Salme 94

1 HERRE, du Hævnens Gud, du Hævnens Gud, træd frem i Glans;

Du hevnens Gud, Herre, du hevnens Gud, åpenbar dig i herlighet!

2 staa op, du Jordens Dommer, øv Gengæld mod de hovmodige!

Reis dig, du jordens dommer, la gjengjeldelse komme over de overmodige!

3 Hvor længe skal gudløse, HERRE, hvor længe skal gudløse juble?

Hvor lenge skal de ugudelige, Herre, hvor lenge skal de ugudelige fryde sig?

4 De fører tøjlesløs Tale, hver Udaadsmand ter sig som Herre;

De utgyder en strøm av ord, de fører frekk tale; alle de som gjør urett, taler store ord.

5 de underkuer, o HERRE, dit Folk og undertrykker din Arvelod;

Ditt folk, Herre, knuser de, og din arv plager de.

6 de myrder Enke og fremmed, faderløse slaar de ihjel;

Enken og den fremmede slår de ihjel, og farløse myrder de.

7 de siger: »HERREN kan ikke se, Jakobs Gud kan intet mærke!«

Og de sier: Herren ser ikke, og Jakobs Gud gir ikke akt.

8 Forstaa dog, I Taaber blandt Folket! Naar bliver I kloge, I Daarer?

Gi dog akt, I ufornuftige blandt folket, og I dårer, når vil I bli kloke?

9 Skulde han, som plantede Øret, ej høre, han, som dannede Øjet, ej se?

Mon han som planter øret, ikke skulde høre? Mon han som skaper øiet, ikke skulde se?

10 Skulde Folkenes Tugtemester ej revse, han som lærer Mennesket indsigt?

Mon han som refser hedningene, ikke skulde straffe, han som gir menneskene forstand?

11 HERREN kender Menneskets Tanker, thi de er kun Tomhed.

Herren kjenner menneskenes tanker, han vet at de er tomhet.

12 Salig den Mand, du tugter, HERRE, og vejleder ved din Lov

Salig er den mann som du, Herre, refser og gir lærdom av din lov

13 for at give ham Ro for onde Dage, indtil der graves en Grav til den gudløse;

for å gi ham ro for onde dager, inntil det blir gravd en grav for den ugudelige.

14 thi HERREN bortstøder ikke sit Folk og svigter ikke sin Arvelod.

For Herren skal ikke forkaste sitt folk og ikke forlate sin arv;

15 Den retfærdige kommer igen til sin Ret, en Fremtid har hver oprigtig af Hjertet.

for dommen skal vende tilbake til rettferdighet, og alle de opriktige av hjertet skal gi den medhold.

16 Hvo staar mig bi mod Ugerningsmænd? hvo hjælper mig mod Udaadsmænd?

Hvem reiser sig for mig imot de onde? Hvem stiller sig frem for mig imot dem som gjør urett?

17 Var HERREN ikke min Hjælp, snart hviled min Sjæl i det stille.

Dersom ikke Herren var min hjelp, vilde min sjel snart bo i dødsrikets stillhet.

18 Naar jeg tænkte: »Nu vakler min Fod«, støtted din Naade mig, HERRE;

Når jeg sier: Min fot vakler, da holder din miskunnhet mig oppe, Herre!

19 da mit Hjerte var fuldt af ængstede Tanker, husvaled din Trøst min Sjæl.

Når mine urolige tanker i mitt hjerte blir mange, da husvaler din trøst min sjel.

20 Staar du i Pagt med Fordærvelsens Domstol, der skaber Uret i Lovens Navn?

Har vel fordervelsens domstol noget samfund med dig, der hvor de skaper urett under skinn av rett?

21 Jager de end den retfærdiges Liv og dømmer uskyldigt Blod,

De slår sig skarevis sammen imot den rettferdiges sjel, og uskyldig blod dømmer de skyldig.

22 HERREN er dog mit Bjærgested, min Gud er min Tilflugtsklippe;

Da blir Herren mig en borg, og min Gud min tilflukts klippe.

23 han vender deres Uret imod dem selv, udsletter dem for deres Ondskab; dem udsletter HERREN vor Gud.

Og han lar deres urett komme tilbake over dem, og for deres ondskaps skyld skal han utrydde dem; ja, Herren vår Gud skal utrydde dem.