< Salme 95 >

1 Kom, lad os juble for HERREN, raabe af fryd for vor Frelses Klippe,
Angzo oh, Angraeng khaeah anghoehaih laa to sah o si; aicae pahlonghaih lungsong khaeah anghoehaih hoiah hang o si.
2 møde med Tak for hans Aasyn, juble i Sang til hans Pris!
Kawnhaih lokthuih hoiah a hmaa ah caeh o si loe, anih khaeah anghoehaih laa to sah o si.
3 Thi HERREN er en vældig Gud, en Konge stor over alle Guder;
Angraeng loe lensawk Sithaw ah oh moe, sithawnawk boih nuiah Kalen koek Siangpahrang ah oh.
4 i hans Haand er Jordens Dybder, Bjergenes Tinder er hans;
Kathuk long ahmuennawk loe anih ban ah oh; mae sangnawk doeh anih ih ni.
5 Havet er hans, han har skabt det, det tørre Land har hans Hænder dannet.
Anih mah tuipuinawk to sak pongah, angmah ih hmuen ah oh; saoeng doeh a ban hoiah ni sak.
6 Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for HERREN, vor Skaber!
Angzo oh, akuephaih hoiah bok o si; aicae sahkung Angraeng hmaa ah cangkrawn o si.
7 Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den Hjord, han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans Røst:
Anih loe aicae ih Sithaw ah oh; aicae loe angmah ih kasai qam ahmuen ah kaom kami, a ban thungah kaom tuu ah a oh o. Vaihniah a lok to na thaih o nahaeloe,
8 »Forhærder ej eders Hjerte som ved Meriba, som dengang ved Massa i Ørkenen,
palungphui han tavet o nathuem ih baktih, praezaek ah raihaih tong naah tanoek ih baktiah, palung thah o sak hmah,
9 da eders Fædre fristede mig, prøved mig, skønt de havde set mit Værk.
nam panawk mah kai ang tanoek o naah, ka sak ih hmuen to nihcae mah hnuk o, toe nihcae mah kai ang tanoek o.
10 Jeg væmmedes fyrretyve Aar ved denne Slægt, og jeg sagde: Det er et Folk med vildfarne Hjerter, de kender ej mine Veje.
Saning qui palito thung nihcae nuiah palung ka phui, Hae kaminawk loe poek amro kami, ka caehhaih loklam panoek ai kami ah oh o, tiah ka thuih.
11 Saa svor jeg da i min Vrede: De skal ikke gaa ind til min Hvile!«
To pongah palung ka phuihaih hoiah nihcae khaeah, Nangcae loe kang hakhaih ahmuen thungah na kun o thai mak ai, tiah lok ka thuih.

< Salme 95 >