< Salme 94 >
1 HERRE, du Hævnens Gud, du Hævnens Gud, træd frem i Glans;
God of vengeance — Jehovah! God of vengeance, shine forth.
2 staa op, du Jordens Dommer, øv Gengæld mod de hovmodige!
Be lifted up, O Judge of the earth, Send back a recompence on the proud.
3 Hvor længe skal gudløse, HERRE, hvor længe skal gudløse juble?
Till when [do] the wicked, O Jehovah? Till when do the wicked exult?
4 De fører tøjlesløs Tale, hver Udaadsmand ter sig som Herre;
They utter — they speak an old saw, All working iniquity do boast themselves.
5 de underkuer, o HERRE, dit Folk og undertrykker din Arvelod;
Thy people, O Jehovah, they bruise, And Thine inheritance they afflict.
6 de myrder Enke og fremmed, faderløse slaar de ihjel;
Widow and sojourner they slay, And fatherless ones they murder.
7 de siger: »HERREN kan ikke se, Jakobs Gud kan intet mærke!«
And they say, 'Jehovah doth not see, And the God of Jacob doth not consider.'
8 Forstaa dog, I Taaber blandt Folket! Naar bliver I kloge, I Daarer?
Consider, ye brutish among the people, And ye foolish, when do ye act wisely?
9 Skulde han, som plantede Øret, ej høre, han, som dannede Øjet, ej se?
He who planteth the ear doth He not hear? He who formeth the eye doth He not see?
10 Skulde Folkenes Tugtemester ej revse, han som lærer Mennesket indsigt?
He who is instructing nations, Doth He not reprove? He who is teaching man knowledge [is] Jehovah.
11 HERREN kender Menneskets Tanker, thi de er kun Tomhed.
He knoweth the thoughts of man, that they [are] vanity.
12 Salig den Mand, du tugter, HERRE, og vejleder ved din Lov
O the happiness of the man Whom Thou instructest, O Jah, And out of Thy law teachest him,
13 for at give ham Ro for onde Dage, indtil der graves en Grav til den gudløse;
To give rest to him from days of evil, While a pit is digged for the wicked.
14 thi HERREN bortstøder ikke sit Folk og svigter ikke sin Arvelod.
For Jehovah leaveth not His people, And His inheritance forsaketh not.
15 Den retfærdige kommer igen til sin Ret, en Fremtid har hver oprigtig af Hjertet.
For to righteousness judgment turneth back, And after it all the upright of heart,
16 Hvo staar mig bi mod Ugerningsmænd? hvo hjælper mig mod Udaadsmænd?
Who riseth up for me with evil doers? Who stationeth himself for me with workers of iniquity?
17 Var HERREN ikke min Hjælp, snart hviled min Sjæl i det stille.
Unless Jehovah [were] a help to me, My soul had almost inhabited silence.
18 Naar jeg tænkte: »Nu vakler min Fod«, støtted din Naade mig, HERRE;
If I have said, 'My foot hath slipped,' Thy kindness, O Jehovah, supporteth me.
19 da mit Hjerte var fuldt af ængstede Tanker, husvaled din Trøst min Sjæl.
In the abundance of my thoughts within me, Thy comforts delight my soul.
20 Staar du i Pagt med Fordærvelsens Domstol, der skaber Uret i Lovens Navn?
Is a throne of mischief joined [with] Thee? A framer of perverseness by statute?
21 Jager de end den retfærdiges Liv og dømmer uskyldigt Blod,
They decree against the soul of the righteous, And innocent blood declare wicked.
22 HERREN er dog mit Bjærgested, min Gud er min Tilflugtsklippe;
And Jehovah is for a high place to me, And my God [is] for a rock — my refuge,
23 han vender deres Uret imod dem selv, udsletter dem for deres Ondskab; dem udsletter HERREN vor Gud.
And turneth back on them their iniquity, And in their wickedness cutteth them off; Jehovah our God doth cut them off!