< Aabenbaringen 12 >

1 Og et stort Tegn blev set i Himmelen: En Kvinde, iklædt Solen og med Maanen under sine Fødder og en Krans af tolv Stjerner paa sit Hoved.
Maniyere il eenonat adits milikito darotse b́be'eyi, aaw tahdek'tsú, aashitsu btufoniyere dash geddek'ts, tatse git k'eenwotsi jip'ets akliliyo btookats gúúfdek'ts, mááts iku b́be'eyi.
2 Og hun var frugtsommelig og skreg i Barnsnød, under Fødselsveer.
Biwere na'i maac'i bteshi, shuwoshowere na'i shambo b́waare kic'at bkuhefere btesh.
3 Og et andet Tegn blev set i Himmelen, og se, der var en stor, ildrød Drage, som havde syv Hoveder og ti Horn og paa sine Hoveder syv Kroner.
Andoor k'osh milikito darotse b́be'eyi, shawat tookwotsnat tats k'aluwotsi detsts een bir daruwo b́be'eyi, b́tookatsnowere shawat zewdiwotsi gúfdek'tni b́tesh,
4 Og dens Hale drog Tredjedelen af Himmelens Stjerner med sig og kastede dem paa Jorden. Og Dragen stod foran Kvinden, som skulde føde, for at sluge hendes Barn, naar hun havde født det.
b́ dúshoon k'eenwotsitsi keez kisho darotse geetsdek't datsats fet'b́k'ri, máátsman bshuwor bna'o k'oot'osh gawk'raat daruman shuwosh etiru máátsu shinatse need'b́wutsi,
5 Og hun fødte et Drengebarn, som skal vogte alle Folkeslagene med en Jernstav; og hendes Barn blev bortrykket til Gud og til hans Trone.
máátsunwere ash jamo birri gumbon keewit nungush na'o shuubk'ri, bnaaynmó Ik'o naashi jooro maants zafdek'eyi,
6 Og Kvinden flyede ud i Ørkenen, hvor hun har et Sted beredt fra Gud, for at man skal ernære hende der eet Tusinde, to Hundrede og tresindstyve Dage.
máátsunwere woruwo maants áásho k'az bwos'i, manoke ik kume git balonat shiits aawosh it'ide'er detson bkoteet beyoko Ik'o bish manoke k'anitniye b́teshi.
7 Og der blev en Kamp i Himmelen: Mikael og hans Engle gave sig til at kæmpe imod Dragen, og Dragen kæmpede og dens Engle.
Darotse kes'o tuub́wtsi, Mika'elnat b́ melakiwotsn daruwonton bokeec'eyi, darwonat b́ melakiwotsowere aaniyidek't bokaari.
8 Men de magtede det ikke, og deres Sted fandtes ikke mere i Himmelen.
Ernmó daruwonat b́melakiyon da'eniye bowtsi, maniyere okonowere boosh darotse beyoko daatseratse.
9 Og den store Drage blev nedstyrtet; den gamle Slange, som kaldes Djævelen og Satan, som forfører den hele Verden, blev nedstyrtet paa Jorden, og hans Engle bleve nedstyrtede med ham.
Daruw eenonwere dash datsats shap'k'reyi, bí dats jamu darituwo Diyablosi wee Shed'ana err s'eegef shints dawunzoniye. Bí datsats b́juweyi, b́melakiwotswere bínton bojuweyi.
10 Og jeg hørte en høj Røst i Himmelen sige: Nu er Frelsen og Kraften og Riget blevet vor Guds, og Magten hans Salvedes; thi nedstyrtet er vore Brødres Anklager, som anklagede dem for vor Gud Dag og Nat.
Maniyere il k'áári een iko darotse hank'o bíetfere tshishi, «Eshe and Ik'o kashiyo, b́kup'onat b́mengston waare. Bíko Krstos alo waare! no eshuwotsi no Ik'o shinatse t'úwe aawo s'aamifets teshtso no eshuwotsi s'aamifo juwewtsere,
11 Og de have overvundet ham i Kraft af Lammets Blod og i Kraft af deres Vidnesbyrds Ord; og de elskede ikke deres Liv, lige til Døden.
Boowere mereero s'atsonat bo gawuts gawatse tuutson bín da'adek'rne, bo kashosh bobút'erawo botoko k'irosh beshidek't imrne,
12 Derfor, fryder eder, I Himle, og I, som bo i dem! Ve Jorden og Havet! thi Djævelen er nedstegen til eder og har stor Vrede, fordi han ved, at han kun har liden Tid.
Mansh daruwotsnat bogitsotse beyiru jamwots gene'úwore! múk' aawu s'uz bísh b́ oortsok'o b́dantsotse Diyablos fayi eenon it maants b́ oot'tsotse datsonat aats k'arwotssh indowe itsha!»
13 Og da Dragen saa, at den var styrtet til Jorden, forfulgte den Kvinden, som havde født Drengebarnet.
Daruwonú datsats b́ juweetsok'o b́ bek'tsok'on nungush na'a shuuts máátsu b́ giishi,
14 Og den store Ørns tvende Vinger bleve givne Kvinden, for at hun skulde flyve til Ørkenen, til sit Sted, der hvor hun næres en Tid og Tider og en halv Tid, borte fra Slangen.
máátsunwere worwotse bish k'aniyets beyokok biirr biametwok'o aaki bangok'o arts bang gitwotsi bish imk'reyi, manoknowere dawunzman shinatse wokaar keez natonat badosh sheengshdetson detseyat bkotefera bteshi.
15 Og Slangen spyede Vand som en Flod ud af sin Mund efter Kvinden for at bortskylle hende med Floden.
Máátsu di'on bdek'etwok'owat dawunzman fokitsi aatsok'o bodts aatso b́noonotse s'ud dek't bshuuts weeron b́kuut'i.
16 Og Jorden kom Kvinden til Hjælp; og Jorden aabnede sin Mund og opslugte Floden, som Dragen havde udspyet af sin Mund.
Ernmó datsu máátsmansh bgaatsi, bnononowere k'eshedek'at daruman b́noonotse b́s'udts foko ushbk'ri.
17 Og Dragen vrededes paa Kvinden og gik bort for at føre Krig imod de øvrige af hendes Sæd, dem, som holde Guds Bud og have Jesu Vidnesbyrd.
Daruwonú máátsu fayat bnaar oortswotsnton kec'ewosh bíami, boowere Ik' aluwotsi kotfwotsnat Iyesus jangosh amaneeyat gawirwotsiye.

< Aabenbaringen 12 >