Aabenbaringen 12
1 Og et stort Tegn blev set i Himmelen: En Kvinde, iklædt Solen og med Maanen under sine Fødder og en Krans af tolv Stjerner paa sit Hoved.
Siis ilmus taevasse võimas tunnustäht: naine, kes oli riietatud päikesesse. Tema jalge all oli kuu ja tal oli peas kaheteistkümnest taevatähest pärg.
2 Og hun var frugtsommelig og skreg i Barnsnød, under Fødselsveer.
Ta oli lapseootel ja kisendas sünnitusvaevades, sest tema tuhud olid alanud.
3 Og et andet Tegn blev set i Himmelen, og se, der var en stor, ildrød Drage, som havde syv Hoveder og ti Horn og paa sine Hoveder syv Kroner.
Ja taevasse ilmus teine tunnustäht: ennäe, suur tulipunane lohe, kellel oli seitse pead ja kümme sarve ning peadel seitse diadeemi.
4 Og dens Hale drog Tredjedelen af Himmelens Stjerner med sig og kastede dem paa Jorden. Og Dragen stod foran Kvinden, som skulde føde, for at sluge hendes Barn, naar hun havde født det.
Selle saba pühkis taevast välja kolmandiku tähti ja viskas need maa peale. Lohe jäi seisma sünnitava naise ees, et niipea kui ta on sünnitanud, neelata alla tema laps.
5 Og hun fødte et Drengebarn, som skal vogte alle Folkeslagene med en Jernstav; og hendes Barn blev bortrykket til Gud og til hans Trone.
Ja naine sünnitas poisslapse, kes raudkepiga valitseb kõiki rahvaid, ja laps haarati üles Jumala ja tema trooni juurde.
6 Og Kvinden flyede ud i Ørkenen, hvor hun har et Sted beredt fra Gud, for at man skal ernære hende der eet Tusinde, to Hundrede og tresindstyve Dage.
Aga naine põgenes kõrbe, kuhu Jumal oli talle ette valmistanud paiga, et teda seal toidetaks tuhat kakssada kuuskümmend päeva.
7 Og der blev en Kamp i Himmelen: Mikael og hans Engle gave sig til at kæmpe imod Dragen, og Dragen kæmpede og dens Engle.
Siis puhkes taevas sõda. Miikael ja tema inglid võitlesid lohega ning lohe ja tema inglid võitlesid vastu.
8 Men de magtede det ikke, og deres Sted fandtes ikke mere i Himmelen.
Aga lohe sai lüüa, ja neil ei jäänud enam kohta taevas.
9 Og den store Drage blev nedstyrtet; den gamle Slange, som kaldes Djævelen og Satan, som forfører den hele Verden, blev nedstyrtet paa Jorden, og hans Engle bleve nedstyrtede med ham.
Suur lohe visati välja, see ürgne madu, keda hüütakse kuradiks ja saatanaks, kes eksitab kogu maailma. Ta visati maa peale ja tema inglid koos temaga.
10 Og jeg hørte en høj Røst i Himmelen sige: Nu er Frelsen og Kraften og Riget blevet vor Guds, og Magten hans Salvedes; thi nedstyrtet er vore Brødres Anklager, som anklagede dem for vor Gud Dag og Nat.
Ja ma kuulsin võimsat häält taevas hüüdmas: „Nüüd on tulnud pääste ja vägi ning meie Jumala Kuningriik ning tema Messia meelevald; sest välja on visatud meie vendade süüdistaja, kes süüdistas neid Jumala ees päeval ja ööl.
11 Og de have overvundet ham i Kraft af Lammets Blod og i Kraft af deres Vidnesbyrds Ord; og de elskede ikke deres Liv, lige til Døden.
Nemad on ta ära võitnud Talle vere läbi ning oma tunnistuse sõna läbi; nad pole armastanud oma elu ega kartnud surma.
12 Derfor, fryder eder, I Himle, og I, som bo i dem! Ve Jorden og Havet! thi Djævelen er nedstegen til eder og har stor Vrede, fordi han ved, at han kun har liden Tid.
Seepärast rõõmustage, taevad, ja kõik taevaelanikud! Häda maale ja merele, sest kurat on laskunud teie juurde, ta on täis raevu, sest ta teab, et tema aeg on lühike.“
13 Og da Dragen saa, at den var styrtet til Jorden, forfulgte den Kvinden, som havde født Drengebarnet.
Kui lohe nägi, et ta oli heidetud maa peale, hakkas ta jälitama naist, kes oli sünnitanud poisslapse.
14 Og den store Ørns tvende Vinger bleve givne Kvinden, for at hun skulde flyve til Ørkenen, til sit Sted, der hvor hun næres en Tid og Tider og en halv Tid, borte fra Slangen.
Aga naisele anti kaks suure kotka tiiba, et ta lendaks kõrbesse paika, kus teda toidetakse mao eest varjul aasta, kaks aastat ja veel pool aastat.
15 Og Slangen spyede Vand som en Flod ud af sin Mund efter Kvinden for at bortskylle hende med Floden.
Ja madu sülitas naisele järele oma suust vett nagu jõe, et teda vooluga ära uhtuda.
16 Og Jorden kom Kvinden til Hjælp; og Jorden aabnede sin Mund og opslugte Floden, som Dragen havde udspyet af sin Mund.
Kuid maa tuli naisele appi: maa avas oma suu ja neelas alla jõe, mille lohe purskas välja oma suust.
17 Og Dragen vrededes paa Kvinden og gik bort for at føre Krig imod de øvrige af hendes Sæd, dem, som holde Guds Bud og have Jesu Vidnesbyrd.
Siis lohe läks naise peale raevu ja läks sõtta naise ülejäänud järglaste vastu, nende vastu, kes peavad Jumala käske ja peavad kinni tunnistusest Jeesuse kohta.
