Aabenbaringen 14

1 Og jeg saa, og se, Lammet stod paa Zions Bjerg, og med det hundrede og fire og fyrretyve Tusinde, som havde dets Navn og dets Faders Navn skrevet paa deres Pander.

Adudagi eina yengbada Zion chingda Yaomacha adu leppa eina ure; amasung mahakka loinanana mahakki ming amadi Mapagi ming maraibakta i-ba mi lakh amaga lising niphumari leirammi.

2 Og jeg hørte en Lyd fra Himmelen som en Lyd af mange Vande og som en. Lyd af stærk Torden, og den Lyd, jeg hørte, var som af Harpespillere, der spillede paa deres Harper.

Aduga kanna chenthariba isinggi iraokhol amadi nong khakpagi ahouba makhol manba khonjel ama eina swargadagi tare. Eina tariba makhol adu bina khongbasingna makhoigi bina khongbagi makhol mallammi.

3 Og de sang en ny Sang for Tronen og for de fire levende Væsener og de Ældste; og ingen kunde lære den Sang, uden de hundrede og fire og fyrretyve Tusinde, som ere løskøbte fra Jorden.

Phambal adugi mangda amadi thawaipanba mari amasung ahal lamansing adugi mangda makhoina anouba isei ama saklammi. Isei adu malemdagi handokpikhraba makhoi 1,44000 khak nattana kana amatana tamba ngamde.

4 Dette er dem, som ikke have besmittet sig med Kvinder, thi de ere jomfruelige; dette er dem, som følge Lammet, hvor det gaar. Disse ere løskøbte fra Menneskene, en Førstegrøde for Gud og Lammet,

Makhoising adu nupida masa mangthokchadriba nupasingni, maramdi makhoina masamakpu sengna thamjarammi. Makhoina Yaomacha aduna chatpa mapham khudingda tung injei. Makhoibu mioibasinggi maraktagi handokpire amasung Tengban Mapu amadi Yaomacha adugi maphamda ahanba mahei oina katchare.

5 og i deres Mund er der ikke fundet Løgn; thi de ere ulastelige.

Makhoigi machindagi minamba amata taba phangde; makhoidi amakpa leitabasingni.

6 Og jeg saa en anden Engel flyve midt oppe under Himmelen, som havde et evigt Evangelium, at forkynde for dem, der bo paa Jorden, og for alle Folkeslag og Stammer og Tungemaal og Folk, (aiōnios g166)

Adudagi eina malemda leiriba misingda, mi kanglup khuding, salai khuding, lol khuding amadi phurup khudingda laothoknaba aphaba paogi lomnaidaba paojelga loinana awangba atiyada pairiba atoppa swargadut ama eina ure. (aiōnios g166)

7 og han sagde med høj Røst: Frygter Gud og giver ham Ære, thi hans Doms Time er kommen, og tilbeder ham, som har gjort Himmelen og Jorden og Havet og Vandenes Kilder.

Mahakna awangba khonjelda hairak-i, “Tengban Mapubu kiyu amasung Ibungoda matik mangal piyu, maramdi mahakki wayenbagi pungpham adu lakle. Swarga, malem, samudra amadi ising iphutpu sembiriba Ibungo mahakpu khurumjou.”

8 Og endnu en anden Engel fulgte, som sagde: Falden, falden er Babylon, den store, som har givet alle Folkeslagene at drikke af sin Utugts Harmes Vin.

Ahanba adugi matung illakliba anisuba swargadut amana hairak-i, “Mahak ture! Achouba Babylon adu ture! Mahakna mi pumnamakpu mahakki yu haibadi mahakki nupa nupi lannabagi mayai karaba yu adu pithaklammi!”

9 Og en tredje Engel fulgte dem og sagde med høj Røst: Dersom nogen tilbeder Dyret og dets Billede og tager Mærke paa sin Pande eller paa sin Haand,

Aduga ahumsuba swargadut amana ahanbagi ani adubu tung induna awangba khonjelda hairak-i, “Kanagumbana sa adubu amasung magi murti adubu khurumlaba, aduga makhoigi maraibakta nattraga makhutta madugi khudam phanglabadi,

10 saa skal han drikke af Guds Harmes Vin, som er iskænket ublandet i hans Vredes Bæger; og han skal pines med Ild og Svovl for de hellige Engles og for Lammets Aasyn.

makhoinasu, Tengban Mapugi asaobagi yu haibadi mahakki mei houna saobagi tenggotta mapungphaba panggalga loinana heijinkhraba yu adu thakkani! Makhoina asengba swargadutsing amadi Yaomacha adugi mangda achakpa kantrukna thina wahangani.

