ-kündüz aramliⱪ bolmaydu». (aiōn g165)
12 Her gælder det de helliges Udholdenhed, de, som bevare Guds Bud og Troen paa Jesus.
Muⱪǝddǝs bǝndilirining sǝwri-taⱪiti wǝ etiⱪadi mana xu ixlarda mǝlum bolidu.
13 Og jeg hørte en Røst fra Himmelen, som sagde: Skriv: Salige ere de døde, som dø i Herren herefter. Ja, siger Aanden, de skulle hvile fra deres Møje, thi deres Gerninger følge med dem.
Mǝn yǝnǝ asmanda mundaⱪ bir awazni anglidim: — «Bu sɵzni yaz: «Buningdin keyin Rǝbdǝ wapat bolup ɵlgǝnlǝr bǝhtliktur! — Durus, dǝydu Roⱨ, — ular ⱨazir ɵz ixliridin tohtap aram alalaydu. Qünki ⱪilƣan ǝmǝlliri ularƣa ǝgixip kelidu»».
14 Og jeg saa, og se en hvid Sky, og paa Skyen sad der en lig en Menneskesøn med en Guldkrone paa sit Hoved og en skarp Segl i sin Haand.
Mǝn kɵrdümki, mana bir parqǝ aⱪ bulut, bulutning üstidǝ bexiƣa altun taj kiygǝn, ⱪolida ɵtkür bir orƣaⱪ tutⱪan Insan’oƣliƣa ohxaydiƣan birsi olturatti.
15 Og en anden Engel gik ud fra Templet og raabte med høj Røst til ham, som sad paa Skyen: Udsend din Segl og høst; thi Timen til at høste er kommen, fordi Jordens Høst er moden.
Ibadǝthanidin baxⱪa bir pǝrixtǝ qiⱪip, bulutning üstidǝ Olturƣuqiƣa yuⱪiri awaz bilǝn: — Orƣiⱪingni sal wǝ oruxⱪa baxla! Qünki orma waⱪti kǝldi, yǝr yüzidiki ziraǝtlǝr pixip yetildi, dedi.
16 Og han, som sad paa Skyen, lod sin Segl gaa over Jorden, og Jorden blev høstet.
Bulut üstidǝ Olturƣuqi orƣiⱪini yǝr yüzigǝ saldi wǝ yǝr yüzidiki ziraǝtlǝr oruldi.
17 Og en anden Engel gik ud fra Templet i Himmelen; ogsaa han havde en skarp Segl.
Ərxtǝ bolƣan ibadǝthanidin yǝnǝ bir pǝrixtǝ qiⱪti. Uningmu ɵtkür bir orƣiⱪi bar idi.
18 Og fra Alteret gik en anden Engel ud, som havde Magt over Ilden; og han raabte med høj Røst til den, som havde den skarpe Segl, og sagde: Udsend din skarpe Segl og afskær Druerne af Jordens Vintræ; thi dets Druer ere modne.
Arⱪidinla, otni baxⱪuridiƣan yǝnǝ bir pǝrixtǝ ⱪurbangaⱨdin qiⱪip, ɵtkür orƣaⱪ tutⱪan pǝrixtigǝ yuⱪiri awaz bilǝn: — Ɵtkür orƣiⱪingni selip, yǝr yüzidiki üzüm telining sapaⱪlirini yiƣiwal, qünki üzümliri pixip yetildi, — dedi.
19 Og Engelen lod sin Segl gaa hen over Jorden og afskar Frugten paa Jordens Vintræ og kastede den i Guds Harmes store Persekar.
Buning bilǝn pǝrixtǝ orƣiⱪini yǝr yüzigǝ saldi wǝ yǝrdiki üzüm telining mewilirini yiƣip, Hudaning ⱪǝⱨrining qong xarab kɵlqikigǝ taxlidi.
20 Og Persekarret blev traadt uden for Staden, og der kom Blod ud af Persekarret op til Hestenes Bidsler, saa langt som eet Tusinde og seks Hundrede Stadier.
Xǝⱨǝrning sirtidiki xarab kɵlqikidiki üzümlǝr dǝssilip, xǝrbǝtliri ⱪan bolup, atning tizginigǝ qiⱪidiƣan egizliktǝ üq yüz qaⱪirim yiraⱪliⱪⱪa aⱪti.
