Salme 94
1 HERRE, du Hævnens Gud, du Hævnens Gud, træd frem i Glans;
Aw Bawipa, lu ak lokung Khawsa, lu ak lokung Aw Khawsa, vang pheng lah.
2 staa op, du Jordens Dommer, øv Gengæld mod de hovmodige!
Aw Khawmdek awi ak dengkung, tho lah; ak oek qukhqi ce a nai a koem na thung lah.
3 Hvor længe skal gudløse, HERRE, hvor længe skal gudløse juble?
Thlakchekhqi iqyt dy, Aw Bawipa, thlakche khqi iqyt dy ami hoel poeng kaw?
4 De fører tøjlesløs Tale, hver Udaadsmand ter sig som Herre;
Oek qunaak ak awi sa unawh; thlakchekhqi ing oek qunaak ak awi ing be uhy.
5 de underkuer, o HERRE, dit Folk og undertrykker din Arvelod;
Aw Bawipa, nak thlangkhqi ce phep a re unawh; na qo ak pangkhqi ce the a kha na uhy.
6 de myrder Enke og fremmed, faderløse slaar de ihjel;
Nuhaikhqi ingkaw khinkhqi ce him unawh, pa ak naikhqi ce him uhy.
7 de siger: »HERREN kan ikke se, Jakobs Gud kan intet mærke!«
Bawipa ing am hu hy; Jacob a Khawsa ing kawna am sui hy,” ti uhy.
8 Forstaa dog, I Taaber blandt Folket! Naar bliver I kloge, I Daarer?
Nangmih thlang khqing lak awh poeknaak amak takhqi aw, poek hqeet lah thaw voei uk ti; nangmih thlakqaw tloek aw, ityk awh nami cyih kaw?
9 Skulde han, som plantede Øret, ej høre, han, som dannede Øjet, ej se?
Haa ak saikung ing am za hly nawh nu? Mik ak saikung ing am hu hly nawh nu?
10 Skulde Folkenes Tugtemester ej revse, han som lærer Mennesket indsigt?
Pilnam thlang ak cawngpyikung ing am toel hly nawh nu? Thlang ak cawngpyikung ce cyihnaak voet nawh hy voei nu?
11 HERREN kender Menneskets Tanker, thi de er kun Tomhed.
Thlanghqing ak kawpoek Bawipa ing sim nawh; cekkhqi taw zilh mai ni tice sim hy.
12 Salig den Mand, du tugter, HERRE, og vejleder ved din Lov
Aw Bawipa, nang ing nam cuuk thlangkhqi taw a zoseen hy, nang a anaa awi ak cawngkhqi taw a zoseen hy;
13 for at give ham Ro for onde Dage, indtil der graves en Grav til den gudløse;
thlakche aham lawk-kqawng ak co na a awm hlan dy kyinaak khawnghi ak khui awhkawng cekhqi ce hawih khangnaak pe hyk ti.
14 thi HERREN bortstøder ikke sit Folk og svigter ikke sin Arvelod.
Ikawtih, Bawipa ing ak thlangkhqi cetaw am qoek tang; a qo ak pang hly tyng thlangkhqi ce am hlah tikaw.
15 Den retfærdige kommer igen til sin Ret, en Fremtid har hver oprigtig af Hjertet.
Awidengnaak ce dyngnaak awh awm kawmsaw, kawlung ak dyng thlangkhqi boeih ing ce ce hquut kawm uh.
16 Hvo staar mig bi mod Ugerningsmænd? hvo hjælper mig mod Udaadsmænd?
Thlakche ak tuk aham ka ham u nu ak dyi kaw? Ik-oeih che ak saikhqi ce u ing nu a oelh law lah voei?
17 Var HERREN ikke min Hjælp, snart hviled min Sjæl i det stille.
Bawipa ing ama nik pyi mantaw, thihnaak dek khuiawh ni ka awm hly hawh hy.
18 Naar jeg tænkte: »Nu vakler min Fod«, støtted din Naade mig, HERRE;
Kai ing, Ka khaw bah hy,” ka ti awh ce, Aw Bawipa, na lungnaak ing nim thawh hy.
19 da mit Hjerte var fuldt af ængstede Tanker, husvaled din Trøst min Sjæl.
Ka kawpoek a kyi soeih awh, nang ngaihqepnaak ing ka hqingnaak zeel sak hy.
20 Staar du i Pagt med Fordærvelsens Domstol, der skaber Uret i Lovens Navn?
Ak awi tlyhnaak ing kyinaak pe nawh, ak plawci thai boei ngawihdoelh ingkaw nang anglakawh phaqunaak ak awm hly thai aw?
21 Jager de end den retfærdiges Liv og dømmer uskyldigt Blod,
Cekhqi ing za qu unawh thlakdyng ce tuk uhy, ak awm dym ce thih ham dyna dawk sak uhy.
22 HERREN er dog mit Bjærgested, min Gud er min Tilflugtsklippe;
Cehlai Bawipa taw kai a vawngbau cak na awm nawh, kai kang thuknaak lungnu taw Khawsa ni.
23 han vender deres Uret imod dem selv, udsletter dem for deres Ondskab; dem udsletter HERREN vor Gud.
Cekkhqi a thawlhnaak ce thung pe kawmsaw ak che sainaak awh cekkhqi ce hqe kaw; Bawipa ningnih a Khawsa ing cekkhqi ce hqe kaw.