11 Og deres Pines Røg opstiger i Evighedernes Evigheder; og de have ikke Hvile. Dag og Nat, de, som tilbede Dyret og dets Billede, og enhver, som tager dets Navns Mærke. (aiōn g165)

Makhoida awaba piriba meigi meikhu adu lomba naida naidana mathakta kakhatkani. Aduga sa adubu amadi magi murti adubu khurumbasing amasung mahakki minggi khudam phangba makhoising adugi awaba adu ahing nungthil anida leppa nairoi.” (aiōn g165)

12 Her gælder det de helliges Udholdenhed, de, som bevare Guds Bud og Troen paa Jesus.

Masina haibadi Tengban Mapugi yathang illiba amadi Jisuda thajabayaba oiriba Tengban Mapugi asengba misingna otpi neibibasing khaangheina khaanggani amasung thajaba yaba oina leigani.

13 Og jeg hørte en Røst fra Himmelen, som sagde: Skriv: Salige ere de døde, som dø i Herren herefter. Ja, siger Aanden, de skulle hvile fra deres Møje, thi deres Gerninger følge med dem.

Adudagi swargadagi khonjel amana asumna haiba eina tare, “Masi isillu: houjiktagi houna Ibungogi thougalgidamakta sibasing adu yaiphabani” Thawai aduna khumlak-i, “Asengbamakni, makhoina makhoigi kanna nomba adudagi potthaba phangjagani, maramdi makhoigi thougalgi mahei aduna makhoiga loinana chatminnei.”

14 Og jeg saa, og se en hvid Sky, og paa Skyen sad der en lig en Menneskesøn med en Guldkrone paa sit Hoved og en skarp Segl i sin Haand.

Adudagi eina yengkhibada, angouba leichil ama ure, aduga leichil adugi mathakta phamliba adu mioiba malli, makokta sanagi luhup uppi, makhutta athouba thangol ama pai.

15 Og en anden Engel gik ud fra Templet og raabte med høj Røst til ham, som sad paa Skyen: Udsend din Segl og høst; thi Timen til at høste er kommen, fordi Jordens Høst er moden.

Adudagi Mapugi sanglendagi atoppa swargadut ama thoraktuna leichil adugi mathakta phamliba aduda awangba khonjelda hairak-i, “Nahakki thanggol adu sijinnaduna khaoro, maramdi matam adu lakle; malem asi loknabagidamak mulle.”

16 Og han, som sad paa Skyen, lod sin Segl gaa over Jorden, og Jorden blev høstet.

Maduda leichil mathakta phamliba aduna malemda magi thanggol thaduna malembu khaore.

17 Og en anden Engel gik ud fra Templet i Himmelen; ogsaa han havde en skarp Segl.

Madugi matungda swargada leiriba Mapugi sanglen adudagi atoppa swargadut ama thorakle, mahaksu athouba thanggol ama pairammi.

18 Og fra Alteret gik en anden Engel ud, som havde Magt over Ilden; og han raabte med høj Røst til den, som havde den skarpe Segl, og sagde: Udsend din skarpe Segl og afskær Druerne af Jordens Vintræ; thi dets Druer ere modne.

Aduga meigi mathakta matik leiba atoppa swargadut ama latnapung adudagi thoraklammi. Mahakna athouba thanggol paiba swargadut aduda awangba khonjelda laorak-i, “Nahakki athouba thanggol adu sijinnaduna malemgi anggur ingkholdagi anggursing adu kaklo, maramdi anggursing adu mulle!”

19 Og Engelen lod sin Segl gaa hen over Jorden og afskar Frugten paa Jordens Vintræ og kastede den i Guds Harmes store Persekar.

Maram aduna swargadut aduna magi thanggol adu malemda thaduna, anggur ingkholdagi angursing adu kaktuna, Tengban Mapugi meihouna saobagi anggur mahi sumpham aduda makhoibu hunjille.

20 Og Persekarret blev traadt uden for Staden, og der kom Blod ud af Persekarret op til Hestenes Bidsler, saa langt som eet Tusinde og seks Hundrede Stadier.

Sahar adugi mapanda leiba anggur mahi sungphamda anggursing adu sumle; aduga anggur mahi sumpham adudagi thorakpa ee-na kilometre chahum sangba aduga metre animuk luba ising ichao oina chenthorakle.