Salme 94
1 HERRE, du Hævnens Gud, du Hævnens Gud, træd frem i Glans;
I itiqamlar alghuchi Tengri, Perwerdigar! I intiqamlar alghuchi Tengri, parlighaysen!
2 staa op, du Jordens Dommer, øv Gengæld mod de hovmodige!
Kötürülgin, Özüngni kötürgin, i jahanni Soraq Qilghuchi, Meghrurlargha jazasini bergin!
3 Hvor længe skal gudløse, HERRE, hvor længe skal gudløse juble?
Qachan’ghiche reziller, i Perwerdigar, Qachan’ghiche reziller tentene qilip yüriwéridu?
4 De fører tøjlesløs Tale, hver Udaadsmand ter sig som Herre;
Qachan’ghiche hakawurlarche sözlep walaqshiydu, Qebihlik qilghuchilarning hemmisi yoghan gep qilip yüridu?
5 de underkuer, o HERRE, dit Folk og undertrykker din Arvelod;
Ular xelqingni ézidu, i Perwerdigar, Séning mirasinggha jebir-japa salmaqta.
6 de myrder Enke og fremmed, faderløse slaar de ihjel;
Tul ayal we ghérip-musapirlarni qirip, Yétim-yésirlerni öltürüp: —
7 de siger: »HERREN kan ikke se, Jakobs Gud kan intet mærke!«
«Yah körmeydu», «Yaqupning Xudasi köngül bölmeydu», — deydu.
8 Forstaa dog, I Taaber blandt Folket! Naar bliver I kloge, I Daarer?
Siler köngül qoyunglar, i elning hamaqetliri! Exmeqler, qachan dana bolisiler?
9 Skulde han, som plantede Øret, ej høre, han, som dannede Øjet, ej se?
Qulaqni tikligüchining Özi anglimamdu? Közni Yasighuchining Özi körmemdu?
10 Skulde Folkenes Tugtemester ej revse, han som lærer Mennesket indsigt?
Ellerni terbiyiligüchi, Insan’gha eqil-bilim ögetküchining Özi ademni eyiblimemdu?
11 HERREN kender Menneskets Tanker, thi de er kun Tomhed.
Perwerdigar insanning oy-xiyallirining tutami yoqluqini bilidu.
12 Salig den Mand, du tugter, HERRE, og vejleder ved din Lov
Sen terbiyiligen adem bextliktur, i Yah, Yeni Sen Tewrat-qanunungdin eqil ögitidighan kishi bextliktur!
13 for at give ham Ro for onde Dage, indtil der graves en Grav til den gudløse;
Shundaq qilip, taki pasiqlar üchün orek kolan’ghuche — Sen uni yaman künlerdin xatirjem saqlaysen.
14 thi HERREN bortstøder ikke sit Folk og svigter ikke sin Arvelod.
Chünki Perwerdigar Öz xelqini terk etmeydu, Yaki Öz mirasidin waz kechmeydu.
15 Den retfærdige kommer igen til sin Ret, en Fremtid har hver oprigtig af Hjertet.
Chünki höküm-perman hoquqi haman adaletke qaytidu, Barliq dili duruslar bolsa, uning keynidin mangidu.
16 Hvo staar mig bi mod Ugerningsmænd? hvo hjælper mig mod Udaadsmænd?
Men üchün yamanlar bilen qarshilishishqa kim ornidin turidu? Men üchün qebihlik qilghuchilar bilen qarshilishishiqa kim meydan’gha chiqidu?
17 Var HERREN ikke min Hjælp, snart hviled min Sjæl i det stille.
Eger Perwerdigar manga yardemde bolmighan bolsa, Jénim baldur chiqip süküt diyarida yatar idi.
18 Naar jeg tænkte: »Nu vakler min Fod«, støtted din Naade mig, HERRE;
Ayighim putlishay déginide, Özgermes muhebbiting, i Perwerdigar, méni yölidi.
19 da mit Hjerte var fuldt af ængstede Tanker, husvaled din Trøst min Sjæl.
Ichimdiki köpligen ghem-endishiler arisida, Séning teselliliring jénimni söyündürdi.
20 Staar du i Pagt med Fordærvelsens Domstol, der skaber Uret i Lovens Navn?
Insapsizliqni qanun’gha aylanduridighan, Ach köz olturghan bir text, Sen bilen alaqide bolamdu?
21 Jager de end den retfærdiges Liv og dømmer uskyldigt Blod,
Ular heqqaniylarning jénigha hujum qilishqa yighilidu, Bigunah qanni tökidighan hökümlerni chiqarmaqta.
22 HERREN er dog mit Bjærgested, min Gud er min Tilflugtsklippe;
Biraq Perwerdigar méning égiz qorghinim bolidu; He, méning Xudayim panah Qoram Téshimdur.
23 han vender deres Uret imod dem selv, udsletter dem for deres Ondskab; dem udsletter HERREN vor Gud.
U ularning qebihlikini öz béshigha salidu, Ularning öz yawuzluqliri bilen ularni üzüp tashlaydu, Berheq, Perwerdigar Xudayimiz ularni üzüp tashlar.
