Salme 94
1 HERRE, du Hævnens Gud, du Hævnens Gud, træd frem i Glans;
E Ihowa, e te Atua, e te Kairapu utu; e te Atua, e te Kairapu utu, tiaho mai.
2 staa op, du Jordens Dommer, øv Gengæld mod de hovmodige!
E ara, e te Kaiwhakawa o te whenua: hoatu te utu e rite ana ki te hunga whakakake.
3 Hvor længe skal gudløse, HERRE, hvor længe skal gudløse juble?
Kia pehea te roa, e Ihowa, o te hunga kino nei, kia pehea te roa o te hunga kino e whakamanamana ana?
4 De fører tøjlesløs Tale, hver Udaadsmand ter sig som Herre;
Kei te korero whakatu ratou, kei te korero whakahi: kei te korero whakapehapeha ki a ratou nga kaimahi katoa i te kino.
5 de underkuer, o HERRE, dit Folk og undertrykker din Arvelod;
Mongamonga noa tau iwi i a ratou, e Ihowa: e tukinotia ana e ratou tou kainga tupu.
6 de myrder Enke og fremmed, faderløse slaar de ihjel;
E patua ana e ratou te pouaru, te manene: e kohuru ana i te pani.
7 de siger: »HERREN kan ikke se, Jakobs Gud kan intet mærke!«
A e mea ana, E kore a Ihowa e kite; e kore e maharatia e te Atua o Hakopa.
8 Forstaa dog, I Taaber blandt Folket! Naar bliver I kloge, I Daarer?
Kia matau, e nga poauau o te iwi: a hea ano koutou whai mahara ai, e nga kuware?
9 Skulde han, som plantede Øret, ej høre, han, som dannede Øjet, ej se?
Ko te kaiwhakato o te taringa, e kore ranei ia e rongo? Ko te kaihanga o te kanohi, e kore ianei ia e kite?
10 Skulde Folkenes Tugtemester ej revse, han som lærer Mennesket indsigt?
Ko te kaipapaki o nga iwi e kore ranei ia e papaki, ara ko te kaiwhakaako nei i te tangata kia mohio?
11 HERREN kender Menneskets Tanker, thi de er kun Tomhed.
E matau ana a Ihowa ki nga whakaaro o te tangata, he mea teka noa.
12 Salig den Mand, du tugter, HERRE, og vejleder ved din Lov
Ka hari te tangata e pakia ana e koe, e Ihowa: e whakaakona ana i roto i tau ture;
13 for at give ham Ro for onde Dage, indtil der graves en Grav til den gudløse;
Kia marie ai tona ngakau i a koe i nga ra o te he, a keria noatia iho te poka mo te tangata kino.
14 thi HERREN bortstøder ikke sit Folk og svigter ikke sin Arvelod.
E kore hoki a Ihowa e panga i tana iwi, e kore ano e whakarere i tona kainga tupu.
15 Den retfærdige kommer igen til sin Ret, en Fremtid har hver oprigtig af Hjertet.
Engari e hoki te whakawa ki te tika: a e arumia e nga tangata ngakau tika katoa.
16 Hvo staar mig bi mod Ugerningsmænd? hvo hjælper mig mod Udaadsmænd?
Ko wai toku hei whakatika ake ki te hunga kino? Ko wai toku hei tu ake ki nga kaimahi i te hara?
17 Var HERREN ikke min Hjælp, snart hviled min Sjæl i det stille.
Mehemea kaua a Ihowa hei awhina moku, penei kua noho kupukore noa atu toku wairua.
18 Naar jeg tænkte: »Nu vakler min Fod«, støtted din Naade mig, HERRE;
I taku meatanga, Ka paheke toku waewae; na tau mahi tohu, e Ihowa, ahau i tautoko ake.
19 da mit Hjerte var fuldt af ængstede Tanker, husvaled din Trøst min Sjæl.
I oku whakaaronga maha i roto i toku ngakau ko au whakamarie toku oranga ngakau.
20 Staar du i Pagt med Fordærvelsens Domstol, der skaber Uret i Lovens Navn?
Tera ranei e whakahoa ki a koe te torona o te kino, e whakatakoto nei i te mahi nanakia hei ture?
21 Jager de end den retfærdiges Liv og dømmer uskyldigt Blod,
Kei te whakahuihui ratou ki te poke i te wairua o te tangata tika, e mea ana kia heke te toto harakore.
22 HERREN er dog mit Bjærgested, min Gud er min Tilflugtsklippe;
Ko Ihowa ia toku pa teko: ko toku Atua hei kohatu piringa moku.
23 han vender deres Uret imod dem selv, udsletter dem for deres Ondskab; dem udsletter HERREN vor Gud.
A nana i whakahoki to ratou kino ki runga ki a ratou, a tera ia e whakangaro i a ratou i roto i o ratou kino: ma Ihowa, ma to tatou Atua ratou e whakangaro.
