Aabenbaringen 10
1 Og jeg saa en anden vældig Engel komme ned fra Himmelen, svøbt i en Sky, og Regnbuen var paa hans Hoved, og hans Ansigt var som Solen og hans Fødder som Ildsøjler,
Kabhili nigunimmwene malaika akwete mashili alielela kukoposhela kunnungu. Atimbililwe na liunde, na lipinda lya a Nnungu pantundu ntwe gwakwe. Lubhombo lwakwe lushinkubhala mbuti lyubha na makongono gakwe pugaaliji mbuti mapoto ga moto.
2 og han havde i sin Haand en lille aabnet Bog. Og han satte sin højre Fod paa Havet og den venstre paa Jorden.
Munkono gwakwe ashinkukamula shitabhu shishoko shashiunukulwe. Nigwabhishile lukongono lwakwe lwa nnilo mbhaali na lukongono lwa nshinda pai papajumu,
3 Og han raabte med høj Røst, som en Løve brøler; og da han havde raabt, lode de syv Tordener deres Røster høre.
Na gwashemile kwa utiya mbuti imba atuluma. Akajobheleje, nigujipilikanishe milindimo shabha ja nnjai.
4 Og da de syv Tordener havde talt, vilde jeg til at skrive; og jeg hørte en Røst fra Himmelen, som sagde: Forsegl, hvad de syv Tordener talte, og nedskriv det ikke!
Na yene nnjai shabha ila ikalindimileje napingaga kutandubha kujandika, ikabheje nigumbilikene lilobhe kukoposhela kunnungu lilinkuti, “Nnagajandishe gene gabheleketwe na yene nnjai shabha gala, ntende ga nng'iyo.”
5 Og Engelen, som jeg saa staa paa Havet og paa Jorden, opløftede sin højre Haand imod Himmelen
Na malaika junammweni ajimi papajumu na mbhaali, nigwajinwile nkono gwakwe gwa nnilo kuloya kunnungu.
6 og svor ved ham, som lever i Evighedernes Evigheder, som har skabt Himmelen, og hvad deri er, og Jorden, og hvad derpaa er, og Havet, og hvad deri er, at der ikke mere skal gives Tid; (aiōn g165)
Nigwalumbile kwa lina lya a Nnungu bhaatama pitipiti na pitipiti, bhapengenye kunnungu na yowe ili nkatimo, na indu yowe ili nshilambolyo, pamo na bhaali na yowe ili nkatimo, alinkuti, malanga ga lindilila kabhili gamalile. (aiōn g165)
7 men i de Dage, da den syvende Engels Røst lyder, naar han skal til at basune, da er Guds skjulte Raad fuldbyrdet saaledes, som han har forkyndt sine Tjenere Profeterne.
Ikabheje mobha malaika jwa shabha gapinga gomba lipenga lyakwe, shinjubhi sha a Nnungu shishitimilile, malinga shibhashite kwaalungushiyanga bhatumishi bhabho ashinkulondola.
8 Og den Røst, som jeg havde hørt fra Himmelen, talte atter med mig og sagde: Gaa hen, tag den lille aabnede Bog, som er i den Engels Haand, der staar paa Havet og paa Jorden.
Penepo lyene lilobhe linalipilikene kukoposhela kunnungu, nigulibhelekete na nne kabhili lilinkuti, “Nnjende nkatole shene shitabhu shiunukwilwe, shili munkono gwa jwene malaika ajimi mbhaali na pai papajumu.”
9 Og jeg gik hen til Engelen og sagde til ham, at han skulde give mig den lille Bog. Og han sagde til mig: Tag og nedsvælg den! og den vil volde Smerte i din Bug, men i din Mund vil den være sød som Honning.
Bhai guninnjendele malaika jula guninnjujile ambe shene shitabhusho. Nigwamalanjile, “Ntole na nshilye, shipinga bhabha mmatumbo genu, ikabheje shiipinga nong'a mbuti bhushi nkangw'a jenu.”
10 Og jeg tog den lille Bog af Engelens Haand og nedsvælgede den; og den var i min Mund sød som Honning, men da jeg havde nedsvælget den, følte jeg Smerte i min Bug.
Kwa nneyo nigundolile shitabhu shishoko kukoposhela munkono gwakwe jwene malaika jula gunile. Ninong'a mbuti bhushi nkangw'a jangu, ikabheje ngamileje, matumbo gakumbotekaga.
11 Og man sagde til mig: Du bør igen profetere om mange Folk og Folkeslag og Tungemaal og Konger.
Kabhili nigumalanjilwe, “Nnapinjikwa kulondola kabhili, ga makabhila gamagwinji, na ga ilambo, na ga ibheleketi, na ga bhapalume bhabhagwinji!”
