Salme 94
1 HERRE, du Hævnens Gud, du Hævnens Gud, træd frem i Glans;
God is Lord of veniauncis; God of veniauncis dide freli.
2 staa op, du Jordens Dommer, øv Gengæld mod de hovmodige!
Be thou enhaunsid that demest the erthe; yelde thou yeldinge to proude men.
3 Hvor længe skal gudløse, HERRE, hvor længe skal gudløse juble?
Lord, hou longe synneris; hou longe schulen synneris haue glorie?
4 De fører tøjlesløs Tale, hver Udaadsmand ter sig som Herre;
Thei schulen telle out, and schulen speke wickidnesse; alle men schulen speke that worchen vnriytfulnesse.
5 de underkuer, o HERRE, dit Folk og undertrykker din Arvelod;
Lord, thei han maad lowe thi puple; and thei han disesid thin eritage.
6 de myrder Enke og fremmed, faderløse slaar de ihjel;
Thei killiden a widowe and a comelyng; and thei han slayn fadirles children and modirles.
7 de siger: »HERREN kan ikke se, Jakobs Gud kan intet mærke!«
And thei seiden, The Lord schal not se; and God of Jacob schal not vndurstonde.
8 Forstaa dog, I Taaber blandt Folket! Naar bliver I kloge, I Daarer?
Ye vnwise men in the puple, vndirstonde; and, ye foolis, lerne sum tyme.
9 Skulde han, som plantede Øret, ej høre, han, som dannede Øjet, ej se?
Schal not he here, that plauntide the eere; ethere biholdith not he, that made the iye?
10 Skulde Folkenes Tugtemester ej revse, han som lærer Mennesket indsigt?
Schal not he repreue, that chastisith folkis; which techith man kunnyng?
11 HERREN kender Menneskets Tanker, thi de er kun Tomhed.
The Lord knowith the thouytis of men; that tho ben veyne.
12 Salig den Mand, du tugter, HERRE, og vejleder ved din Lov
Blessid is the man, whom thou, Lord, hast lerned; and hast tauyt him of thi lawe.
13 for at give ham Ro for onde Dage, indtil der graves en Grav til den gudløse;
That thou aswage hym fro yuele daies; til a diche be diggid to the synner.
14 thi HERREN bortstøder ikke sit Folk og svigter ikke sin Arvelod.
For the Lord schal not putte awei his puple; and he schal not forsake his eritage.
15 Den retfærdige kommer igen til sin Ret, en Fremtid har hver oprigtig af Hjertet.
Til riytfulnesse be turned in to dom; and who ben niy it, alle that ben of riytful herte.
16 Hvo staar mig bi mod Ugerningsmænd? hvo hjælper mig mod Udaadsmænd?
Who schal rise with me ayens mysdoeris; ether who schal stonde with me ayens hem that worchen wickidnesse?
17 Var HERREN ikke min Hjælp, snart hviled min Sjæl i det stille.
No but for the Lord helpide me; almest my soule hadde dwellid in helle.
18 Naar jeg tænkte: »Nu vakler min Fod«, støtted din Naade mig, HERRE;
If Y seide, My foot was stirid; Lord, thi merci helpide me.
19 da mit Hjerte var fuldt af ængstede Tanker, husvaled din Trøst min Sjæl.
Aftir the multitude of my sorewis in myn herte; thi coumfortis maden glad my soule.
20 Staar du i Pagt med Fordærvelsens Domstol, der skaber Uret i Lovens Navn?
Whether the seete of wickidnesse cleueth to thee; that makist trauel in comaundement?
21 Jager de end den retfærdiges Liv og dømmer uskyldigt Blod,
Thei schulen take ayens the soule of a iust man; and thei schulen condempne innocent blood.
22 HERREN er dog mit Bjærgested, min Gud er min Tilflugtsklippe;
And the Lord was maad to me in to refuyt; and my God was maad in to the help of myn hope.
23 han vender deres Uret imod dem selv, udsletter dem for deres Ondskab; dem udsletter HERREN vor Gud.
And he schal yelde to hem the wickidnesse of hem; and in the malice of hem he schal lese hem, oure Lord God schal lese hem.
