Aabenbaringen 14

1 Og jeg saa, og se, Lammet stod paa Zions Bjerg, og med det hundrede og fire og fyrretyve Tusinde, som havde dets Navn og dets Faders Navn skrevet paa deres Pander.

Basa de, au botiꞌ mata ngga, aiboiꞌ ma, au ita Lombo Anaꞌ naa nambari sia lete anaꞌ sa ata, naran lete Sion. Ana nambariiꞌ naꞌabꞌue no atahori rifon natun esa haa nulu haa. Sia basa se ree nara, nenesuraꞌ Lombo Anaꞌ a no Aman nara nara.

2 Og jeg hørte en Lyd fra Himmelen som en Lyd af mange Vande og som en. Lyd af stærk Torden, og den Lyd, jeg hørte, var som af Harpespillere, der spillede paa deres Harper.

Boe ma au rena haraꞌ sa mia lalai. Liin, monaeꞌ onaꞌ ree monaeꞌ ra poꞌa ma nakandendesi onaꞌ ndelas. Te haraꞌ naa meulaun, onaꞌ atahori hetar raꞌamiminaꞌ sasandu.

3 Og de sang en ny Sang for Tronen og for de fire levende Væsener og de Ældste; og ingen kunde lære den Sang, uden de hundrede og fire og fyrretyve Tusinde, som ere løskøbte fra Jorden.

Boe ma au ita atahori rifon natun esa haa nulu haa naa ra rambariiꞌ mbali Lamatualain, no banda haa manaseliꞌ rereoꞌ Lamatualain kadera parendan, no malangga karua nulu haaꞌ ra. Atahori naa ra sodꞌa sosodꞌat feuꞌ sa. Akaꞌ mesaꞌ se rahine sosodꞌat naa, atahori feaꞌ ra hokoꞌ. Sira malole ro Lamatualain ena, huu Lamatuaꞌ soi-tefa se nendiꞌ Anan raan.

4 Dette er dem, som ikke have besmittet sig med Kvinder, thi de ere jomfruelige; dette er dem, som følge Lammet, hvor det gaar. Disse ere løskøbte fra Menneskene, en Førstegrøde for Gud og Lammet,

Masodꞌa nara meumareꞌ, onaꞌ monetenaꞌ nda feꞌe naꞌaminaꞌ nita no inaꞌ sa. Ara tungga Lombo Anaꞌ naa sudꞌiꞌ a bee reu, huu Lamatualain soi-tefa nala see nendiꞌ anan raan, fo ara dadꞌi Eni ena nara. Huu naa, ara onaꞌ mbule-uluꞌ fo atahori rendi mia osi fee neu Lamatualain no Lombo Anaꞌ a.

5 og i deres Mund er der ikke fundet Løgn; thi de ere ulastelige.

Ara o nda pepeko-lelekoꞌ ralaꞌ sa, huu rala nara meuꞌ.

6 Og jeg saa en anden Engel flyve midt oppe under Himmelen, som havde et evigt Evangelium, at forkynde for dem, der bo paa Jorden, og for alle Folkeslag og Stammer og Tungemaal og Folk, (aiōnios g166)

Basa ma au ita Lamatualain aten esa fai mia sorga. Ana natambele narun seli sia lalai, fo olaꞌ Lamatualain Hara-lii Malolen mana nda namaetuꞌ sa. Ana natambele rereoꞌ nafadꞌe basa atahori sia raefafoꞌ, mia basa leo, dedꞌeat ma nusaꞌ ra. (aiōnios g166)

7 og han sagde med høj Røst: Frygter Gud og giver ham Ære, thi hans Doms Time er kommen, og tilbeder ham, som har gjort Himmelen og Jorden og Havet og Vandenes Kilder.

Ana nameli nahereꞌ nae, “Hei musi fee hadat neu Lamatualain! Hei musi soꞌu minanaru Nara manaselin! Huu fain losa ena, fo Lamatualain paresaꞌ basa atahori ra tatao nara. Koa-kio E! Soꞌu minaru Naran! Huu Ana mana tao raefafoꞌ no lalai. Ma Ana mana parenda de tasiꞌ no oe mataꞌ ra dadꞌi.”

8 Og endnu en anden Engel fulgte, som sagde: Falden, falden er Babylon, den store, som har givet alle Folkeslagene at drikke af sin Utugts Harmes Vin.

Olaꞌ basa taꞌo naa, ma au ita ate sa mia sorga, mana nema tungga e. Ana nafadꞌe oi, “Nambalutu ena! Nambalutu ena! Kota Babel manaseliꞌ a, nambalutu ena! Kota deꞌulakaꞌ naa, ndefaꞌ losa rae a ena. Lele uluꞌ a kota naa, onaꞌ ina dalaꞌ, mana soa naꞌasusuuꞌ atahori mia basa nusaꞌ sia raefafoꞌ rinu mafu ma tungga eni hohonggen. Te ia naa kota naa medꞌa Lamatualain nasan ena!”

9 Og en tredje Engel fulgte dem og sagde med høj Røst: Dersom nogen tilbeder Dyret og dets Billede og tager Mærke paa sin Pande eller paa sin Haand,

Basa ma, au o ita ate esa fai mia sorga, mana nema tungga ate nomer karuan. Ana nameli nahereꞌ oi, “Besa-bꞌesa, o! Basa atahori mana songgo bꞌanda deꞌulakaꞌ naa no paton na, do simbo dedꞌedꞌeꞌ naa sia ree nara, do lima nara, dei fo ara o ramedꞌa Lamatualain nasan boe!

10 saa skal han drikke af Guds Harmes Vin, som er iskænket ublandet i hans Vredes Bæger; og han skal pines med Ild og Svovl for de hellige Engles og for Lammets Aasyn.

