Salme 94
1 HERRE, du Hævnens Gud, du Hævnens Gud, træd frem i Glans;
O Yahweh, Dios a mangibales, Dios a mangibales, raniagannakami.
2 staa op, du Jordens Dommer, øv Gengæld mod de hovmodige!
Tumakderka, ukom ti daga, itedmo kadagiti natangsit dagiti maiparbeng kadakuada.
3 Hvor længe skal gudløse, HERRE, hvor længe skal gudløse juble?
O Yahweh, kasano pay kabayag dagiti nadangkes, kasano pay kabayag iti panagragsak dagiti nadangkes?
4 De fører tøjlesløs Tale, hver Udaadsmand ter sig som Herre;
Agisawsawangda kadagiti natangsit ken nakarit a panagsasao, ken naparammagda amin.
5 de underkuer, o HERRE, dit Folk og undertrykker din Arvelod;
Ibaddebaddekda dagiti tattaom, O Yahweh; idadanesda ti nasionmo.
6 de myrder Enke og fremmed, faderløse slaar de ihjel;
Pappapatayenda ti balo a babbai ken ti gangannaet, ken papatayenda dagiti ulila kadagiti ammada.
7 de siger: »HERREN kan ikke se, Jakobs Gud kan intet mærke!«
Kunada, “Saanto a makita ni Yaweh, saan a pagan-ano daytoy ti Dios ni Jacob.”
8 Forstaa dog, I Taaber blandt Folket! Naar bliver I kloge, I Daarer?
Awatenyo, dakayo a nakuneng a tattao, dakayo a maag, kaano kayo pay a makasursuro? Isuna a nangaramid ti lapayag, saanna kadi a mangngeg?
9 Skulde han, som plantede Øret, ej høre, han, som dannede Øjet, ej se?
Isuna a nangaramid ti mata, saanna kadi a makita?
10 Skulde Folkenes Tugtemester ej revse, han som lærer Mennesket indsigt?
Isuna a mangisursuro kadagiti nasion, saan kadi isuna a mangilinteg? Isuna ti mangmangted iti pannakaammo ti tao.
11 HERREN kender Menneskets Tanker, thi de er kun Tomhed.
Ammo ni Yahweh a narugit dagiti kapanunotan dagiti tattao.
12 Salig den Mand, du tugter, HERRE, og vejleder ved din Lov
Nagasat ti tao a suroam, O Yahweh, ti sursuroam kadagiti lintegmo.
13 for at give ham Ro for onde Dage, indtil der graves en Grav til den gudløse;
Ikkam isuna ti inana iti tiempo ti riribuk inggana a makali ti abut a maipaay iti nadangkes.
14 thi HERREN bortstøder ikke sit Folk og svigter ikke sin Arvelod.
Ta saan a baybay-an ni Yahweh dagiti tattaona wenno panawan dagiti tawidna.
15 Den retfærdige kommer igen til sin Ret, en Fremtid har hver oprigtig af Hjertet.
Ta rumingbawto ti hustisia; ket surotento amin daytoy dagiti nalinteg.
16 Hvo staar mig bi mod Ugerningsmænd? hvo hjælper mig mod Udaadsmænd?
Siasinonto ti tumakder a mangirupir kaniak a maibusor kadagiti managdakdakes? Siasinonto ti mangitakder kaniak a maibusor kadagiti nadangkes?
17 Var HERREN ikke min Hjælp, snart hviled min Sjæl i det stille.
No saan a ni Yahweh ti nagbalin a katulongak, nabiitak koman a nakaidda iti lugar ti kinaulimek.
18 Naar jeg tænkte: »Nu vakler min Fod«, støtted din Naade mig, HERRE;
Idi imbagak, “Maikagkaglis ti sakak,” ti kinapudnom ti tulagmo O Yahweh, iti nangingato kaniak.
19 da mit Hjerte var fuldt af ængstede Tanker, husvaled din Trøst min Sjæl.
No butbutngennak ket ringbawannak dagiti pakariribukak, paragsakennak ti panangliwliwam.
20 Staar du i Pagt med Fordærvelsens Domstol, der skaber Uret i Lovens Navn?
Mabalin kadi a makikadua kenka dagiti dakes nga agtuturay, dagiti agar-aramid iti nakillo a paglintegan?
21 Jager de end den retfærdiges Liv og dømmer uskyldigt Blod,
Agmaymaysada nga agpanggep a mangpapatay kadagiti nalinteg, ken dusaenda dagiti awan ti basolna iti ipapatay.
22 HERREN er dog mit Bjærgested, min Gud er min Tilflugtsklippe;
Ngem ni Yahweh ti nagbalin a nangato a torek salaknibko, ken ti Diosko ti nagbalin a dakkel a bato a pagkamangak.
23 han vender deres Uret imod dem selv, udsletter dem for deres Ondskab; dem udsletter HERREN vor Gud.
Iyegna kadakuada dagiti nagkuranganda, ket ikisapna ida gapu iti kinadakesda. Ikisap ida ni Yahweh a Diostayo.
