< Salme 94 >

1 HERRE, du Hævnens Gud, du Hævnens Gud, træd frem i Glans;
LEUM GOD, kom sie God su kai ma koluk; Fahkak mulat lom!
2 staa op, du Jordens Dommer, øv Gengæld mod de hovmodige!
Kom mwet nununku lun mwet nukewa faclu; Tuyak ac oru nu sin mwet filang ma fal nu selos!
3 Hvor længe skal gudløse, HERRE, hvor længe skal gudløse juble?
Mwet koluk inge ac engan putaka? LEUM GOD, elos ac konkin nwe ngac?
4 De fører tøjlesløs Tale, hver Udaadsmand ter sig som Herre;
Mwet orekma koluk elos ac inse fulat Ac tungakkin ma koluk lalos nwe ngac?
5 de underkuer, o HERRE, dit Folk og undertrykker din Arvelod;
Elos itungya mwet lom, LEUM GOD, Ac akkeokye mwet su ma lom.
6 de myrder Enke og fremmed, faderløse slaar de ihjel;
Elos uniya katinmas ac tulik mukaimtal, Ac akmuseya mwetsac su muta in facl sesr.
7 de siger: »HERREN kan ikke se, Jakobs Gud kan intet mærke!«
Elos fahk, “LEUM GOD El tia liye kut; God lun Israel El tia akilen ma inge.”
8 Forstaa dog, I Taaber blandt Folket! Naar bliver I kloge, I Daarer?
Mwet luk, efu ku kowos arulana lalfon? Kowos ac etala ngac?
9 Skulde han, som plantede Øret, ej høre, han, som dannede Øjet, ej se?
God El orala insrasr — ya El ku in tia lohng? El orala mutasr — ya El ku in tia liye?
10 Skulde Folkenes Tugtemester ej revse, han som lærer Mennesket indsigt?
El mulat nu sin mutunfacl — ya el ac tia kaelos? El su luti mwet nukewa — ya pwaye wangin etu lal?
11 HERREN kender Menneskets Tanker, thi de er kun Tomhed.
LEUM GOD El etu ma elos nunku; El etu lah wangin kalmen nunak lalos.
12 Salig den Mand, du tugter, HERRE, og vejleder ved din Lov
O LEUM GOD, insewowo mwet se su kom luti, El su kom luti ke ma sap lom.
13 for at give ham Ro for onde Dage, indtil der graves en Grav til den gudløse;
Kom sang mongla nu sel ke len in ongoiya, Nwe ke pacl se pukpukyak sie luf in sruokya mwet koluk.
14 thi HERREN bortstøder ikke sit Folk og svigter ikke sin Arvelod.
LEUM GOD El ac fah tia sisla mwet lal, Ac El ac fah tia som lukelos.
15 Den retfærdige kommer igen til sin Ret, en Fremtid har hver oprigtig af Hjertet.
Ac fah sifil koneyukyak nununku suwohs ke iwen nununku; Ac mwet suwoswos nukewa ac fah akkeye.
16 Hvo staar mig bi mod Ugerningsmænd? hvo hjælper mig mod Udaadsmænd?
Ku su ac tuyak keik in lain mwet koluk? Ac su ac wiyuyak lain elos su orek ma koluk?
17 Var HERREN ikke min Hjælp, snart hviled min Sjæl i det stille.
LEUM GOD El funu tia kasreyu Na ngunik lukun sa na som nu ke facl se wangin pusra lohngyuk we.
18 Naar jeg tænkte: »Nu vakler min Fod«, støtted din Naade mig, HERRE;
Nga fahk, “Nga ikori,” Na lungse kawil lom, O LEUM GOD, tapukyuyak.
19 da mit Hjerte var fuldt af ængstede Tanker, husvaled din Trøst min Sjæl.
Ke pacl nga fohsak ke nunak pus insiuk, Kom akwoyeyu ac akenganye ngunik.
20 Staar du i Pagt med Fordærvelsens Domstol, der skaber Uret i Lovens Navn?
Kom tia welulos su oru nununku sesuwos, Su oru mu ma koluk uh wo —
21 Jager de end den retfærdiges Liv og dømmer uskyldigt Blod,
Su pwapa sulallal lain mwet suwohs Ac wotela tuh mwet wangin mwata in anwuki.
22 HERREN er dog mit Bjærgested, min Gud er min Tilflugtsklippe;
A LEUM GOD El loangeyu; God luk El nien moul luk.
23 han vender deres Uret imod dem selv, udsletter dem for deres Ondskab; dem udsletter HERREN vor Gud.
El ac fah kaelos ke koluk lalos, Ac kunauselosla ke ma koluk lalos; LEUM GOD lasr El ac fah kunauselosla.

< Salme 94 >