Dei fo Lamatualain mbori nasan neu se, onaꞌ Ana fee se rinu anggor oe langgaꞌ manameruꞌ. Dei fo Ana mbia hendi se risiꞌ ai baleran mana mbila rorooꞌ nda manabasaꞌ a sa. Ate nara mia sorga ra, ro Lombo Anaꞌ o rita dalaꞌ naa boe.

11 Og deres Pines Røg opstiger i Evighedernes Evigheder; og de have ikke Hvile. Dag og Nat, de, som tilbede Dyret og dets Billede, og enhver, som tager dets Navns Mærke. (aiōn g165)

Eꞌekun, basa atahori mana songgo banda no paton na, ma simbo dedꞌedꞌen, dei fo ara hambu doidꞌosoꞌ taꞌo naa nda mana basaꞌ sa. Masuꞌ mia sira mamana doidꞌoson namasu dea nema hatuꞌ-rerelon nda naloeꞌ sa. (aiōn g165)

12 Her gælder det de helliges Udholdenhed, de, som bevare Guds Bud og Troen paa Jesus.

Dadꞌi basa naa ra masud na oi, Lamatualain atahori nara musi rena malolole parendan, ramahere rakandoo neu Yesus, ma afiꞌ raꞌadedꞌeaꞌ. Basa ma au rena haraꞌ sa mia lalai nafadꞌe au nae, “Yohanis! Musi suraꞌ taꞌo ia: ia naa, mete ma atahori ramahere neu Lamatuaꞌ Yesus losa ara mate, na, ara onton seli.” Basa ma Lamatualain Dula-dale Meumaren nataa oi, “Tebꞌe! Dei fo ara onton tebꞌe! Huu ara doidꞌoso mia raefafoꞌ ena, te raꞌatataaꞌ tungga rakandoo Lamatualain. De dei fo Ana bala-bꞌae bebengge nara, ma nda rasodꞌa doidꞌoso sia sorga sa.”

13 Og jeg hørte en Røst fra Himmelen, som sagde: Skriv: Salige ere de døde, som dø i Herren herefter. Ja, siger Aanden, de skulle hvile fra deres Møje, thi deres Gerninger følge med dem.

14 Og jeg saa, og se en hvid Sky, og paa Skyen sad der en lig en Menneskesøn med en Guldkrone paa sit Hoved og en skarp Segl i sin Haand.

Basa ma, au botiꞌ mata ngga. Aiboiꞌ ma, ita lelee muti marondaꞌ sa no atahori sa endoꞌ sia leleeꞌ naa ata. Atahori naa, onaꞌ Atahori Matetuꞌ. Ana pake solo nesenggit mia lilo, ma toꞌu dombe sabꞌit tandeꞌ sa.

15 Og en anden Engel gik ud fra Templet og raabte med høj Røst til ham, som sad paa Skyen: Udsend din Segl og høst; thi Timen til at høste er kommen, fordi Jordens Høst er moden.

Basa de, au ita ate feaꞌ esa fai mia sorga, dea nema mia Lamatualain Ume Hule-oꞌen. Ana randu nahereꞌ mbali atahori sia leleꞌ a oi, “Pake dombe sabit a fo etu-oru leo! Te fai etu-oru raefafoꞌ buna-bꞌoa nara, losa ena.”

16 Og han, som sad paa Skyen, lod sin Segl gaa over Jorden, og Jorden blev høstet.

Boe ma Atahori mana endoꞌ sia leleeꞌ a, lombe dombe sabꞌit na, de etu-oru, nadꞌuru raefafoꞌ buna-bꞌoa nara.

17 Og en anden Engel gik ud fra Templet i Himmelen; ogsaa han havde en skarp Segl.

Boe ma ate esa fai dea nema mia Ume Hule-oꞌe sia sorga. Ana o toꞌu dombe sabꞌit tandeꞌ sa, fo nae etu boaꞌ.

18 Og fra Alteret gik en anden Engel ud, som havde Magt over Ilden; og han raabte med høj Røst til den, som havde den skarpe Segl, og sagde: Udsend din skarpe Segl og afskær Druerne af Jordens Vintræ; thi dets Druer ere modne.

Basa de ate esa fai dea nema mia mamana lalangge hau maꞌameniꞌ raan sia Ume Hule-oꞌe sia sorga. Ate ia ue tataon, naeni nanea ai sia mamana lalangge hau maꞌameniꞌ a raan. Ana nameli mbali ate mana toꞌu dombe sabꞌit a nae, “Pake dombe ma fo muu etu boaꞌ sia raefafoꞌ leo! Huu hau anggor boa sia naa akaꞌ latuꞌ ra ena.”

19 Og Engelen lod sin Segl gaa hen over Jorden og afskar Frugten paa Jordens Vintræ og kastede den i Guds Harmes store Persekar.

Boe ma, ate a lombe dombe sabꞌit na raefafoꞌ nema, de seru nala anggor ngingginuꞌ nara. De ana mboꞌa anggor boaꞌ naa ra risiꞌ bak eꞌeeꞌ rala neu. De ara heheta se rae haꞌi oen. Heheta anggor boaꞌ sia bak eꞌeeꞌ a, naeni Lamatualain nasaborin.

20 Og Persekarret blev traadt uden for Staden, og der kom Blod ud af Persekarret op til Hestenes Bidsler, saa langt som eet Tusinde og seks Hundrede Stadier.

Bak eꞌeeꞌ naa sia kota deaꞌ. Lele ara heheta anggor boaꞌ naa ra, ma raaꞌ nandali naen seli. Raaꞌ nandali onaꞌ loe sa, nanarun kilo natun telu, ma roroman meter esa seseriꞌ.