Salme 95

1 Kom, lad os juble for HERREN, raabe af fryd for vor Frelses Klippe,

O vini, annou chante a SENYÈ a! Annou rele fò avèk jwa a wòch ki sove nou an;

2 møde med Tak for hans Aasyn, juble i Sang til hans Pris!

Annou vini devan prezans Li avèk remèsiman, Annou rele fò a Li menm avèk sòm.

3 Thi HERREN er en vældig Gud, en Konge stor over alle Guder;

Paske SENYÈ a se yon gran Bondye, e yon gran wa pi wo ke tout dye yo.

4 i hans Haand er Jordens Dybder, Bjergenes Tinder er hans;

Nan men (Sila) pwofondè latè yo ye a. Pwent mòn yo osi se pou Li.

5 Havet er hans, han har skabt det, det tørre Land har hans Hænder dannet.

Lanmè a se pou Li, paske se te Li menm ki te fè l. Ak men L, Li te fòme tè sèch la.

6 Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for HERREN, vor Skaber!

Vini, annou fè adorasyon, e annou pwostène. Annou mete ajenou devan SENYÈ ki te fè nou an.

7 Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den Hjord, han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans Røst:

Paske se Li menm ki Bondye nou an. Nou se moun patiraj Li ak mouton men Li yo. Jodi a, si nou ta vle tande vwa L,

8 »Forhærder ej eders Hjerte som ved Meriba, som dengang ved Massa i Ørkenen,

pa fè kè nou vin di tankou nan Meriba, tankou nan jou a Massa nan dezè yo,

9 da eders Fædre fristede mig, prøved mig, skønt de havde set mit Værk.

“lè papa zansèt nou yo te pase M a leprèv. Yo te tante Mwen, malgre yo te deja wè zèv Mwen yo.

10 Jeg væmmedes fyrretyve Aar ved denne Slægt, og jeg sagde: Det er et Folk med vildfarne Hjerter, de kender ej mine Veje.

Pandan karantan, Mwen te rayi jenerasyon (sila) a e te di: “Yo se yon pèp ki egare nan kè yo. Yo pa rekonèt chemen Mwen yo.”

11 Saa svor jeg da i min Vrede: De skal ikke gaa ind til min Hvile!«

Akoz sa, Mwen te sèmante nan kòlè Mwen, “Anverite, yo p ap antre nan repo Mwen an.”