Salme 95

1 Kom, lad os juble for HERREN, raabe af fryd for vor Frelses Klippe,

Kommer, lader os synge med Fryd for Herren, lader os raabe af Glæde for vor Frelses Klippe!

2 møde med Tak for hans Aasyn, juble i Sang til hans Pris!

Lader os komme frem for hans Ansigt med Tak, lader os raabe af Glæde for ham med Psalmer!

3 Thi HERREN er en vældig Gud, en Konge stor over alle Guder;

Thi Herren er en stor Gud, ja, en stor Konge over alle Guder.

4 i hans Haand er Jordens Dybder, Bjergenes Tinder er hans;

I hans Haand ere Jordens Dybder, og Bjergenes Højder høre ham til.

5 Havet er hans, han har skabt det, det tørre Land har hans Hænder dannet.

Havet er hans, og han har skabt det, og hans Hænder have dannet det tørre Land.

6 Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for HERREN, vor Skaber!

Kommer, lader os tilbede og nedbøje os, lader os bøje Knæ for Herren, vor Skabers Ansigt!

7 Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den Hjord, han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans Røst:

Thi han er vor Gud, og vi ere det Folk, han føder, og den Hjord, hans Haand leder: Vilde I dog i Dag høre hans Røst!

8 »Forhærder ej eders Hjerte som ved Meriba, som dengang ved Massa i Ørkenen,

Forhærder ikke eders Hjerte, som ved Meriba, som paa den Dag ved Massa udi Ørken,

9 da eders Fædre fristede mig, prøved mig, skønt de havde set mit Værk.

hvor eders Fædre fristede mig; de prøvede mig, og de saa min Gerning.

10 Jeg væmmedes fyrretyve Aar ved denne Slægt, og jeg sagde: Det er et Folk med vildfarne Hjerter, de kender ej mine Veje.

Fyrretyve Aar kededes jeg ved den Slægt og sagde: De ere et Folk, som farer vild med Hjertet, de kendte ikke mine Veje,

11 Saa svor jeg da i min Vrede: De skal ikke gaa ind til min Hvile!«

saa at jeg svor i min Vrede: De skulle ikke komme til min Hvile!