Salme 95

1 Kom, lad os juble for HERREN, raabe af fryd for vor Frelses Klippe,

Mommra mma yɛnto dwom wɔ anigye so mma Awurade; momma yɛmmɔ ose mma yɛn nkwagye Botan no.

2 møde med Tak for hans Aasyn, juble i Sang til hans Pris!

Momma yɛmfa aseda mmra nʼanim, na yɛmfa ahosɛpɛw nnwom mma no so.

3 Thi HERREN er en vældig Gud, en Konge stor over alle Guder;

Efisɛ Awurade yɛ Onyankopɔn kɛse, ɔhenkɛse wɔ anyame nyinaa so.

4 i hans Haand er Jordens Dybder, Bjergenes Tinder er hans;

Ne nsam na asase mu nneɛma nyinaa wɔ, na mmepɔw mpampam wɔ no.

5 Havet er hans, han har skabt det, det tørre Land har hans Hænder dannet.

Po wɔ no, ɔno na ɔbɔe, na ne nsa na ɛnwenee asase kesee no.

6 Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for HERREN, vor Skaber!

Mommra, mma yɛnkotow nsom no. Momma yemmu nkotodwe wɔ Awurade yɛn Yɛfo no anim!

7 Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den Hjord, han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans Røst:

Ɔyɛ yɛn Nyankopɔn; yɛyɛ ne didibea nnipa, ne nguankuw a ɔhwɛ wɔn so. Nnɛ, sɛ mote ne nne a,

8 »Forhærder ej eders Hjerte som ved Meriba, som dengang ved Massa i Ørkenen,

mummpirim mo koma sɛnea moyɛɛ wɔ Meriba no, sɛnea moyɛɛ da no wɔ Masa, sare no so no,

9 da eders Fædre fristede mig, prøved mig, skønt de havde set mit Værk.

Ɛhɔ no, mo mpanyimfo sɔɔ no hwɛe, a na wonim nea meyɛ maa wɔn.

10 Jeg væmmedes fyrretyve Aar ved denne Slægt, og jeg sagde: Det er et Folk med vildfarne Hjerter, de kender ej mine Veje.

Me bo fuw saa nnipa no mfe aduanan na mekae se, “Wɔyɛ nnipa a wɔn koma aman afi me ho, na wɔanhu mʼakwan.”

11 Saa svor jeg da i min Vrede: De skal ikke gaa ind til min Hvile!«

Ɛno nti mekaa ntam wɔ mʼabufuw mu se, “Wɔrenhyɛn mʼahomegye mu da.”