< Salme 96 >
1 Syng HERREN en ny Sang, syng for HERREN, al Jorden,
Synger for Herren en ny Sang, synger for Herren al Jorden!
2 syng for HERREN og lov hans Navn, fortæl om hans Frelse Dag efter Dag,
Synger for Herren, lover hans Navn, bebuder hans Frelse fra Dag til Dag!
3 kundgør hans Ære blandt Folkene, hans Undere blandt alle Folkeslag!
Forkynder hans Ære iblandt Hedningerne, hans underfulde Gerninger iblandt alle Folkeslag.
4 Thi stor og højlovet er HERREN, forfærdelig over alle Guder;
Thi Herren er stor og saare priselig, han er forfærdelig fremfor alle Guder.
5 thi alle Folkeslagenes Guder er Afguder, HERREN er Himlens Skaber.
Thi alle Folkenes Guder ere Afguder; men Herren har skabt Himmelen.
6 For hans Aasyn er Højhed og Hæder, Lov og Pris i hans Helligdom.
Majestæt og Herlighed ere for hans Ansigt, Magt og Prydelse ere i hans Helligdom.
7 Giv HERREN, I Folkeslags Slægter, giv HERREN Ære og Pris,
Giver Herren, I Folkeslægter! giver Herren Ære og Magt!
8 giv HERREN hans Navns Ære, bring Gaver og kom til hans Forgaarde,
Giver Herren hans Navns Ære, frembærer Skænk og kommer til hans Forgaarde!
9 tilbed HERREN i helligt Skrud, bæv for hans Aasyn, al Jorden!
Tilbeder Herren i hellig Prydelse, bæv for hans Ansigt al Jorden!
10 Sig blandt Folkeslag: »HERREN har vist, han er Konge, han grundfæsted Jorden, den rokkes ikke, med Retfærd dømmer han Folkene.«
Siger iblandt Hedningerne: Herren regerer, og Jorderige staar fast, det rokkes ej; han skal dømme Folkene med Retvished.
11 Himlen glæde sig, Jorden juble, Havet med dets Fylde bruse,
Himlene glæde sig, og Jorden fryde sig; Havet bruse og dets Fylde!
12 Marken juble og alt, hvad den bærer! Da fryder sig alle Skovens Træer
Marken fryde sig og alt, hvad der er paa; da skulle alle Træer i Skoven synge med Fryd
13 for HERRENS Aasyn, thi han kommer, han kommer at dømme Jorden; han dømmer Jorden med Retfærd og Folkene i sin Trofasthed.
for Herrens Ansigt; thi han kommer, thi han kommer til at dømme Jorden; han skal dømme Jorderige med Retfærdighed og Folkene med sin Sandhed.