Salme 95

1 Kom, lad os juble for HERREN, raabe af fryd for vor Frelses Klippe,

Laus Cantici ipsi David. Venite, exultemus Domino: iubilemus Deo salutari nostro:

2 møde med Tak for hans Aasyn, juble i Sang til hans Pris!

Præoccupemus faciem eius in confessione: et in psalmis iubilemus ei.

3 Thi HERREN er en vældig Gud, en Konge stor over alle Guder;

Quoniam Deus magnus Dominus: et Rex magnus super omnes deos.

4 i hans Haand er Jordens Dybder, Bjergenes Tinder er hans;

Quia in manu eius sunt omnes fines terræ: et altitudines montium ipsius sunt.

5 Havet er hans, han har skabt det, det tørre Land har hans Hænder dannet.

Quoniam ipsius est mare, et ipse fecit illud: et siccam manus eius formaverunt.

6 Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for HERREN, vor Skaber!

Venite adoremus, et procidamus: et ploremus ante Dominum, qui fecit nos.

7 Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den Hjord, han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans Røst:

Quia ipse est Dominus Deus noster: et nos populus pascuæ eius, et oves manus eius.

8 »Forhærder ej eders Hjerte som ved Meriba, som dengang ved Massa i Ørkenen,

Hodie si vocem eius audieritis, nolite obdurare corda vestra;

9 da eders Fædre fristede mig, prøved mig, skønt de havde set mit Værk.

Sicut in irritatione secundum diem tentationis in deserto: ubi tentaverunt me patres vestri, probaverunt me, et viderunt opera mea.

10 Jeg væmmedes fyrretyve Aar ved denne Slægt, og jeg sagde: Det er et Folk med vildfarne Hjerter, de kender ej mine Veje.

Quadraginta annis offensus fui generationi illi, et dixi: Semper hi errant corde.

11 Saa svor jeg da i min Vrede: De skal ikke gaa ind til min Hvile!«

Et isti non cognoverunt vias meas: ut iuravi in ira mea: Si introibunt in requiem meam.