Salme 94
1 HERRE, du Hævnens Gud, du Hævnens Gud, træd frem i Glans;
Psalmus ipsi David, quarta sabbati. [Deus ultionum Dominus; Deus ultionum libere egit.
2 staa op, du Jordens Dommer, øv Gengæld mod de hovmodige!
Exaltare, qui judicas terram; redde retributionem superbis.
3 Hvor længe skal gudløse, HERRE, hvor længe skal gudløse juble?
Usquequo peccatores, Domine, usquequo peccatores gloriabuntur;
4 De fører tøjlesløs Tale, hver Udaadsmand ter sig som Herre;
effabuntur et loquentur iniquitatem; loquentur omnes qui operantur injustitiam?
5 de underkuer, o HERRE, dit Folk og undertrykker din Arvelod;
Populum tuum, Domine, humiliaverunt, et hæreditatem tuam vexaverunt.
6 de myrder Enke og fremmed, faderløse slaar de ihjel;
Viduam et advenam interfecerunt, et pupillos occiderunt.
7 de siger: »HERREN kan ikke se, Jakobs Gud kan intet mærke!«
Et dixerunt: Non videbit Dominus, nec intelliget Deus Jacob.
8 Forstaa dog, I Taaber blandt Folket! Naar bliver I kloge, I Daarer?
Intelligite, insipientes in populo; et stulti, aliquando sapite.
9 Skulde han, som plantede Øret, ej høre, han, som dannede Øjet, ej se?
Qui plantavit aurem non audiet? aut qui finxit oculum non considerat?
10 Skulde Folkenes Tugtemester ej revse, han som lærer Mennesket indsigt?
Qui corripit gentes non arguet, qui docet hominem scientiam?
11 HERREN kender Menneskets Tanker, thi de er kun Tomhed.
Dominus scit cogitationes hominum, quoniam vanæ sunt.
12 Salig den Mand, du tugter, HERRE, og vejleder ved din Lov
Beatus homo quem tu erudieris, Domine, et de lege tua docueris eum:
13 for at give ham Ro for onde Dage, indtil der graves en Grav til den gudløse;
ut mitiges ei a diebus malis, donec fodiatur peccatori fovea.
14 thi HERREN bortstøder ikke sit Folk og svigter ikke sin Arvelod.
Quia non repellet Dominus plebem suam, et hæreditatem suam non derelinquet,
15 Den retfærdige kommer igen til sin Ret, en Fremtid har hver oprigtig af Hjertet.
quoadusque justitia convertatur in judicium: et qui juxta illam, omnes qui recto sunt corde.
16 Hvo staar mig bi mod Ugerningsmænd? hvo hjælper mig mod Udaadsmænd?
Quis consurget mihi adversus malignantes? aut quis stabit mecum adversus operantes iniquitatem?
17 Var HERREN ikke min Hjælp, snart hviled min Sjæl i det stille.
Nisi quia Dominus adjuvit me, paulominus habitasset in inferno anima mea. (questioned)
18 Naar jeg tænkte: »Nu vakler min Fod«, støtted din Naade mig, HERRE;
Si dicebam: Motus est pes meus: misericordia tua, Domine, adjuvabat me.
19 da mit Hjerte var fuldt af ængstede Tanker, husvaled din Trøst min Sjæl.
Secundum multitudinem dolorum meorum in corde meo, consolationes tuæ lætificaverunt animam meam.
20 Staar du i Pagt med Fordærvelsens Domstol, der skaber Uret i Lovens Navn?
Numquid adhæret tibi sedes iniquitatis, qui fingis laborem in præcepto?
21 Jager de end den retfærdiges Liv og dømmer uskyldigt Blod,
Captabunt in animam justi, et sanguinem innocentem condemnabunt.
22 HERREN er dog mit Bjærgested, min Gud er min Tilflugtsklippe;
Et factus est mihi Dominus in refugium, et Deus meus in adjutorium spei meæ.
23 han vender deres Uret imod dem selv, udsletter dem for deres Ondskab; dem udsletter HERREN vor Gud.
Et reddet illis iniquitatem ipsorum, et in malitia eorum disperdet eos: disperdet illos Dominus Deus noster.]
