Salme 94

1 HERRE, du Hævnens Gud, du Hævnens Gud, træd frem i Glans;

O Onyenwe anyị, Chineke onye na-abọ ọbọ, o Chineke, onye na-abọ ọbọ, zipụta onwe gị.

2 staa op, du Jordens Dommer, øv Gengæld mod de hovmodige!

Bilie, o Onye Ikpe nke ụwa; kwụghachi ndị nganga ụgwọ ọrụ ruuru ha.

3 Hvor længe skal gudløse, HERRE, hvor længe skal gudløse juble?

Onyenwe anyị, ọ bụ ruo ole mgbe? Ọ bụ ruo ole mgbe ka ndị na-eme ajọ omume ga-anọgide na-aṅụrị ọṅụ?

4 De fører tøjlesløs Tale, hver Udaadsmand ter sig som Herre;

Ha na-ekwuwapụ okwu mpako; ndị niile na-eme ajọ ihe jupụtara nʼitu ọnụ.

5 de underkuer, o HERRE, dit Folk og undertrykker din Arvelod;

Ha na-azọpịa ndị gị, O Onyenwe anyị; ha na-emegbu ihe nketa gị.

6 de myrder Enke og fremmed, faderløse slaar de ihjel;

Ha na-egbu ndị di ha nwụrụ na ndị ọbịa; ha na-egbu ndị na-enweghị nna.

7 de siger: »HERREN kan ikke se, Jakobs Gud kan intet mærke!«

Ha na-asị, “Onyenwe anyị anaghị ahụ ihe ndị a; Chineke Jekọb na-agba nkịtị.”

8 Forstaa dog, I Taaber blandt Folket! Naar bliver I kloge, I Daarer?

Lezienụ anya, unu ndị amamihe kọrọ nʼetiti ndị m; unu ndị nzuzu, olee mgbe unu ga-amụta ihe?

9 Skulde han, som plantede Øret, ej høre, han, som dannede Øjet, ej se?

Ọ pụtara na onye kpụrụ ntị anaghị anụ ihe? Ọ pụtara na onye kere anya anaghị ahụ ụzọ?

10 Skulde Folkenes Tugtemester ej revse, han som lærer Mennesket indsigt?

Ọ pụtara na onye na-adọ mba niile aka na ntị agaghị ata ha ahụhụ? Ọ pụtara na onye na-ezi mmadụ ihe enweghị ihe ọmụma?

11 HERREN kender Menneskets Tanker, thi de er kun Tomhed.

Onyenwe anyị maara echiche obi mmadụ; ọ maara na ihe mmadụ na-eche nʼobi ya bụ naanị ihe na-enweghị isi.

12 Salig den Mand, du tugter, HERRE, og vejleder ved din Lov

Onye a gọziri agọzi ka mmadụ ahụ bụ, onye ị na-adọ aka na ntị, O Onyenwe anyị, onye ahụ ị na-akụziri ihe site nʼiwu gị;

13 for at give ham Ro for onde Dage, indtil der graves en Grav til den gudløse;

ị na-enye ya izuike site nʼụbọchị nsogbu; tutu ruo mgbe a ga-egwuru ndị ajọ omume olulu.

14 thi HERREN bortstøder ikke sit Folk og svigter ikke sin Arvelod.

Nʼihi na Onyenwe anyị agaghị ajụ ndị ya; ọ gaghị agbakụta ihe nketa ya azụ.

15 Den retfærdige kommer igen til sin Ret, en Fremtid har hver oprigtig af Hjertet.

Ezi omume ga-abụ ntọala ikpe ikpe niile; ndị niile ndị ziri ezi nʼobi ga-agbasokwa ya.

16 Hvo staar mig bi mod Ugerningsmænd? hvo hjælper mig mod Udaadsmænd?

Onye ga-ebiliri m imegide ndị ajọ omume? Onye ga-eguzo nʼọnọdụ m imegide ndị na-eme ajọ ihe?

17 Var HERREN ikke min Hjælp, snart hviled min Sjæl i det stille.

A sị na Onyenwe anyị abịaghị nyere m aka, agaara m rịị abụ onye nwụrụ anwụ.

18 Naar jeg tænkte: »Nu vakler min Fod«, støtted din Naade mig, HERRE;

Mgbe m kwuru sị, “Ụkwụ m na-agbuchapụ,” ọ bụ ịhụnanya gị, O Onyenwe anyị, kwagidere m.

19 da mit Hjerte var fuldt af ængstede Tanker, husvaled din Trøst min Sjæl.

Mgbe oke nchekasị obi batara nʼime m, nkasiobi gị wetara mkpụrụobi m ọṅụ.

20 Staar du i Pagt med Fordærvelsens Domstol, der skaber Uret i Lovens Navn?

A ga-ejikọta gị na ocheeze ọchịchị ya rụrụ arụ, nke na-eweta mmekpa ahụ site nʼiwu ya?

21 Jager de end den retfærdiges Liv og dømmer uskyldigt Blod,

Ndị ajọ omume na-ejikọta onwe ha imegide ndị ezi omume na-amakwa ndị aka ha dị ọcha ikpe ọnwụ.

22 HERREN er dog mit Bjærgested, min Gud er min Tilflugtsklippe;

Ma Onyenwe anyị a bụrụla ebe mgbaba e wusiri ike nye m, na Chineke m na oke nkume ebe m na-ezere ndụ.

23 han vender deres Uret imod dem selv, udsletter dem for deres Ondskab; dem udsletter HERREN vor Gud.

Ọ ga-akwụghachi ha ụgwọ ọrụ kwesiri mmehie ha, lakwaa ha nʼiyi nʼihi ajọ omume ha; Onyenwe anyị Chineke anyị ga-ala ha nʼiyi.